Tillid er penge

(Foto: Knifethrower.com)

Det er tankevækkende, at i tider, hvor alle taler om disruption og disruptive teknologier, taler vi stadigt mindre om hele fundamentet for vores økonomier og samfund – nemlig tillid til hinanden

Tillid er helt essentielt for enhver økonomi. Som førende internationale forskere har påpeget, fungerer økonomier ganske enkelt dårligere, når menneskene er i tvivl om, hvem de tør handle med, arbejde sammen med – ja endda gå på date med. Resultatet af manglen på tillid er manglende udnyttelse af muligheder. Eksempelvis har Edelman i deres globale trust barometer dokumenteret et markant fald i innovationsgraden i perioder med faldende tillid.

For den enkelte virksomhed viser samme undersøgelse, at virksomheder med høj tillid oplever, at 37% af kunderne er villige til at betale mere for deres produkter end konkurrenternes, ligesom 18% flere er interesserede i at købe aktier i selskabet frem for i konkurrenternes.

Indtil videre har vi forsøgt at løse noget af tillidskrisen via teknologi: Trust scores, diverse mærker og labels, GPS trackere, kameraer og monitoring software for arbejdsgivere. Men resultatet af alle disse tiltag synes at have været, at de udelukkende reducerer nogle af de negative konsekvenser af tillidskrisen frem for at løse det egentlige problem.

Det er tankevækkende, at i tider, hvor alle taler om disruption og disruptive teknologier, så taler vi stadigt mindre om det, der er hele fundamentet for vores økonomier og samfund – nemlig tillid.

Læs også: Tillid er fremtidens valuta

Tillid er ikke lig med ny teknologi

Den seneste nye forskning fra bl.a. Harvard og OECD viser, at det helt afgørende for fremtidens samfund og virksomheder vil være en kultur domineret af ægte, sociale interaktioner. Det vil altså sige, at vores økonomier vil være mindst ligeså afhængige af uformelle samtaler, når børnene spiller weekendens fodboldkampe, som de vil være af 3D print eller selvkørende biler.

Når vi hænger ud på den lokale bar eller i den lokale park, til nabofester eller i gangene i indkøbscentrene, så interagerer vi med andre mennesker og opbygger tillid. Forskningen viser, at den største effekt opnås, hvis vi samtidig interagerer med mennesker, der har anderledes synspunkter, erfaringer og oplevelser end vores egne.

Paradokset er, at vi i dag aktivt synes at fravælge flere og flere af disse tillidsskabende aktiviteter. I stedet ser jeg for mig en fremtid, hvor vi i stigende grad at bosætte os i miljøer med mennesker, der ligner os, ligesom vi flytter en stor del af vores interaktioner over på de sociale medier, hvor den reelle menneskelige kontakt dels forfladiges, samt hvor opdelingen i race, indkomst og politiske synspunkter er mindst ligeså stærk som i den fysiske verden.

Dette paradoks strækker sig til vores arbejdspladser. Vi oplever i stigende grad virksomheder, hvor højtuddannede ikke længere arbejder sammen med pedeller eller cafeterieansatte. I stedet er vi begyndt at outsource mange af de mere simple opgaver til eksterne service providers, hvilket i sidste ende vil svække følelsen af fællesskab, diversitet og i det hele taget troen på at stige i grader internt i en organisation.

Læs også: Dansk start-up vil skabe tillid i deleøkonomien

Det danske tillidspotentiale

Når vi kigger på forskningen, fortæller den os, at tillid er fundamental for økonomi og demokrati, samt at svaret ligger i at finde flere måder, hvorpå vi kan bruge mere tid sammen – især sammen med mennesker, der ikke ligner os selv.

Den gode nyhed for Danmark og danske virksomheder er, at vi i hvert fald historisk har været en nation med en høj grad af tillid til hinanden. Det har vi i mine øjne taget for givet alt for længe, fordi vi har fortalt os selv, at vores succes og udviklingspotentiale ligger i disruptive teknologier. Hvis vi ikke disrupter, så dør vi.

Tænk nu hvis vi i stedet skal starte et helt andet sted, hvis vi ønsker at skabe én af verdens stærkeste økonomier – nemlig med tilliden til hinanden. Tænk hvis vores innovationsgrad og potentiale ligger gemt lige præcis dér – i vores evne til at lytte mere til hinanden, ønske at forstå hinanden bedre, se potentialet i hinanden frem for truslerne og byrderne.

Hvis du synes, at det lyder som noget værre hippie-bavl, så sæt dig ned og læs den seneste forskning fra Edelman og OECD. Jeg lover dig, at du ikke vil se på verden helt på samme måde, når du er færdig.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

113

113

2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: clive darra - Flickr CC)
(Foto: clive darra - Flickr CC)
(Foto: ecos systems - Flickr CC)
(Foto: ecos systems - Flickr CC)
(Foto: Dustin Smous - Flickr CC)
(Foto: Dustin Smous - Flickr CC)
(Foto: Epic Fireworks - Flickr CC)
(Foto: Epic Fireworks - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)