Neobanking erstatter din bank med en app eller to

(Foto: Adrian Grycuk - Wikipedia CC)

I fremtiden har vi ikke længere én bank med kreditkort, banklån og pensionsopsparing. Vi kommer til at bruge finansielle apps og webtjenester fra alle andre end bankerne selv. Sig velkommen til neobanking

Forestil dig, at du har en bank. Eller ikke rigtig en egentlig bank, men måske nærmere en enkeltstående finansiel ydelse, fordi det er bare den, du bedst kan lide. Det kunne eksempelvis være en intuitiv app, der giver dig et let overblik over dine aktiver. Men dit boliglån har du så hos en anden udbyder, fordi deres tilbud passede bedre til dit behov. Samtidig har du dine aktier hos en helt tredje.

Sådan kunne man let forestille sig, at virkeligheden kommer til at se ud for den enkelte forbruger i en ikke så fjern fremtid. En ny tendens skyller nemlig lige nu ind over finanssektoren. Den har fået betegnelsen neobanking.

Begrebet neobanking har egentlig ikke nogen fast og klar definition, for som oftest med nye begreber, der beskriver tendenser eller fænomener, så er de jo mest af alt, hvad man gør dem til. Neo kan ganske enkelt sidestilles med ordet “ny”, og fænomenet indrammer mest af alt den generelle disruption, der rammer banksektoren.

“Det kan være, det hedder noget helt andet om få år, men neobanker er de her nye muligheder, der pludselig er opstået for, at aktører der traditionelt ikke har været indenfor den finansielle sektor har mulighed for med få penge og ressourcer at etablere sig og blive en egentlig konkurrent til de etablerede spillere.” Det forklarer professor Jan Damsgaard, der leder afdelingen for IT Management på CBS.

Det lyder jo som en klokkeklar beskrivelse af disruption. Men det er dog alligevel noget specielt i den finansielle sektor, da det er en top reguleret sektor og en branche, der er præget af nogle af de største monopoler. Det er derfor nyt, at man overhovedet kan få lov at komme ind fra højre som lille spiller og tilbyde skarpe fintech-løsninger.

Neobanker rammer både hipstere og seniorer

Du har måske allerede stiftet bekendtskab med danske Lunar Way. Måske har du ligefrem brugt to minutter på at oprette dig en konto og fået tilsendt et fancy sort MasterCard med trådløs NFC-chip i en æstetisk designet æske. Lunar Way slår fast, at de ikke er en bank, men en techvirksomhed. Og det, de tilbyder, er en flot frontend og en nem måde at få overblik over sin økonomi på.

I USA findes neobankingfirmaer som Simple, GoBank og Moven. Integrerede app-løsninger der på hver deres måde tilbyder nye, smarte måder at styre dit forbrug på. Måske ved en genial sparefunktion, en federe måde at betale regninger på, nemme overførsler a la MobilePay eller bare generelt en pimpet version af den netbank, du sidder og bruger på din computer, efter du har fedtet ulideligt længe med dit NemID for at logge ind.

Læs også: Dansk bank-app vil kapre generation Snapchat

Du har måske også hørt om den tyske onlineaktør Fidor Bank, der aktivt inddrager kunderne i bankens beslutningsproces. En communitybaseret løsning, hvilket da også afspejler sig i taglinen “Banking with Friends”. Faktisk tilbyder de peer 2 peer-lending, altså at brugerne kan låne penge af hinanden. Og det er en smart måde at drive bankvirksomhed på, mener Jan Damsgaard.

“Der er selvfølgelig gode penge at tjene ved at drive bank. Og en anden god gevinst ved neobanking er, at man kan levere nogle services, som er mere vedkommende for folk. Man kan opbygge en relation til dem, og det er det, som er rigtig meget værd i den her platformsøkonomi – at bygge en relation til sine kunder. Mange etablerede banker forsøger at være for brede. De tror, de skal ud med én grænseflade til alle. De har ikke forstået, at de kan lave 15-20 forskellige grænseflader til kunderne alt efter, om de er hipstere, konservative, unge studerende eller ældre. De tror stadig, det gælder om at have én flade til kunderne, der skal være i overensstemmelse med hinanden og være tiltalende for alle mennesker,” siger han.

EU-direktiv åbner op for alle muligheder

Hvordan kan det lade sig gøre det hele? Er folks penge, valuta og aktiver ikke et alt for følsomt område til, at man bare kan lave en app, som i et snuptag overtager vores privatøkonomi? Jo. Men man skal måske snarere spørge sig selv, hvad penge egentlig vil blive defineret som i fremtiden, når disse nye neobanker vinder frem i takt med Bitcoin og blockchainteknologi.

