Virtual reality er mere end porno

(Foto: www.khora-vr.com)

Teknologien er her. Og nu er det tid til at overveje, hvordan man kan bruge virtual reality til andet end underholdning

Jeg ser mig forvirret omkring. Til min højre side kommer Captain Americas skjold flyvende lige forbi mit hoved. Så tæt, at jeg tager et lille duk mod venstre. Jeg kigger rundt, mens alt bevæger sig i slow motion. Hulk, Thor og resten af The Avengers kommer flyvende bag mig. Men jeg kan ikke se Iron Man. For jeg ér Iron Man.

Efter en kort kamp med nogle robotter i slowmotion, tager jeg brillerne af. Jeg bliver lidt svimmel – nærmest søsyg, og jeg skal lige blinke nogle gange for at komme ordentligt tilbage til virkeligheden. Jeg står i et lokale med hvide klinker. Nærmere bestemt i de gamle slagterlokaler i Kødbyen på Vesterbro.

På den anden side af gaden laver de smarte pizzaer med surdejsbund, og området emmer af liv fra cafeer, barer og trendy mennesker. Af alt andet end slagtere og råt kød, faktisk. Lige her har ikke bare Danmarks, men verdens første “butik” udelukkende med fokus på virtual reality åbnet i denne måned. Khora hedder stedet. Jeg sætter bevidst ordet “butik” i gåseøjne, for selvom du kan købe dine egne virtual reality-briller, bruger idémændene og ejerne Peter Fisher og Simon Lajboschitz langt fra al deres tid ved kasseapparatet.

Læs også: Er du klar? Virtual reality boomer om lidt

VR-legestue

Khora er en slags legestue for alle, der er interesserede i virtual reality-teknologien. Der er mulighed for at leje en kontorplads, hvis du udvikler noget VR-relateret, Khora holder oplæg for skoler og virksomheder om VR, hvor de også involverer deltagerne i at finde ideer til, hvordan denne stadig meget nye teknologi kan anvendes. Og så kan du også komme ind fra gaden og prøve et par briller og få en forsmag på, hvad det der virtuelle univers egentlig er. For på nuværende tidspunkt har diverse medier primært dækket muligheden for at se porno eller spille spil med brillerne på. Men ifølge Simon Lajboschitz har brillerne meget mere at byde på.

“Da man sad og spillede Snake på sin gamle Nokia-telefon i 90’erne, havde de færreste nok forestillet sig, at vi ville have smartphones med apps og så videre. I dag kan jeg ikke mødes med nogen uden at bruge Google Maps på min smartphone,” siger han.

For nogle gange kommer teknologien, før vi ved præcis, hvad vi skal bruge den til. Da Lumiére-brødrene i slutningen af 1800-tallet viste nogle af verdens allerførste filmstriber frem for offentligheden, havde de færreste nok forestillet sig, at teknologien kunne bruges til meget andet end fascination. De kunne nærmest ikke engang forestille sig hverken farve eller synkroniseret lyd. Nu anvender man video til mange ting. Undervisning, nyheder, dokumentarfilm, underholdning og opkald til mor.

Fascination og optisk illusion

Ifølge filmteoretikeren Tom Gunning, gik folk i starten – før 1906 – udelukkende i biografen for at blive betaget af de bevægende billeder. Man gik ifølge ham ikke i biografen for at se, hvordan historien udspillede sig. Ligegyldigt om man så en film af Lumière-brødrene, der lavede optagelser fra virkeligheden, eller Méliès, der lavede surrealistiske illusionsfilm. Formålet var det samme. For folk havde en “Wow! Det er vildt, at man kan det her”-tilgang til film.

Sådan kan man argumentere, at det også forholder sig med virtual reality i dag. For da jeg tog brillerne på nede i Kødbyen, vár jeg Iron Man. Jeg skulle i hvert fald huske mig selv på, at jeg var Karoline, for ellers kunne jeg muligvis komme til at glemme det. Det var ikke, fordi der skete forfærdeligt meget i den korte filmstump, jeg fik vist. Men jeg var betaget alligevel. På nuværende tidspunkt kan det andet, fiktive univers, man træder ind i, som var det et garderobeskab med adgang til Narnia, ikke så meget andet end at fascinere, imponere og være en slags optisk illusion. Nærmest en slags hypnose, hvor man skal minde sig selv om, at det hele bare er en film.

Men det varer næppe længe, før anvendelsen af virtual reality bliver andet end korte filmstumper og spil. Faktisk har New York Times allerede udviklet en app, hvor man kan se nyhedsreportager optaget med 360 graders kamera. Eksempelvis kan du blive taget med til primærvalg i USA og heppe på Trump eller Clinton, være helt tæt på amerikanske bisonokser, eller du kan tage til Paris og være med til at tænde lys for terrorangrebets ofre. Danske medier er også så småt begyndt at eksperimentere med 360 graders kameraer. For nyligt optog TV2’s mellemøstkorrespondent Rasmus Tantholt en 360 grader video fra Syrien, som han lagde på Facebook.

Læs også: Medier: Microsofts nye fremtidsbriller er “utrolige” og “magsiske”

Hvor vil du transporteres hen?

