Vågn op! Snart kan teknologi vække dig fra dagdrømmeriet

(Foto: Glogger - Wikipedia CC)

Snart måler vi vores hjerneaktivitet med samme selvfølgelighed, som vi i dag bruger en skridttæller, vurderer forsker. Ny teknologi kan også bruges til at vække din hjerne, når den er ukoncentreret

Vi er pjattede med at måle vores aktivitet og helbred. Vi tæller skridt, måler løberuter, holder øje med puls, blodtryk og søvnrytme. Og snart er det også muligt at måle vores hjerneaktivitet.

Det fortæller Lars Kai Hansen, der forsker i intelligente systemer på DTU. De seneste år har han haft fokus på hjerneforskning og hjernescanningsteknikker – også kaldet elektroencefalografi eller EEG. Lars Kai Hansen er med andre ord en af de danskere, der ved mest om, hvordan vi kan bruge ny teknologi til at læse tanker. Det tog vi en snak med ham om, og indledningsvis skal vi lige have noget på det rene:

“Ved hjælp af måleinstrumenter kan du ikke måle tankerne direkte. Men du kan måle de elektriske felter, som opstår, når man tænker. Hjernen virker via netværk af neuroner, og når de er aktive, opstår der en form for elektricitet,” forklarer Lars Kai Hansen.

Vi kan måle koncentration

Ok. Vi kan altså måle på de aktive felter i hjernen. Og helt konkret betyder det, at man på nuværende tidspunkt blandt andet kan måle hjernens koncentration.

Du kan eksempelvis forestille dig en situation, hvor der sidder 100 studerende til en forelæsning. Læreren underviser tre hold i samme pensum, og ved at måle deres koncentration kan læreren se, at de alle står mentalt af, når han taler om et bestemt emne. Eller når han er et bestemt antal minutter inde i forelæsningen. Målingen kan med andre ord give en feedback, der rækker langt ud over evalueringsskemaerne. For ville forelæsningerne kunne optimeres med en pause, en kort diskussion i plenum, eller ved at gribe et emne af på en ny måde? Den slags ting vil man kunne måle på i stedet for at spørge.

Men der er sandsynligvis et stykke vej igen, før vi alle giver vores chefer, rektorer, kærester og familier adgang til vores hjerneaktivitet. For hjernemålingerne er stadig på forskningsstadie i de fleste sammenhænge. Teknologien skal forfines endnu mere, der skal udvikles apparater – eventuelt i form af noget, man har på øret som et høreapparat – og de skal kunne udvikles billigt, før de kommer under juletræerne. Men Lars Kai Hansen er dog overbevist om, at de med tiden bliver allemandseje ligesom smartphones.

“Teknologien skal forbedre os”

“Jeg tror bestemt, at alle på et tidspunkt kommer til at eje en form for EEG. Den måde jeg ser på den teknologiske udvikling er ikke, at vi udvikler en ny slags individer, der skal konkurrere med mennesket. Snarere vil vi bruge teknologien til at forbedre os selv. Vi kan bruge teknologien til at blive dygtigere og mere effektive, og vi kan blive meget bedre til at kommunikere,” siger han.

Læs også: Cyborg: Hvilke sanser vil du have?

Han peger på, at færdselsuheld eksempelvis i langt de fleste tilfælde handler om kommunikationsfejl og uopmærksomhed. Folk kører ind i hinanden, hvis de er uopmærksomme, eller ikke havde opfattet kommunikationen om, at en bil vil trække over i en anden vejbane.

“Man skal derfor være bedre til at kommunikere. Man kan sammenligne det med et parforhold, hvor man kender hinanden rigtig godt. Man kan lynhurtigt aflæse, hvordan den anden har det, og vedkommendes reaktion i bestemte situationer. Og hvis vi kan få hjælp til at aflæse hinanden bedre, ville færre problemer opstå i hverdagen,” siger han.

