Platformsbank vil gøre op med gammeldags pakkeløsninger

(Foto: giphy.com)

Det skorte ikke på ambitionerne hos den engelske stjerne-startup, Starling Bank, der har et politisk projekt om at omstyrte banksektoren

”Finansiel angst er et menneskeligt behov, som banksektoren i alt for lang tid har udnyttet for egen vindings skyld.”

Det lyder nærmest som et kampskrift, når Anne Boden, administrerende direktør i Starling Bank, forklarer sit projekt.

Anna Boden har efter næsten 30 år i det, vi i dag kender som den traditionelle banksektor, vendt sit bagland ryggen og sprunget ud som entreprenør. Starling Bank hedder hendes nye hjertebarn, der er repræsenteret ved Product Manager Megan Caywood ved et oplæg på det nyåbnede Copenhagen FinTech Lab på Christianshavn.

Starling Bank er en af de lysende stjerner i den flodbølge af nye banker i alverdens afskygninger, der strømmer ind over Europas fintech-mekka i London.

Læs også: Neobanking erstatter din bank med en app eller to

Open banking

”Ideen er, at traditionelle banker ikke giver de mest attraktive produkter på markedet, fordi de ofte er til overpris. Men fordi bankerne mere eller mindre ejer kunderne, føler de ikke behov for at åbne markedet op,” siger Megan Caywood.

Og markedet er ved at åbne sig. Så meget at begrebet ”open banking” er opstået. Det betegner den bevægelse, der gør op med monopoltankegangen og bringer mere transparens ind i banksektoren.

I England kalder man de store banker med en altoverskyggende markedsandel ”the big four”. Selvom vi i Danmark har et mere differentieret marked, sidder Danske Bank stadig på den klart største del af kagen efterfulgt af Nordea, Jyske Bank og Sydbank. Ifølge Megan Caywood fortjener banksektoren at kollidere med en Uber-taxa.

”Det, du har set af teknologisk innovation i andre brancher, er endnu ikke kommet til banksektoren. Nu er vi blevet vant til at bestille en Uber-taxa, og så henter den os ved din dør tre minutter senere til den halve pris af en normal taxa. Den oplevelse har vi ikke set i banksektoren endnu, og det er delvist, fordi der har været så få stærke spillere i markedet, som ikke har tilladt nye at komme til,” siger hun.

Starling Bank blev stiftet allerede i 2014 af Anne Boden, der tidligere var COO i Allied Irish Bank, der er blandt Irlands ”Big four”. Men på grund af den lange proces fik man først i juli 2016 sin banklicens – to år efter arbejdet begyndte.

Læs også: “Hvis jeg var bank, ville jeg være bange”

I dag har Starling Bank rejst 70 millioner i funding. De mange millioner er et vigtigt redskab til at holde de store banker helt ude af legen.

Ikke neobanking

Det unikke ved Starling Bank i en dansk kontekst er, at den slet ikke står på skuldrene af en af de traditionelle banker. Som for eksempel den succesrige startup Lunar Way. Lunar Way er en slags smart brugerflade, de har ikke deres egen bank licens, men er afhængig af partnerskabet med Nykredit.

Det tager Starling Bank afstand fra.

”Vi tror forskellen ligger her. Vi er ikke afhængig af nogen tung infrastruktur. Vi kan hurtigt implementere nye ændringer og nye features. Hvis jeg kommer op med en genial måde at spore bedrag på, så kan vi implementere det inden for dage eller uger. Det kan man ikke, hvis man bygger oven på andres teknologi,” forklarer Megan Caywood.

Nogle af de ting, der skal bygges ind i Starling Bank, er at give kunden et let overblik over, hvad han eller hun bruger penge på, samt om økonomien holder. Det behøver man nemlig hverken have en bankrådgiver eller være med i Luksusfælden for at forstå.

Og så skal Starling Bank på den lange bane også erstatte sammenligningssider for produktpriser inden for finansielle produkter som PriceRunner gør det med alskens forbrugsvarer.

Læs også: Derfor skal bankerne tage blockchain alvorligt

Vi er iTunes

Men hvad er det så, det handler om det her Starling Bank? Det kan da ikke være nyt bare fordi det er en mobil app?

Ifølge Megan Caywood skal Starling Bank være grundstenen i det hun kalder platformificeringen af banksektoren. Forestil dig, at Starling Bank er din iTunes-konto, hvorfra du kan købe dig til alle de andre apps og services, du har brug for ved siden af i dit finansielle liv.

”I stedet for at genopfinde realkreditlånet eller andre services og på den måde sprede vores ressourcer ud i et tyndt lag, kan vi strategisk integrere dem ind i vores API-lag og gøre vores kunder i stand til let at få adgang til alle de bedste produkter på markedet,” forklarer Megan Caywood.

Starling Bank vil altså ikke være en alt-i-en-løsning. De vil gøre én ting godt, og så agere gateway mellem den finansielle verden og den enkelte privatperson.

”I lighed med appstore-idéen, så er vi bare lønkonto. For enhver anden finansiel service, du har brug for, kan du browse igennem, hvad der er tilgængeligt på markedet og vælge, hvad der er bedst for dig,” siger Megan Caywood.

Læs også: Nye browsere vil redde medierne med mikrobetalinger

Unge som gamle

Men hvem vi placerer vores surt optjente penge hos. Og hvordan opnår man det gennem en mobil app?

Det er Megan Caywood ikke så bekymret for. Men hun er opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alle, der tør forlade deres bankrådgiver i kød og blod hoppe med på den virtuelle vogn i første omgang.

”Vi sigter mod folk der er trygge i at leve hele deres liv gennem deres telefon. Brugen af mobile produkter stiger drastisk, så folk er i stigende grad trygge her, og de er vant til at kunne agere hurtigt og gnidningsfrit over telefonen, mens de er på farten,” forklarer Megan Caywood.

Ahh, så det er de såkaldte digitale indfødte Starling Bank er ude efter? Ikke nødvendigvis lyder svaret.

”Der tænker de fleste på de unge mennesker, men vores erfaringer har vist at ældre er lige så vant til at bruge mobile applikationer som de unge, så det er egentlig ikke den store barriere.”

Læs også: Forsikringsselskab vil undgå rundforvirring om dataregler

Tilsyneladende er geografi heller ikke en barriere for Starling Bank, selvom de i første omgang koncentrerer sig om hjemlandet.     

”Vi har mange folk der er passionerede omkring det globale. Det er ikke noget, vi har snakket om officielt endnu, men det er helt klart i baghovedet, hvordan vi kan ekspandere til andre lande.”

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

113

113

2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: clive darra - Flickr CC)
(Foto: clive darra - Flickr CC)
(Foto: ecos systems - Flickr CC)
(Foto: ecos systems - Flickr CC)
(Foto: Dustin Smous - Flickr CC)
(Foto: Dustin Smous - Flickr CC)
(Foto: Epic Fireworks - Flickr CC)
(Foto: Epic Fireworks - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: Sigfrid Lundberg - Flickr CC)
(Foto: Sigfrid Lundberg - Flickr CC)