Overtog forældrenes boghandel: Nu er han klar til at kæmpe mod Amazon

Bog-bossen er stadig indehaver af forældrenes boghandel, som ligger på Østerbrogade i København - men ellers er forretningen fortrinsvist digital  (Foto: Saxo.com)

Jørgen Balle Olesen og Saxo lægger sig ikke ned i kampen mod Amazon. Ny teknologi, nye markeder og innovative teorier kan gøre den danske netboghandel i stand til at bide skeer med en af verdens største virksomheder

Vi havde lige rundet årtusindskiftet, og erhvervsmanden Jørgen Balle Olesen med en fortid i olievirksomheder som Exxon og Statoil skulle give en håndsrækning med at få en ordentlig sum penge for at afhænde familieforetagendet; noget så håbløst gammeldags som en boghandel. Køberne hang dog ikke ligefrem på træerne, så Jørgen Balle Olesen tænkte ved sig selv: Mon ikke butikken kunne moderniseres og gøres klar til internet-tidsalderen i stedet?

15 år senere står Jørgen Balle Olesen som ejer og øverste chef for Danmarks største net-boghandel, Saxo.com. Hans tese bekræftet. Forældrenes boghandel på Østerbrogade kunne i den grad omdannes til en butik, der flugtede bedre med tidsånden i det nye årtusinde. Siden er flere konkurrenter blevet opkøbt. Saxo blev opkøbt i 2005. Det lød bedre end e-boghandel.dk, og er sjovt nok navnet for hele virksomheden i dag.

Lokalerne på den mere mondæne del af Østerbro i København er rummelige, men alligevel tætpakkede med skrivebords-øer. Man vækster. På væggene er der tapet, som imiterer farverige bogereoler. Og der hænger storskærme, som live-opdaterer det forholdsvist unge team med kurver, grafer og key performance indicators, som er vigtige, når man skal holde styr på de ofte prisfokuserede og illoyale online-kunder.

(Foto: Peter Hestbæk)

Med statisik-skærme har Saxo-medarbejderne hele tiden overblikket (Foto: Peter Hestbæk)

Noget tyder på, at Saxo har haft held med at vinde bogkøbernes gunst. I hvert fald blev boghandlen kåret til branchens bedste B2C-virksomhed af Foreningen for Dansk Internet Handel sidste år. Samtidig har virksomheden de seneste år haft mellem 20 og 30 procents vækst. Så alt burde vel være i orden for Jørgen Balle Olesen og hans virksomhed?

Nej. Ikke når konkurrenten først hedder Amazon og dernæst Apple og Google. De tre amerikanske virksomheder, som der trækker et spor af undergang og disruption efter sig i alle brancher, de kaster sig over.

“Det kan godt være irriterende at have sådan én som Jeff Bezos som konkurrent, for han er jo mere eller mindre ustoppelig og er hele tiden klar med nye tiltag. Det må man jo bare tage hatten af for,” siger Jørgen Balle Olesen.

 

“Vi er til dels beskyttede af, at vi har et lille sprogområde, men på et tidspunkt kommer de jo hertil, og derfor er vi meget optagede af at komme over på indholdssiden. Det er et led i strategien, for på den måde sidder vi et andet sted i værdikæden,” forklarer han.

Moores lov er en krystalkugle

Jørgen Balle Olesen og Saxo lægger sig ikke bare ned, selvom konkurrenterne har en vis størrelse og formåen. Hans bogreol vidner om et forretningsmæssigt abstraktions- og ambitionsniveau. Der er neoklassikere, som ‘The Lean Startup’, men også en hel del innovationsbøger med udspring i Silicon Valley. Om kort tid udgiver Saxo desuden bogen Exponential Organizations, som tidligere har været omtalt i magasinet F5. Den bygger i høj grad på tankegods fra Singularity University.

Jørgen Balle Olesen fortæller, at det nærmere er et con amore-projekt mere end kommerciel tænkning, som driver udgivelsen:

“Den er jo allerede kommet på engelsk, men det er et budskab, som fortjener at komme ud i danske virksomheder og på universiteter. Når ting bliver digitaliseret, så sker der altså noget. Og det betyder meget for både forretningsmodeller og arbejdspladser. Jeg tror, at iværksætteri og eksponentiel teknologi bliver et nyt paradigme, og det vil vi gerne være med til at understøtte.”

EKSPONENTIEL UDVIKLING er ikke lineært stigende, men i stedet en funktion som hele tiden fordobles – lidt som bakteriers vækst. Fordi næsten alt i vores verden er lineært, er det svært at forstå og være forberedt på eksponentiel vækst. Førende tekno-filosoffer mener, at alt overgår til en eksponentiel udvikling, når det digitaliseres.

Jørgen Balle Olesen er ikke futurist, fordi han synes det er sjovt. Han er det, fordi det kan betale sig.