Men når det kommer til decideret tankelæsning, er der dog langt endnu. Man har i forsøg kunnet afkode ‘ja’ og ‘nej’ med nogenlunde præcision. Og forskere fra Yale kunne for to år siden få en fMRI-scanner til at afbillede de ansigter, testpersonerne kiggede på. Men det betyder ikke, at du kommer til at kunne læse dine nærmestes tanker inden for overskuelig fremtid. For den slags forsøg kræver på nuværende tidspunkt en fMRI-scanner eller meget avanceret EEG-teknologi, som der næppe kommer til at blive en erstatning for det efterhånden outdatede flow-tv som kernefamiliens “husalter”. Og det kræver også, at man ikke bare kan lære en computer at adskille de forskellige tanker fra hinanden, men også at man lærer at oversætte tankemønstrene som et sprog for at vide præcis, hvad hver enkelt tanke betyder.

Strøm til hjernen bliver hverdagskost

Men en ting, som Lars Kai Hansen tror, bliver en del af vores hverdag, er ikke bare at kunne afkode hjerneaktiviteten, men også at kunne påvirke og stimulere den. Allerede nu har man med hjælp af elektroder stimuleret pilotaspiranters hjerner til at lære at styre et fly hurtigere. Og Lars Kai Hansen er overbevist om, at det kun er første skridt på vejen. Eksempelvis vil man kunne automatisere det, så der bliver sendt nogle små magnetiske impulser til hjernen, hvis koncentrationsniveauet er for lavt. Men man skal være opmærksom, for man må ikke ende med at grille hjernen.

“Man kan stimulere med magnetfelter, men man må ikke stimulere for hårdt, for så kan man komme til at grille hjernen. Hvis man stimulerer hårdt – ikke engang for hårdt – fungerer hjernevævet ikke lige bagefter. Hvis man gør det i baghovedet kan man simpelthen blive blind i nogle minutter. Men hvis man gør det rigtigt, kan man forestille sig hjerneaktiviteten som en gynge, hvor man ved at stimulere kan skubbe lidt hårdere til gyngen,” siger Lars Kai Hansen.

Det eksperimenterer man blandt andet med på Hvidovre hospital, og mange andre steder i verden. Man kan eksempelvis forestille sig, at der kommer et signal til hjernen, hvis man mister koncentrationen.

“Folk dagdrømmer mere end de tror, hvor de lader tankerne flyde. Og her kan man hjælpe hjernen på vej. Så man kan forestille sig, at man kan vække hjernen så at sige.”

Læs også: Hjerne-strøm kan gøre dig skarpere

Udvidet løgndetektor?

Men hvilket potentiale er der ellers i hjernescanning og -stimulering?

Mange ser nogle oplagte fordele i at bruge hjernescanning som en udvidet løgnedetektor. Men Lars Kai Hansen mener ikke, at den slags hjerneaflytning bliver særlig udbredt i alverdens retssale.

“Der er mange, der har spekuleret over, om man kan bruge teknologien i en retssal. Det er meget tvivlsomt faktisk. Lige nu ser det ikke ud, som om det er det mest oplagte område. De her metoder lever i et vist omfang af, at man ikke aktivt modarbejder et signal. Hvis du var anklaget i en retssag, og anklageren spørger, om du var på et sted på et bestemt tidspunkt, kan man ikke med stor nok sikkerhed bruge EEG. Det er for svært at skelne mellem tanker og motiver,” siger han.

Men han fortæller dog også, at han har flere kolleger, der er af en anden overbevisning. Den tysk-britiske hjerneforsker John-Dylan Haynes har i et forsøg haft held med at finde ud af, om en person har været et bestemt sted før. Det har han gjort ved at eksponere personen for et sted, og via hjernescanning fundet ud af, om hjernen genkender stedet. Og faktisk har man for en del år siden dømt mennesker på baggrund af hjernescanningsteknologi.

I Indien blev en kvinde idømt en livstidsstraf for mordet på sin eks-forlovede i 2008. EEG-teknologi viste, at hun var bekendt med omstændighederne for mordet, som var en forgiftning. Hun havde ifølge dommeren “påviseligt neuroeksperimentiel viden om forbrydelsen, som kun kunne opnås ved direkte erfaring”. I løbet af det næste halve år hjalp samme laboratorium med at få yderligere to dømt.

Men Lars Kai Hansen er dog ikke den eneste, der er skeptisk over for denne metode. Det indiske retssystem har været under skarp kritik for at benytte metoden. For ifølge kritikerne er der ikke beviser for, at metoden er sikker nok til at benytte i så afgørende situationer.

Kan hjælpe syge

Lars Kai Hansen spår til gengæld EEG-teknologien en lovende fremtid i medicinalindustrien. Allerede nu har man for eksempel haft succes med at hjælpe patienter med skizofreni.