Men ifølge Simon Lajboschitz stopper anvendelsesmulighederne overhovedet ikke der. Langt fra, faktisk.

“Lige nu er det så nyt, at de fleste tænker gaming og porno. Og det er også det, medierne fokuserer på. Men vi skal tænke på, hvordan vi ellers kan bruge det. For teknologien har en magisk evne til at transportere folk. Om du vil ind i fiktive universer, stå på toppen af Mount Everest eller under vandet og se en blåhval helt tæt på, det styrer du selv,” fortæller Simon Lajboschitz

“Men man kan også bruge det til eksempelvis uddannelse. Hvis du er jordemoder og skal uddannes i særligt svære fødsler, kan du bruge virtual reality til at simulere situationen, så du kan få den bedste træning. For det er jo en situation, der er svær at uddanne i i en ægte kontekst, fordi du ikke ved, hvornår en kompliceret situation opstår. Eller hvis du er arkitekt og skal sælge en bygning til 200 millioner kroner, så er det fedt for både dig og køberen, hvis du kan vise dem din konstruktion på en ægte måde i stedet for at fremlægge nogle tegninger og en model,” fortsætter han.

Han er ikke i tvivl om, at virtual reality slår igennem inden for nærmeste fremtid. Og han er også sikker på, at det bliver allemandseje. Både Facebook og Google har investeret i teknologien. Og for Khora er det vigtigt, at være med på bølgen fra start.

“Det er jo en industri, der ikke rigtigt eksisterer endnu, og det er det, vi prøver at kickstarte her,” siger han.

Læs også: Følelsesdata bliver større end internettet

Bliver du kørt ned af toget?

Virtual reality giver i hvert fald mulighed for at fortælle historier på en usandsynligt levende måde. Forestil dig eksempelvis at se en gyserfilm, hvor du selv styrer, hvilken vej kameraet drejer. Der er en morder løs, og du ved ikke, hvor han står. Står han bag træet lige fremme? Inde i skuret i haven? Eller måske lige bag dig?

Faktisk kan man også her trække spor helt tilbage til de gamle film for 120 år siden. For det siges, at folk var skrækslagne og flygtede ud af biografen, da Lumière-brødrene viste en film med et tog, der kørte ind på en perron i 1896. Hvorvidt det er en vandrehistorie er ikke sikkert, men det er sikkert, at folk var overvældede. Dengang havde publikum ikke forstået, at film var noget, der blev på lærredet. Simon Lajboschitz har forsøgt sig med det samme – bare med virtual reality-briller.

“Toget kommer kørende mod dig, og musikken kører op. Virkelig mange, jeg har vist det til, hopper tilbage,” siger han.

For det virker, som om toget virkelig kører mod dig. Ligesom da jeg dukkede mig, da Captain Americas skjold fløj forbi mig.

“Min makker Peter er især vild med racerspil. Vi har et rat, man kan sætte til, og så kan man køre med brillerne på. Men du er næsten bange for at køre hurtigt, fordi det virker så virkeligt. Man er bange for at køre galt og komme til skade,” siger Simon Lajboschitz.

Læs også: Selv du kan styre fremtidens robotter

Er det for virkeligt?

Men mange er også skeptiske. Og det skyldes ikke, at de ikke tror på teknologien. Det skyldes heller ikke, at de ikke tror på, at man kan anvende virtual reality i praksis.

“Folk, der er skeptiske, er ikke skeptiske, fordi det ikke er overbevisende. De er skeptiske, fordi det er for overbevisende. Hele det der Matrix eller Inception-dilemma. Drømmer jeg, eller er jeg vågen?” siger Simon Lajboschitz.

For når du har historien, plottet og forløbet helt tæt på, så forstærker det følelserne. På alle måder.

“Jeg har eksempelvis set en dokumentar, hvor man er i en syrisk flygtningelejr, og man følger en pige, der bor der. Jeg har været så tæt på hende. Jeg har siddet i hendes telt. Og jeg føler, at jeg kender hende,” siger Simon Lajboschitz.

Mange har spået, at virtual reality for alvor får sit gennembrud i år. Det er dog fuldstændig uforudsigeligt, hvordan virtual reality kommer til at få en fast rolle i danskernes hverdag. Bliver det tovejskommunikation i stil med Skype, hvor man kan komme på besøg i hinandens hjem, selvom man ligger i sin seng? Eller kommer det primært til at få en rolle som gaming-udstyr? Bliver det et undervisningsværktøj? Eller kommer det til at få en funktion ligesom en telefon – en gadget, som bliver uundværlig for de fleste, og som du kan finde nye funktioner til hele tiden? Det får vi måske afklaring om i nærmeste fremtid. Indtil da, kan man følge med i udviklingen på disse forskellige platforme:

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

121

121

Chris-minh-doky-live-dudelange-2008
Chris Minh Doky live i Dudelange.
Chris-minh-doky-live-dudelange-2008
Chris Minh Doky live i Dudelange.
brød2
brød2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: Michell Zappa - Flickr CC)
(Foto: Michell Zappa - Flickr CC)
(Foto: Gulliver Schools - Wikimedia CC)
(Foto: Gulliver Schools - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)
(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)