Ny forskning i skolebørns adfærd kan gøre dine medarbejdere mere effektive

sour

Nogle ledere får det bedste frem i deres medarbejdere. Andre fremkalder det værste. Vil du forstå hvorfor? Så kan du dykke ned i en ny, prisbelønnet ph.d.-afhandling. Den handler om børn, men kan overføres direkte til voksenlivet på arbejdspladsen.

Når Kasper i 5. klasse har time med læreren Siv, kan han ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Han forstyrrer, provokerer og bidrager ikke positivt til undervisningen. Men når Bente underviser, så er situationen faktisk omvendt. Eftersom Kasper ikke lider af personlighedsspaltning, tænker man umiddelbart, at hans adfærd må hænge sammen med noget, som de to forskellige lærere får frem i ham.

Og ja, det er lige præcis sådan, det hænger sammen, lyder konklusionen i en ny ph.d.-afhandling af Louise Klinge fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol.

De to læreres adfærd og deres relation til Kasper påvirker direkte hans faglige evner og selvdisciplin. Og hvad værre er: en dårlig relation mellem Kasper og Siv har så stor betydning, at den ikke bare påvirker Kasper negativt – også de andre elever i klassen har en dårligere dag og lærer mindre i timerne med Siv.

Den situation kan afspejles direkte til arbejdspladserne og til os granvoksne mennesker. Her er det bare relationen mellem leder og medarbejder, der kan resultere i enten positiv eller negativ adfærd. For de psykologiske mekanismer er nøjagtigt de samme, uanset om man er 10 eller 50 år. Det hele handler om “relationer”, forklarer Louise Klinge, der netop har vundet årets Ph.d. Cup med præsentationen af sin forskning, som du kan se her.

Ingen er hjerner på en pind

“Ingen af os er ‘hjerner på en pind’. Var vi det, ville vi altid kun handle ud fra et rationale. Men vores limbiske system reagerer automatisk og ubevidst gennem følelser. Hvis vi ikke kan fornemme det menneske, vi kommunikerer med og se, at ‘det menneske vil mig det bedste’, så kan vi ikke arbejde i vedkommendes retning. På dét punkt er voksne dybest set bare børn, der har fået Dankort,” siger Louise Klinge.

I afhandlingen beskriver hun begrebet “relationskompetence”, som er evnen til at få det bedste frem i andre, hvad enten det er skolebørn eller medarbejdere. Agerer man relationskompetent, bidrager man til, at mennesker trives og udvikler sig. Relationskompetencen er i udgangspunktet noget, alle fødes med, men om vi i en konkret situation kan finde ud af at være det, afhænger af individuelle og strukturelle faktorer. Blandt andet, hvordan du selv har det, og hvordan omgivelserne påvirker dig – herunder dit stressniveau.

“Hvis du arbejder med at være mere relationskompetent for at forbedre dine relationer, skal du være opmærksom på, om du er på bølgelængde med de mennesker, du omgiver dig med. Det handler om din mimik og din gestik og din grad af opmærksomhed på den person, du forholder dig til,” forklarer Louise Klinge.

Derfor er ledere, der er stressede og pressede også markant dårligere til at lede deres medarbejdere. For de kan simpelthen ikke “mærke dem”, uddyber hun:

“Effektiviteten daler markant, når vi er stressede. Både lederens og medarbejdernes. Det skyldes blandt andet, at vores empati daler, så som leder bliver man dårligere til at forholde sig ordentligt til andre mennesker. Vi har ikke tid til at læse og reagere på hinanden, og det skaber utryghed”.

Til sidst er der bare nogle mennesker, der ganske enkelt har et for svagt udgangspunkt for at være relationskompetente – og de bør så hverken være lærere eller ledere, siger Louise Klinge.

Tre dokumenterede veje til højere effektivitet og bedre trivsel

Louise Klinge forklarer, hvordan en af hendes største aha-oplevelser i forbindelse med phd’en var mødet med ’self determination theory’. En teori, der i 30 år har været udbredt i USA, og som bruges både inden for sportsverdenen, sundhedssektoren og erhvervslivet. I Danmark er teorien dog endnu ikke så udbredt.