“Det er meget relevant for psykiske sygdomme. Man bruger i øjeblikket EEG til at måle skizofreni. Det er en sygdom, hvor de forskellige sanser ikke arbejder ordentligt sammen. Selve den mekanisme kan man identificere med EEG. De skizofrene er dårligere til at binde tingene sammen,” siger Lars Kai Hansen.

Læs også:Hjernedoping kan gøre danske ledere dobbelt så effektive

Hjerne-pacemaker er en stor succes

Et andet område, hvor man allerede nu har succes med at benytte hjernestimulation er hos Parkinsonpatienter. Ved at indoperere elektroder i hjernen, kan Parkinsonpatienter i mange tilfælde få førligheden igen. Teknikken kaldes deep brain stimulation, og elektroderne virker som en slags pacemaker i hjernen. Ved hjælp af en fjernbetjening kan den tændes og slukkes, og der findes flere eksempler på Youtube, hvor patienter demonstrerer, hvordan de på få sekunder kan gå fra at have normal mobilitet til at ryste og have gangbesvær udelukkende ved et tryk på en knap.

“Det er en person, der er fuldstændig handicappet. Han ryster meget, og han kan nærmest ikke bevæge sig. Så starter han sin pacemaker med en fjernbetjening, og pludselig er hans bevægelser helt normale – eller meget tæt på,” siger Lars Kai Hansen.

Ørepiercingen fortæller dig, hvornår du kedede dig mest

Deep brain stimulation er kun en teknik, man benytter i ekstreme tilfælde. Metoden bliver også testet på patienter med dyb depression, tourettes og kroniske smerter. Men til hverdagsbrug kommer hjernestimulation og aflæsning med al sandsyndlighed til at vise sig i form af udvendig stimulering. Eksempelvis på øret eller som en piercing-lignende genstand et sted, hvor man næsten ikke bemærker den.

Han er overbevist om, at et af de første EEG-apparater, der vil blive anvendt til hverdagsbrug er høreapparater, der kan afkode, om du har opfattet lyden, så man ikke manuelt skal justere lydstyrken. Men på sigt er Lars Kai Hansen overbevist om, at det ikke kun er syge, svagthørende eller folk med andre større eller mindre helbredsproblemer, der vil bruge teknologien.

“Forestil dig, at der ikke bare står i kalenderen, hvilke møder du har holdt, men også hvordan kroppen har opført sig undervejs. Man kan eksempelvis måle kroppen gennem sved. Men man måler ikke, hvordan hjernen har opført sig. Kun i et vist omfang hvis man skriver dagbog, og her har man ikke tal på sine aktiviteter. Men ved at holde øje med sin hjerne kan man se, hvornår man har tendens til at blive uopmærksom. Og det tror jeg, mange vil gøre inden for en overskuelig fremtid,” siger Lars Kai Hansen.

 

FAKTA:

EEG-teknologi: Elektroencefalografi. En metode, hvor man sætter elektroder på hovedet og måler hjernens aktivitet ved hjælp af elektriske spændinger. Når hjernes neuroner er aktive opstår der en form for elektricitet, og det er den, man kan måle på med EEG-teknologi.

fMRI-scannere: En fMRI-scanner ligner til forveksling en traditionel MRI-scanner, som man bruger til eksempelvis at scanne hjernen for svulster. MRI-scannerne tager et billede af hjernen. fMRI-scanneren fotograferer hjernen, hjernens aktivitet og kan affotografere tankemønstre.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

119

119

bc
bc
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: ICAPlants - Wikimedia CC)
(Foto: ICAPlants - Wikimedia CC)
(Foto: NASA - Wikimedia Public Domain)
(Foto: NASA - Wikimedia Public Domain)
NASA_Super_Pressure_Balloon_Begins_Globetrotting_Journey_(27072743125)-web
NASA_Super_Pressure_Balloon_Begins_Globetrotting_Journey_(27072743125)-web
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: ibbyskibby.wordpress.com)
(Foto: ibbyskibby.wordpress.com)
(Foto: Intel Free Press - Flickr CC)
(Foto: Intel Free Press - Flickr CC)
(Foto: William Murphy - Flickr CC)
(Foto: William Murphy - Flickr CC)