Service: Nu kan du trække din privatlivspolitik i en automat

(Foto: Sascha Kohlmann - Flickr CC)

Erhvervsstyrelsen har netop lanceret en ny hjemmeside, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at passe på kundernes privatliv. Håbet er, at privatliv kan blive et konkurrenceparameter

Kun 17% af danskerne tror på, at de oplysninger, der bliver indsamlet om dem online, bliver beskyttet ordentligt. Det viser en undersøgelse bestilt af Erhvervsstyrelsen. Derfor bliver det mere og mere vigtigt, at man som virksomhed får formuleret en privacy politik. Men hvad indeholder sådan en lige præcis? Hvis du også er i tvivl, har erhvervsstyrelsen netop oprettet et site, som ved hjælp af få klik, kan udforme en privacy politik for dig.

Sitet præsenterer den besøgende for 17 udtalelser om privacy policy. Ved at svare på ja/nej-spørgsmål og afkrydse felter hjælper man sitet med at skræddersy en privacy politik til ens virksomhed.

Læs også: Vi vil være anonyme på nettet, men ved ikke hvordan

Hver eneste statement har en vejledende boks med informationer, hvis man er i tvivl om, hvad der menes med de enkelte spørgsmål. Har man svaret nej til statements, som faktisk er lovkrav, får virksomheden en checkliste til at hjælpe dem. Den skræddersyede politik tager endda højde for nogle EU-krav, der kommer i løbet af de næste to år.

Læs også: Danskerne sælger deres privatliv billigt på nettet

Frivillig ordning

Privacy politikken, som sitet spytter ud, er ikke lovpligtig eller på nogen måde en certificering. I den nuværende ordning foregår brugen af sitet på frivillig basis. Det er erhvervsstyrelsens håb, at det at have en privacy politik kan gå hen at blive et konkurrenceparameter. Birgit Schwarz Poulsen, udviklings- og compliancechef hos COOP har været med til at teste kompasset. Hun ser det som noget der potentielt kan påvirke en virksomhed negativt, hvis ikke den har en privacy politik.

“Jeg tror, det er med privacy ligesom det var med miljøhensyn og øvrige CSR-elementer for nogle år siden. Det bliver hurtigt til noget man simpelthen bare skal have i orden i virksomheden. Jeg er ikke sikker på, at det er så stor en positiv konkurrencefaktor, men det kan være meget negativt, hvis man ikke har styr på det i virksomheden,” siger hun til P1 Orientering.

Læs også: Undersøgelse: Det koster kundernes persondata

Politikken skal være forståelig

Hvilke oplysninger bliver gemt om mig? Hvem bruger dem – og til hvad? Den slags spørgsmål er der flere og flere danskere, der stiller sig selv, viser Erhvervsstyrelsens undersøgelse. Men hvor mange af os har nogensinde læst et firmas cookie-politik?

“Når vi er inde på de her hjemmesider, så orker vi jo ikke at læse, hvad der sker med vores data. Derfor er det også en del af opgaven, at virksomhederne får gjort det mere gennemsigtigt, hvad de gør og får flaget med, om de rent faktisk respekterer folks privatliv, eller om de handler med data. Det er jo i virkeligheden det, man skal kunne tage stilling til som forbruger,” siger seniorjurist i Forbrugerrådet, Anette Høyrup, til P1 Orientering.

Læs også: Forbrugerrådet: kundernes privatliv bør være virksomhedernes hovedpine

Alle virksomheder bør gå op i persondataloven, men da små og mellemstore virksomheder ikke har samme mulighed for at hyre konsulenter, advokater og IT-firmaer til at hjælpe med sikkerhed, er kompasset en kærkommen hjælp, mener hun.

“Vi skal have forbrugerne til at efterspørge de virksomheder, der beskytter dem godt. Derfor er det også vigtigt, at de virksomheder der går forrest også flasher, at de faktisk tager forbrugernes privatliv alvorligt. Det sker kun, hvis de kan se, hvad der foregår, og det er jo det, der er svært i dag. Så privacykompasset kan virkeligt være med til at rykke noget, hvis alle tager det til sig,” siger Anette Høyrup.

 

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 305 )

sour
sour
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px