“Jeg tror, det er et købmandsgen i forhold til at følge med i, hvor verden søger hen. Og hvis man tror på Moores Lov, og hvad det betyder for forskellige industrier, så ved man, at det har stor betydning. Det er næsten ligesom at kunne kigge ind i en krystalkugle,” siger han og påpeger en anden pointe, som Silicon Valley-konsulenter elsker at fremhæve.

“Den eksponentielle udvikling er bedragerisk. De fordoblinger, der sker, sker fra så lavt et niveau, at du ikke opdager det. Men lige pludselig får den én på sinkadussen.”

Jørgen Balle Olesen gør også en del for at give den innovative ånd videre til resten af virksomheden. Blandt andet deltager Saxo i et inkubator-projekt med den outrerede iværksætterklub DARE2mansion. Det skal sikre, at virksomhedens medarbejdere får den fornødne viden om eksponentiel udvikling. Samtidig giver det Saxo mulighed for at trække på kapaciteter fra de små virksomheder, der deltager i startup-rugekassen.

 

“Vi får deres hjerner to dage om måneden, og vi har kørt nogle fantastiske case competitions, som har givet nye perspektiver på vores virksomhed. Det er altså nogle brainy, unge mennesker,” forklarer bogmanden.

Næste stop: Latinamerika

Jørgen Balle Olesen har tidligere boet og arbejdet halvandet år i Bolivia. Og det kan meget vel blive et af de nyeste vækstområder for Saxo. For selvom firmaet ikke har opgivet at kæmpe med Amazon på det hjemlige marked, så tænker man i lige så høj grad i forretningsmodeller og -områder, hvor konkurrencen er mindre.

“Inden for de næste fem til seks år kommer omkring tre milliarder nye mennesker på nettet. Forestil dig det behov, der vil være for relevant indhold. Hvem skal levere det i nye up and coming lande? Man behøver ikke at have en stor markedsandel, før det er rigtig interessant. Også selvom der vil være andre store aktører på de markeder. Hvis vi kan validere vores model i Latinamerika, så kan vi også tage den med til Afrika og andre steder,” fortæller Saxo-chefen.

Big data bliver litteratur

En af de muligheder, Saxo-chefen og hans R&D-team i øjeblikket fokuserer på, er at bevæge sig mere over i en udgiver- og indholdsrolle. Saxo har for nylig udviklet en reader, som kan opfange og videresende en række forskellige data om læseoplevelser og -vaner hos forbrugerne. Det er helt åbenlyst en guldgrube, når det handler om at kreere og kuratere indhold. Samtidig prøver man så småt at udgive egenproducerede bøger og samarbejde med forfattere. På den måde er Saxo ved at have ikke så lidt både kvalitativ og kvantitativ data om markedet. Den viden kan firmaet tage med sig til Latinamerika.

“Når alle har en smartphone har vi også en platform for billig distribution af relevant indhold. Den måde at disrupte indholdsskabelse på synes jeg er enormt fascinerende.”

Saxo har allerede fundet en partner i form af teleselskabet Telefónica, som holder til i en række spansktalende lande. Og der er planer om at lave aftaler med endnu flere lokale firmaer, som kan sponsorere indhold og hjælpe med distribution. Samtidig kan undervisningsmateriale vise sig som endnu et forretningsben.

“Vi ved ikke, om det er universitetsdelen, B2Bdelen eller privatsegmentet, som får traction. Vi har i øjeblikket syv til otte personer – herunder to danskere – til at arbejde på vores projekt i Lima, og om et par år er vi meget klogere på det.”

I en verden med eksponentiel udvikling er der ikke langt fra Østerbro til Latinamerika.

FAKTABOKS: Titler fra Saxo-Jørgens bogreol Strategi i vindervirksomheder – Jørgen Lægaard & Mikael Vest The Wiki Way – Bo Leuf Good strategy, bad strategy – Richard Rumelt Coaching – Sofia Manning We-think – Charles Leadbeater The Cluetrain Manifesto – Rick Levine and Christopher Locke What Technology Wants – Kevin Kelly Politiken mod Politiken – Bjørn Bredal The Black Swan – Nicolas Nassim Taleb Putting the public back in public relations – Brian Solis & Deirdre Breakenridge e-branding – Morten Bach Jensen Spin Selling – Neil Rackham Makers – Chris Anderson How cool brands stay hot – Joeri Van den Bergh and Mattias Behrer Facebook – Jacob Linaa Jensen Groundswell – Charlene Li & Josh Bernoff Must Win Battles – Peter Killing, Thomas Malnight med Tracey Keys Miraklet i Lego – Niels Lunde The Lean Startup – Eric Ries

 

eksponentielle_email_banner_STOR

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 113 )

2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: clive darra - Flickr CC)
(Foto: clive darra - Flickr CC)
(Foto: ecos systems - Flickr CC)
(Foto: ecos systems - Flickr CC)
(Foto: Dustin Smous - Flickr CC)
(Foto: Dustin Smous - Flickr CC)
(Foto: Epic Fireworks - Flickr CC)
(Foto: Epic Fireworks - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)