Sådan forbereder du din virksomhed til We-økonomien

(Foto: American Press Association - Wikimedia Public Domain)

Ifølge ekspert er we-økonomien kommet for at blive, så danske virksomheder bør kende de nye spilleregler for ikke at gå bag om dansen

Alt tyder på, at begrebet we-økonomi ikke er en døgnflue.

Samfundet og erhvervslivets grundlæggende spilleregler står over for sand disruption. Ifølge fremtidsforsker Peter Hesseldahl kan vi ikke lukke øjnene for, at den måde, vi hidtil har tænkt forretningsmodeller og marked på i fremtiden, må vige pladsen for de nye digitale tendenser. Et sæt nye spilleregler kommer til at definere måden, hvorpå danske virksomheder i fremtiden skal navigere i den økonomiske arena.

“Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det kommer til at hedde we-economy. Men ingen mennesker ved deres fulde fem, ville jo sige, at de her tendenser, vi beskriver, skulle gå over. Der er kommet nogle nye spilleregler, og det er helt sikkert, at de vil ændre tingene, som vi kender dem. Vi bliver mere forbundne, mere bemidlede og forventer mere komplekse løsninger. Jeg har svært ved at se, at det ikke skulle gå denne her vej,” har Peter Hesseldahl tidligere sagt til F5.

“Det kommer altså til at vedrøre enhver form for virksomhed og forbruger. Det kommer til at påvirke hvilken som helst branche.”

Læs også: Analyse: Fællesskab trumfer ensomt geni

Peter Hesseldahl arbejder til daglig aktivt med at analysere de digitale tendenser, der former fremtiden, og hvordan udviklingen spiller ind på de krav og muligheder, der præger samfundet og erhvervslivet og udgav sidste år sine forskningsresultater.

Digitale megatrends fører slagets gang

Specielt tre digitale tendenser er katalysatorer for den nye økonomi, mener Hesseldahl. De er alle tre nært beslægtede og alle indlejrede i den kolossale udvikling, vi ser inden for digital teknologi og netværk i øjeblikket. Disse tre tendenser skal man ifølge Hesseldahl ikke overse, og vel at mærke lære at tilpasse sig, hvis man vil med på vognen ind i den digitale æra.

En af de tre megatrends, som Hesseldahl, peger på, er connectivity. Begrebet dækker over, at alt og alle bliver tættere og tættere knyttet sammen. Alt forbindes og udveksler information i netværk – både mennesker, men også ting er begyndt at udveksle data igennem Internet of Things.

Læs også: Vink farvel til 8-16-jobbet

Den anden trend er begrebet empowerment.

“I fremtiden vil vi tage det for givet, at vi altid har mulighed for at ”blande os”. Smartphones, bredbånd og 3D-printere er for eksempel værktøjer, som giver os langt flere mulighed for at deltage og bidrage i værdiskabelse,” siger Hesseldahl.

Den tredje katalysator for den nye økonomi er koordination. Med dette mener Hesseldahl, at evnen til at koordinere, er et vigtigt parameter. Blandt andet via opfindelsen af nye digitale platforme. Disse kan sænke virksomheders omkostninger mod en ny satsning ved at samle netop de ressourcer, der er behov for til at skabe en specifik løsning.

Den evne kommer ifølge Hesseldahl til at vinde indpas i alle brancher, så danske virksomheder kan ligeså godt kaste sig ind i kampen før end senere.

Danske virksomheder må tænke i nye forretningsmodeller

Peter Hesseldahl peger på, at danske virksomheder skal være opmærksomme på fem nye koncepter affødt af de skitserede megatrends. De fem koncepter udgør tilsammen grundelementerne i en ny måde at organisere værdiskabelse på og er på mange måder sammenflettede størrelser.

Han nævner blandt andre, at det at udvikle en overbygning på sit nuværende produkt kan sikre en virksomhed en plads i fremtidstoget. Han beskriver overbygningen, som et digitalt lag af data og interaktion, som udvider værdien og funktionerne af konventionelle produkter og tjenester.

