Svensk streaming vil genopfinde filmudlejning

(Foto: Nicholas Eckhart/Flickr)

En ny svensk streamingtjeneste vil få danskerne til at leje film som i gamle dage, ved at indføre såkaldte dynamiske priser. Succesen er usikker, mener ekspert.

Endnu en streamingtjeneste rammer nu det danske marked. Og forventningerne er høje hos producenterne, der mener at have knækket koden for successfuld online streaming af film.

Tjenesten hedder Plejmo og kommer fra Sverige, hvor den blev lanceret i februar. Og direktøren for foretagendet føler sig overbevist om, at Plejmo ikke bare skal konkurrere med kendte tjenester som Netflix og Blockbuster, men også kan udkonkurrere ulovlige online tjenester som Popcorn-time.

»Vores mål er at blive den førende film-streamingtjeneste – i Norden og i Danmark,« siger CEO Ulrika Lindwall til Finans. Som international direktør for vækst hos Spotify var hun med til at skyde den voksende streamingtjeneste ind på 55 markeder. Og nu er hun klar til at prøve igen med Plejmo.

Pris følger popularitet


Plejmo minder i sin basale form om andre online streaming tjenester. De tilbyder enkeltvis streaming af film mod et engangsbeløb. Det er en platform, vi har set både tele- og tv-selskaber lancerer igen og igen, dog med meget forskellig succes. Senest Blockbuster, som TDC lancerede før jul.

Svenske Plejmo afviger alligevel fra konkurrenterne. Med en såkaldt dynamisk prissætning kontrolleret af algoritmer, styres prisen på filmene af efterspørgsel. Et koncept Ulrika Lindwall fortæller blandt andet IKEA har benyttet sig af. De mindst udlejede film falder i pris og omvendt. Og det er netop denne form for prissætning, som CEO Ulrika Lindwall mener vil få Plejmo frem på markedet.

“Vores bevægelige prissystem vil udfordre abonnementstjenester i streaming, fortæller Lindwall til norske Computerworld.

Ekspert: forbrugerne bliver trætte af dynamiske priser


Plejmo angriber et marked, hvor de amerikanske giganter som Itunes og Netflix har ligget støt længe. Helt basalt er spørgsmålet, om der eksisterer et marked for leje af nye film. Vil folk virkelig betale, når de kan få det gratis?

Ifølge Casper Bülow Nielsen, digital medieanalytiker ved Zibra Digital Media Group, afhænger Plejmos succes af de dynamiske priser. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt de formår at stimulere efterspørgslen og forventer en boomerangeffekt:

Forbrugerne er vant til faste, gennemskuelige priser og kan blive irriterede over, at “Jagten” den ene dag koster 29 kr. og den næste 49 kr, siger han til Finans.

Illegale tjenester er den største konkurrent

Selvom Plejmos medieudvalg overlapper med Blockbusters, ser Ulrika Lindwall Netflix og piratsider som Popcorn-time som firmaets tørste konkurrent. Netop Popcorn-Time er i flere sammenhænge blevet udnævnt som en trussel for online udlejningstjenesterne. Det er nemlig svært at konkurrere med noget som er gratis.

»Illegale tjenester er vores største konkurrenter. Lige nu tager de broderparten af markedet,« siger Ulrika Lindwall, »Nogle filmselskaber tror, at de kan ignorere det illegale marked. Men for os er det et stort marked: Hvis brugerne ikke finder, hvad de har brug for hos os – så smutter de enten til illegale tjenester eller til andre.,« siger hun til Finans.

Plejmo er resultatet af en sammenlægning af to mindre skandinaviske platforme, Film2home og Headweb der også har eksisteret på det danske marked. Tilsammen har de givet underskud i 18 år.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 113 )

2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: clive darra - Flickr CC)
(Foto: clive darra - Flickr CC)
(Foto: ecos systems - Flickr CC)
(Foto: ecos systems - Flickr CC)
(Foto: Dustin Smous - Flickr CC)
(Foto: Dustin Smous - Flickr CC)
(Foto: Epic Fireworks - Flickr CC)
(Foto: Epic Fireworks - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)