Var det dét, Bitcoin?

(Foto: Vmenkov - Flickr CC)

Anden august havde hackere held med at stjæle bitcoins for en værdi af knap 70 millioner dollars. Et hårdt slag mod udbredelsen af den virtuelle valuta

119.756 bitcoins.

Så mange lykkedes det de ukendte hackere at snuppe fra bitcoinbørsen Bitfinex. Hvordan det kunne lade sig gøre, er der til gengæld ingen, der ved noget om endnu. Prisen styrtdykkede samme dag med 20 procent, og Bitfinex’s egne kunder måtte se måbende til, mens en sandsynligvis ret stor del af deres egenkapital forsvandt med i mængden. Og den kan ikke vindes tilbage.

Bitcoins store trumf blandt dets fortalere er, at det er ureguleret, det er en decentral valuta, som ingen kan styre eller prissætte baseret på andet end udbud og efterspørgsel. Stik modsat den traditionelle finansverden med stor styring, håndhævelse af finansielle institutter, som er under licens af myndigheder i et land og en lang række regler, der skal leves op til.

Men når man kan hacke sig til knap 120.000 bitcoins, som ingen nogensinde kan få tilbage, hvad siger det så om konceptet?

At det er problematisk, mener Christian Visti, direktør i NewBanking og tidligere CFO i bitcoinvirksomheden Coinify.

“Havde nogen ulovligt overført mange millioner fra én konto til en anden, og var det en identificerbar forkert handling, så ville det være nemt at se, at det var et hack og derved overføre pengene tilbage. Det er modsat med bitcoin. Her kan vi alle sammen se, at der er sket et hack, og alle kan se, hvor bitcoins’ne bevæger sig hen. Og fanger man hackerne vil man også kunne finde frem til den bitcoin-adresse, de har placeret de stjålne bitcoins på. Men de kan ikke gøre noget ved det,” fortæller han.

Derfor er det en relevant problematik at rejse. For hvordan dækker man så tabet? Skal bitcoin reguleres, eller må man bare leve med, at den risiko altid vil være der, hvis man vil benytte sig af det? Går man med sidstnævnte, så vil bitcoin aldrig få den mainstreamudbredelse, som mange taler for, mener Christian Visti.

“En sag som denne er et stort setback i forhold til at få bitcoin gjort til noget mainstream. Hvis man skal acceptere, at sådan noget altid kan ske og er uigenkaldeligt, så bliver bitcoin aldrig noget, som hr. og fru Danmark vil benytte sig af. Så man skal se på, hvordan man kan håndhæve, at der ikke er bitcoins i omløb, som har været stjålet,” siger han.

Intet galt med teknologien

Selvom priserne på bitcoin faldt dramatisk, da nyheden om tyveriet udkom, så fremhæver Christian Visti, at der ikke er sket noget brud på selve teknologien. Byrden ligger hos Bitfinex, som ikke har været pernittengryn nok om sine sikkerhedsforanstaltninger.

For lad os lige tage et kig på, hvad hackerne egentlig har gjort:

Man skal ikke se det som et klassisk bankrøveri, hvor penge er blevet stjålet på gammeldags manér. Det skal nærmere ses som en form for identitetstyveri. Det handler om koder. Når hackeren udfører sit hærværk, så knækker han i grunden koden til kundernes bitcoinadresser og overtager adgangen. Derefter laver han faktisk en helt almindelig bitcointransaktion på vegne af den, han har hacket. Altså i princippet fuldstændig den samme handling, som ejeren selv kunne have foretaget.

“Kigger man på teknologien, er der intet i det her Bitfinex-hack, der er alarmerende. Der er ikke sket noget på selve teknologien. Ingen har været inde i kernekoden, hvor der jo i grunden står, hvem der ejer hvad. Frygten er jo, at det er den, nogle vil kunne trænge ind i og skrive, at nu ejer A pludselig 10.000 coins og B ejer ingen. Så ville det hele bryde sammen,” understreger Christian Visti.

Regulering er måske løsningen

Det er derfor naturligvis svært at sige, om den virtuelle valuta skal reguleres. For hvis den reguleres på en måde, som i sidste ende er den samme som vores egentlige penge, hvad kan den så, som de ikke kan?

“Man kunne foreslå, at hvis man er en børs som Bitfinex, så skal man reguleres med nogle krav til, hvordan man håndterer tingene. For eksempel kunne man kræve, at hvis man har en trading balance, altså noget hackere kunne få adgang til, så skulle man have det tilsvarende i kapital ved siden af, sådan så eventuelle tab kunne kompenseres ved brud eller hacks. Sådan er den nuværende banksektor. Udfordringen er bare, at enhver kan sætte en børs op, ligegyldigt hvor i verden det er,” siger Christian Visti.

Men fortalerne for bitcoin vil sandsynligvis kæmpe imod, fordi det strider mod opfattelsen af bitcoin som den frie valuta.

“Jeg vil tro, det er svært at få konsensus i markedet på at lave så radikale ændringer i kerneteknologien. Man kan godt sige, at bitcoin stadig skal være den frie valuta, men med denne risiko forbundet til det. Og så bliver det jo aldrig dig og mig, der kommer til at bruge det,” siger Christian Visti.

Alt i alt kan man se Bitfinex-hacket som en mavepuster til dem, der mener, at bitcoins ikke skal reguleres og som et rygstød til dem, som mener, at de skal. Men enden er det ikke, mener han.

“Bitcoin er jo blevet dømt død rigtig mange gange. Det bliver heller ikke denne gang. Havde vi set et brud på kerneteknologien, så tror jeg, det ville være rigtig skidt. Men det er det ikke,” slutter Visti.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 119 )

bc
bc
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: ICAPlants - Wikimedia CC)
(Foto: ICAPlants - Wikimedia CC)
(Foto: NASA - Wikimedia Public Domain)
(Foto: NASA - Wikimedia Public Domain)
NASA_Super_Pressure_Balloon_Begins_Globetrotting_Journey_(27072743125)-web
NASA_Super_Pressure_Balloon_Begins_Globetrotting_Journey_(27072743125)-web
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: ibbyskibby.wordpress.com)
(Foto: ibbyskibby.wordpress.com)
(Foto: Intel Free Press - Flickr CC)
(Foto: Intel Free Press - Flickr CC)
(Foto: William Murphy - Flickr CC)
(Foto: William Murphy - Flickr CC)