Der er desuden tale om at virksomheder bør tænke i smarte produkter. Med det mener Hesseldahl fysiske genstande, der er forbundet med de andre smarte produkter i en virksomheds potentielle overbygning.

“På et tidspunkt når en virksomhed til et punkt, hvor deres produkt simpelthen ikke kan videreudvikles mere fysisk, hvis det samtidig skal være konkurrencedygtigt i et internationalt marked. Her kan en løsning være, at lave en intelligent overbygning til den fysiske produkt. Man skal simpelthen indbygge evnen til at bruge og opsamle data. Smarte objekter kan udveksle data og koordinere deres handlinger og dermed skabe et nyt niveau af værdi for brugerne,” siger han.

Som eksempel peger han på det amerikanske teknologifirma Nest. Et firma som Google i øvrigt siden har opkøbt. Nest har udviklet et produkt, der har flyttet sig fra “bare” at være en varmetermostat, til at tilbyde et helt nyt system, som man køber sig ind i, hvor man har mange flere muligheder end bare at holde varmen.

Ikke mere one-size-fits-all

Peter hesseldahl taler også om vigtigheden af at holde sig deltageren for øje.

“Virksomheder skal i fremtiden ikke se sig selv udelukkende som en producent af varer og tjenesteydelser. Der findes heller ikke udelukkende én forbruger af dem. En deltager er en med-skaber – en co-creator – der samarbejder med andre for at skabe en ny løsning på et fælles defineret produkt,” siger han.

Ifølge fremtidsforskeren skal virksomheder vende deres mindset, så de i fremtiden også tænker mere kollektivt. Han tager her udgangspunkt i Kalundborg Symbiosen, der er et industrielt økosystem, der i mere end 50 år har udvekslet affaldsprodukter mellem virksomhederne. Et produkt, der er affald for en virksomhed, kan være en ressource for en anden virksomhed. Og på den måde har industriområdet i Kalundborg, der er kendt for sine raffinaderier blandt andet, i flere år fungeret som et lukket økosystem.

Den fjerde ting, man skal overveje for fremtiden, er et begreb, som Hesseldahl kalder instance eller ‘forekomst’. Det er en løsning, der er koordineret og konfigureret til at matche en bestemt persons behov i en specifik sammenhæng. Han peger blandt andet på, at danske virksomheder skal væk fra tankegangen om one-size-fits-all, men mere i retningen af brugerorienterede løsninger, der er kendetegnet ved, at flere virksomheder spiller sammen.

Læs også: Gadgets afslører hvordan vores husdyr egentligt har det

Proces og løsning for fremtiden

Det sidste element, som Hesseldahl peger på, som værende sigende for fremtiden er platforme.

“Platforme skal koordinere de tilgængelige ressourcer til én løsning for brugeren. Platforme matcher leverandører og brugere. De muliggør interaktion og samarbejde i den overbygning, som en virksomhed udvikler på deres produkt,” siger Hesseldahl. Han tilføjer,

“Man skal skynde sig at sætte sig på de mulige communities som de første, så har man et særdeles godt kort på hånden.”

Som eksempel peger han her på blandt andre på Airbnb, YouTube, Amazon, Ebay og Alibaba.com. Selskaber, der har sat sig på markedet som platforme, der koordinerer kunders behov. Selskaber som efterhånden er lige så store i værdi som et stort traditionelt bilselskab.  

Den nye økonomi fokuserer i langt højere grad end tidligere i løsninger og processer, og som bygger på co-creation med en bred og skiftende skare af eksterne samarbejdspartnere. Det kan udfordrer de konventionelle kompetencer og roller i erhvervslivet. Traditionelle forretningsmodeller må justeres ifølge Peter Hesseldahl, hvis man vil trives fremover.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

121

121

brød2
brød2
Owner af billede
Owner af billede
(Foto: pixabay)
(Foto: pixabay)
gen-y-worldbankphotocollection-1-2
gen-y-worldbankphotocollection-1-2