Skulle vi ikke rende rundt med VR-briller nu?

(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)

Virtual reality blev spået et kommercielt gennembrud i 2016. Sådan blev det ikke, og spørgsmålet er, hvordan fremtiden ser ud for den hypede oplevelsesbrille?

Hvis du render rundt med VR-briller flere dage om ugen, så er du sandsynligvis én ud af meget få. Ikke desto mindre var det sådan cirka det scenarie, de allermest optimistiske eksperter tegnede, da de for godt et år siden vurderede, at 2016 ville blive det store gennembrudsår for virtual reality.

Men 2016 blev nærmere året, hvor mange fik snuset lidt til VR. Mange har prøvet at have en brille på hovedet og set, hvordan brillerne fungerer, og Sony har da også solgt knap en million briller til PlayStation4. Men de fleste har måske spillet små korte spil eller set en video, så de har fået en fornemmelse for teknologien.

Ifølge fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, Klaus Æ. Mogensen, er det altid farligt at sætte et specifikt tidspunkt på, når en ny teknologi skal slå igennem.

“Det er nemmere at sige, at en teknologi kan slå igennem på et tidspunkt, end hvornår. Så man skal altid være forsigtig. Mange regner dog 2016 som et vigtigt år for VR. For der ér solgt en del headsets, og mange har måske en Google Cardboard liggende derhjemme,” siger han.

Folk bliver søsyge

Ifølge Jesper Mosegaard, forsker i computergrafik, animation og simulation ved Alexandra Instituttet, er revolutionen faktisk i gang. Det går bare ikke så hurtigt, som nogen måske havde troet.

“Nogle af de der orakler har sagt, at det bliver en revolution og en anden måde at se medier på. Men der er nogle ting, der holder det tilbage. Blandt andet er der folk, der bliver mere eller mindre syge af at bruge VR, hvis bevægelserne eksempelvis ikke stemmer overens med det, man ser,” siger Jesper Mosegaard og tilføjer,

“Mange af os havde nok drømt om at rende rundt og spille Counter-Strike med VR-briller på. Men det bliver man altså søsyg af. Spilproducenterne har altså ikke fundet dét spil, som skal sælge varen.”

Han tror dog stadig, at det bliver spil og oplevelser, der kommer til at drive virtual reality revolutionen.

Læs også: Er du klar? Virtual reality boomer om lidt

Det er Klaus Æ. Mogensen til dels enig i.

“Det kommer først til at slå igennem i spilindustrien og pornoindustrien. Der er allerede mange investeringer i VR i pornoindustrien. For der er efterhånden så få mennesker, der betaler for porno, at de er nødt til at opfinde nye forretningsmodeller,” siger han.

Fascinerende teknologi

Det indhold, der findes til virtual reality på nuværende tidspunkt, var med andre ord ikke stærkt nok til for alvor at gøre virtual reality til den helt store sællert i julehandlen. Men flere og flere kender efterhånden til teknologien.

“Mange af dem, der har købt hjelme nu, har bare været fascineret af ideen om virtual reality. Så har de hentet nogle spil og oplevelser ned, som har været lidt sjove. Men hvis det skal konkurrere med konsolmarkedet og spilmarkedet, mangler der indhold, der driver det. Der er nogle gode små eksempler rundt omkring. Men vi mangler stadig det der spil, hvor det giver enormt god mening,” siger Jesper Mosegaard og fortæller, at der også stadig er nogle udfordringer på hardware-siden, som gør, at virtual reality ikke får sit gennembrud fra den ene dag til den anden.

“Det bliver en lidt mere stille revolution. Hjelmene skal opdateres, og der skal være mere konsensus om, hvordan man producerer indhold til VR. På indholdssiden handler det om, at spilbranchen finder ud af, hvordan man får noget ekstra ud af oplevelsen ved at rende rundt i en anden verden med brillerne,” siger Jesper Mosegaard.

Fjernstyring af robotter

Mange virksomheder er også begyndt at tænke i forretningsmuligheder og løsninger, hvor man kan bruge virtual reality. Og særligt ét marked er for alvor ved at slå igennem, siger Klaus Æ. Mogensen.

Læs også: Smertestillende virtual reality på recept?

“Der hvor VR faktisk har fundet et vis indpas er på boreplatformer, hvor man kan bruge det til at operere med undersøgelsesrobotter. Fjernstyring af robotter med virtual reality er rigtig interessant, fordi det giver rigtig god mening. Man kan være til stede der, hvor robotten er, og der er derfor også færre fejl, hvis man skal have den til at udføre en opgave,” siger han.

Virtual reality er ikke “bare” en ny måde at se billeder. Hvis man skal bruge det i erhvervssammenhæng, er det nødt til at bidrage med noget, som en fysisk 3D-model eller en videopræsentation ikke kan.

“Den store fordel for mange virksomheder er, at de har godt styr på data. De har måske et produkt i 3D-format. Udfordringen er så, at det skal være på et plan, hvor det giver mening. At man kan træne eller øve på den, og der er et stykke vej endnu,” siger Jesper Mosegaard.

Augmented reality bliver mainstream

Man må dog ikke glemme, at en helt anden teknologi også er på vej. Nemlig augmented reality, hvor der bliver lagt et ekstra lag på virkeligheden. De to teknologier kan dog ikke nødvendigvis sammenlignes.

Læs også: Virtual reality er mere end porno

“Der er mange, der kigger på VR som et alternativ til den fysiske verden, men jeg tror, at der hvor det virkelig giver noget, er når man kombinerer den fysiske virkelighed og den virtuelle virkelighed,” siger Klaus Æ. Mogensen.

Faktisk tror han, at augmented reality på sigt bliver mere populært for almindelige mennesker end virtual reality.

“VR og AR har hver sin eksistensberettigelse. Man er bundet til et bestemt sted med VR. Det, der måske kommer til at ske med virtual til underholdning kan godt blive ligesom 3D-tv, hvor der ikke rigtigt er nogen, der gider det. Men jeg forestiller mig, at VR især kommer til at være for hardcore gamers,” siger Klaus Æ. Mogensen og fortsætter:

“Jeg tror mere, augmented reality bliver mainstream, fordi man kan bevæge sig sikkert rundt i den fysiske verden, mens man interagerer med skærmen,” siger han.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

394

394

(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: samhoudinspirations - YouTube)
(Foto: samhoudinspirations - YouTube)
Johannesburg_-_Wikipedia_Zero_-_258A9712-web1500px
Johannesburg_-_Wikipedia_Zero_-_258A9712-web1500px
(Foto: Low-Fi, musiker Kristian Gaarskjær)
(Foto: Low-Fi, musiker Kristian Gaarskjær)
(Foto: www.khora-vr.com)
(Foto: www.khora-vr.com)
(Foto: Sergey Galyonkin)
(Foto: Sergey Galyonkin)
(Foto:Mia Irmgard Klit)
(Foto:Mia Irmgard Klit)
Foto: Nicola Sapiens De Mitri (Flickr)
Foto: Nicola Sapiens De Mitri (Flickr)
Microsoft-HoloLens
Microsoft-HoloLens