Opgør: vi er faktisk vilde med androider

(Yangyang fra Intelligent Robotics Laboratory, Osaka)

I årtier har robotdesignere styret udenom menneskelignende robotter, i frygt for at de vil blive mødt med ubehag. Ny forskning tyder på, at kunstig intelligens kan afhjælpe den fornemmelse

En privatperson i Hong Kong har netop fremstillet en robot, der til forveksling ligner Scarlett Johansson. Toshiba byggede sidste år en robot-receptionist, der både opfører sig som og ligner en japansk kvinde. Og den danske forsker og underviser Henrik Schärfe har lavet en robotisk kopi af sig selv, der agerer hans afløser til forelæsninger.

Mange nye robotter vidner om en voksende tendens inden for robotdesign, der tidligere ikke har eksisteret i andet end science fiction film: hyperrealistiske androider.

Hvad er en androide?

En androide er en robot eller kunstig organisme, som efterligner et menneske. Kilde: Wikipedia

I mange år har man ellers holdt sig fra at lave robotter, der ligner mennesker alt for godt. Men i takt med at vi kan udstyre maskinerne med mere sofistikeret kunstig intelligens tyder forskning på, at de mennesketro robotter i fremtiden bliver mødt med åbne arme.

Opgør med robotteorien

Forklaringen på, hvorfor robotister i årevis har holdt sig fra at designe menneskelignende robotter, skal findes hos én mand og hans designteori. Nemlig japanske Masahori Mori og hans såkaldte Uncanny Valley-princip.

Mori teoretiserede i 1970, at når en robot kom for tæt på at ligne et menneske, ville man lægge endnu mere mærke til alle de ting, der ikke var menneskelige og føle sig utilpas. Og derfor skulle man helst undgå at designe noget, der risikerede at skabe ubehag, og styre helt udenom de menneskelignende robotter.

Læs også: Dansk forsker har bygget robotkopi af sig selv

Der er egentlig noget paradoksalt ved, at et så fremtidsorienteret felt som robotik søger mod en teori fra 1970 som pejlemærke for vellykket robotik. Moris Uncanny Valley vurderer ganske rigtigt forholdet mellem menneskelige reaktioner på robotter og robottens udseende. Men teorien blev udarbejdet for over 40 år siden – i en tid hvor robotteknologi endnu ikke formåede at genskabe autentisk menneskehud med silikone, programmere overbevisende ansigtsmimik, eller udstyre maskinerne med kunstig intelligens.

Kunstig intelligens gør forskellen

Tendensen blandt robotdesignere til at styre uden om de menneskelignende robotter, har været temmelig stærk i mange år, men en lille skare af robotforskere har de seneste år vovet at trodse traditionerne, og er begyndt at skabe robotter i vort billede. Virksomheder følger tæt efter, særligt i Japan – der allerede har åbnet dørene for det første hotel udstyret med en robotstab.

Forskning og praksis er derfor ved at vise, at Moris teori er mere myte end realitet, et fortidslevn fra dengang man endnu ikke havde teknologien til at gøre robotter sociale.

Moris Uncanny Valley tog forbehold for robotters udseende i stilstand og bevægelse. Hvad teorien ikke indbefattede, var robottens opførsel. Tilføjelsen af en social dimension kan vise sig at være afgørende i vores opfattelse af robotter. Og hvis målet er at muliggøre en ny integration af robotter i hverdagen, ser det ud til at sammensætningen af et realistisk menneskeligt udseende og kunstig intelligens kan være den vindende kombination.

Vi elsker vores efterligninger

Hanson Robotics var blandt de første til at skyde huller i Moris teori. Det hele startede i 2005 hvor en gruppe forsøgspersoner blev bedt om at kigge på billeder af både robotter og mennesker. Billederne repræsenterede de forskellige mellemstadier mellem tydeligt mekaniske og biologisk overbevisende robotter, og som kontrol var der også rigtige mennesker iblandt billederne. Gennem forsøget fandt Hanson frem til at langt størstedelen (73 %) af forsøgspersonerne var decideret positivt stillet overfor de menneskelignende robotter. Robotterne vakte hverken afsky eller ubehag. Hansons forskning har de sidste ti år fortsat indenfor samme felt, i forsøget på at afkræfte Moris tese.

Hansons forskning bliver også bakket op af japanske Hiroshi Ishiguro, ledende robotist indenfor androidestudier. Ishiguro leder en række studier, hvor forsøgspersoner sættes overfor menneskelignende androider. Forsøgspersonerne opfordres til at indlede en samtale med androiden. Robottens del af samtalen styres imidlertid af forskerholdet, der i bedste Troldmanden fra Oz-stil sidder gemt bag et gardin. Ishiguros forskning viser, at så længe samtalen holdes i gang, ser forsøgspersonerne forbi robottens æstetiske fejl og mangler og behandler den, som var den en menneskelig samtalepartner.

På sigt er målet med de hyperrealistiske androider at udstyre dem med kunstig intelligens og dermed helt eliminere den menneskelige komponent. Og for Ishiguro er selvstændige robotter ikke en fjern fremtid: ”Japanere har altid fået at vide at sjælen kan findes i alting – så vi har ikke noget problem med at mene, at en robot også har en sjæl. Vi skelner ikke meget mellem menneske og robot.”, siger Ishiguro i et interview på youtube, hvor han sidder ved siden af sin egen robotkopi, Geminoid HI-1.

Læs også: Fremtiden er intelligent – er du?

Den socialt intelligente robot

Robotforsker fra Berkeley Ken Goldberg siger om Ishiguros forskning: ”Ligesom alle udgaver af Dr. Frankenstein, rejser han nogle dybe, heftige spørgsmål om vores menneskelighed og vores skabelse. Det er skræmmende men vigtigt at konfrontere den slags spørgsmål.”

Fortsætter udviklingen, er der med andre ord lagt i ovnen til nogle dybe filosofiske refleksioner. Og der hvor det ifølge flere begynder at blive rigtig interessant, er, når robotter bliver brugt som sociale aktører.

Tendensen kaldes socialrobotik, og man møder den allerede  i sundhedssektoren med robotter som sælen Paro, der aflaster depressive eller demensramte patienter. Socialrobotik sætter den følelsesmæssige tilknytning til robotter i fokus, og forsker i hvordan robotter bedre kan integreres i vores sociale hverdage.

Ved at skabe robotter fremadrettet, der ikke blot ligner, men også opfører sig som mennesker, er tanken, at man kan opfordre til længerevarende forhold, der kan aflaste ikke blot sundheds-, men en bred servicesektor, mener mange.

Så ikke nok med at robotterne ligner os af udseende. I fremtiden kommer de også til at efterligne vores opførsel. Og vi mennesker – ja vi lader til at elske det.

Læs også: Sig goddag til din nye robotkollega

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 120 )

rebel
rebel
Thurmer2
Thurmer2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: Octobot)
(Foto: Octobot)
(Foto: techno-stream.net)
(Foto: techno-stream.net)