Afsættet for ’self determination theory’ er, at alle mennesker lige fra fødslen har en indre motivation for at være aktive og engagerede og være sammen med andre mennesker. Kort sagt: Ingen er født dovne. Men forskellige faktorer kan bremse den positive energi, der er med til at gøre os effektive. I alt er der tre behov, der skal være opfyldt, for at vi kan trives og dermed performe bedst muligt, og behovene er ens for alle, uanset alder eller etnicitet, understreger Louise Klinge:

1: Selvbestemmelse

Alle har behov for at føle, at de i en eller anden grad sidder ved rattet i deres eget liv. Det kan man selvfølgelig ikke altid 100% af tiden som fx skoleelev eller medarbejder, men det er heller ikke et problem, forklarer Louise Klinge. Hvis blot man oplever, at det man gør, giver mening for en og har en retning. Som leder handler det derfor om at kunne argumentere for sin vision og motivere medarbejderne, og derved give dem en god grund til at bevæge sig i en bestemt retning.

2: Oplevelsen af kompetence

Oplevelsen af, at man er kompetent til at løse den opgave, man er blevet stillet, er også en vigtig faktor for at trives og have energi til arbejdet. Man må gerne blive udfordret, men man må ikke føle sig alt for presset på sin faglighed, for så oplever man magtesløshed og bliver demotiveret. Det gælder i øvrigt for for både ledere og medarbejdere.

Oplevelsen af kompetence kan man skabe som leder, ved at der er struktur og mål for medarbejderne: Hvad skal jeg, hvornår skal jeg det, hvad skal der komme ud af det, hvornår er det godt nok? Som leder er det vigtigt at kende medarbejderens kompetencer godt nok til at kunne skabe en balance mellem for let=kedeligt og for svært=magtesløs.

3: Samhørighed

Det er et grundlæggende behov for mennesket at være en del af et fællesskab. Er man det, trives man bedre og performer bedre. Hvis man er tryg socialt, sænker man skuldrene og det frigør energi til arbejdet – frem for hvis man er nervøs eller mistrives. Så bruges energien på dét frem for på arbejdet.

En anden positiv effekt af at fokusere på social trivsel i en afdeling eller virksomhed er, at medarbejdere, der føler sig sete og som en del af et fællesskab på arbejdspladsen, i langt højere grad arbejder med kulturen på arbejdspladsen frem for imod. Altså, jo mere dit samhørighedsbehov bliver dækket på arbejdspladsen, jo større sandsynlighed er der for, at du gør virksomhedens kultur og normer til dine egne.

Det sidste må vist siges at være et stort ja tak til teambuilding, fælles morgenmad og andre små initiativer i hverdagen, der anerkender og engagerer medarbejderne.

Tag selv masken på først

Hovedkonklusionen i Louise Klinges ph.d. er altså, at alle, børn som voksne, trives bedst og performer bedst fagligt, hvis vi har gode relationer og oplever, at folk omkring os vil os det bedste. Som leder kan man derfor opnå mere effektive medarbejdere, hvis man bruger mere tid på at forstå og ikke mindst anerkende de menneskelige mekanismer og følelser. Men, understreger Louise Klinge: Du kan kun skabe gode relationer og meningsfulde veje for medarbejderne, hvis du selv trives. Så det er ligesom i flyet: Du skal tage masken på først, før du hjælper andre.

“Det her kan kun lykkes, hvis du oprigtigt er optaget af dine medarbejdere og deres behov og har overskuddet til at reagere på dem. Gode relationer er ikke noget, du kan “fake” eller presse frem, hvis du selv er møgstresset, eller hvis du bare ikke interesserer dig for det. Hvis al din egen energi går på at håndtere et pres oppefra, eller hvis du kun tænker på bundlinjen, så vil det altid være det, du kommer til at udstråle – uanset hvad du gør”.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

305

305

Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px
(Foto: Open Data Institute Knowledge for Everyone - Flickr CC)
(Foto: Open Data Institute Knowledge for Everyone - Flickr CC)