Det er værd at bide mærke i det velklingende Payment Services Directive 2, som er på tegnebrættet i EU-kommissionen. For faktisk er kommissionen træt af, at det er de store konservative banker, som styrer finansshowet og har gjort det i årevis. Derfor vil EU skabe større konkurrence og mere innovation på området med dette direktiv, som giver helt nye spillere muligheder på markedet for betalinger. De nye spillere kaldes third-party payment service providers (TPP). Og det kan være mange forskellige finansielle services, men hovedpointen er, at det stort set er alle virksomheder, der har mulighed for at ansøge om at blive “TPP”. Google, Facebook og andre netgiganter har tidligere kigget sultent på blandt andet betalingsmarkedet, og det er kort sagt noget der skræmmer livet af de etablerede banker.

Læs også: Bankverdenens skræk: EU-direktiv giver Google muligheder i Europa

For hvad hvis de nye teknologier og applikationer bliver det eneste, kunderne fremover vil møde, mens bankerne bliver skubbet nedad i hierarkiet? Lunar Ways system ligger eksempelvis ovenpå Københavns Andelskasse, som de har partnerskab med. Men det er kun Lunar Ways brugerflade, som Lunar Ways-kunder skal forholde sig til. Alt det tunge IT-drift og data ligger i banken.

Hvis det bliver normen, bliver de store banker ikke glade for det, mener Christian Visti, der er ejer og direktør i blockchain-virksomheden NewBanking og tidligere CFO i Coinify.

“Bankernes udfordring er jo, at de bliver degraderet til en datacentral, som i princippet aldrig ser sine kunder, fordi der er en eller flere apps, der overtager kundekontakten. Til gengæld er det dem selv, der har alle de tunge omkostninger til IT-driften, kapitalbehov og så videre. Det er et faktum, at det er en bekymring i den finansielle sektor og specielt for de etablerede banker. Det er nok også derfor, vi ser nogle af bankerne investere i de upcoming apps og services,” forklarer Christian Visti.

Et farvel til det store monopol

Men ville det være så slemt at være “datacentral”? Svaret er ja. For det kan med tiden betyde ikke bare mindre indflydelse, men også det, som bankerne elsker allermest: profit og rentabilitet.

“Ligeså snart du er en datacentral og mister kontakten med dine kunder som bank, så begynder du at have et problem. Man kan sige, at der er intet, der forhindrer nogle af de her applikationer, som ligger ovenpå, at yde tjenester direkte, som bankerne så ikke tjener penge på mere. Lad os sige, at en neobank fik en stor kundedatabase, og så begyndte de at tilbyde P2P-lån, eller indgik et samarbejde med en anden bank om at levere lån, eller med en kapitalfond om at stille noget likviditet. Man kunne se mange forskellige forretningsmodeller, hvor de vil omgås bankens primære indtjeningsgrundlag,” siger Christian Visti.

For eksempel er Fidor Banks P2P-lending blandt community-kunder også en helt ny måde at låne penge på, som går helt udenom en bank, som jo har en kæmpe indtjening på netop lån af forskellig slags. Men ifølge Christian Visti nytter det ikke noget at kæmpe imod, og det har det aldrig gjort – her kan man blot skæve til andre disruptive mekanismer som eksempelvis Uber, AirBnB eller musikbranchen, som Christian Visti selv fremhæver.

Se også: Hvad er formålet egentlig med en bank?

“Musikbranchen er et fantastisk eksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Der var jo masser af distributører, der var hidsige over, at der pludselig blev etableret masse filtjenester, som selvfølgelig var ulovlige, men som gjorde, at det blev langt nemmere at få fat i musik. Og konsekvensen af det er jo, at vi i dag stort set streamer alt vores musik. Der er ikke længere behov for det distributionsnetværk. Hvis nogle af distributørerne havde fanget bolden hurtigt og lanceret deres egen streamingtjeneste, så havde det været en guldgrube i dag. Også selvom det havde været direkte i strid med deres daværende forretningsmodel,” siger han.

Så de etablerede banker bør selv gribe den nye bold, hvis de spekulerer i at få en bid af kagen. Kæmper man imod ender man oftest på bunden som den store taber i det innovative kapløb, mener Visti.

Læs også: Bankverden er lidt som pladeindustrien inden ipod’en.

“Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det, de store banker skal gøre, er, at få investeret i nogle af de nye upcoming aktører eller indgå samarbejder med dem. Senest har SEB bank investeret mange millioner i Coinify, og det er bestemt et udtryk for, at man gerne vil med på udviklingstoget. Jeg ser dog gerne, at de større danske banker kommer lidt med på vognen og abstraherer lidt fra MobilePay vs. Swiip-krigen. For gør de ikke det, så er der nogle andre, der gør det. Det er bedre at have sin “fjende” tæt på sig og forstå, hvad der rører sig end at sige, at dem vil man ikke støtte og så kæmpe imod,” argumenterer Christian Visti.

Fest i forbrugerland

Til gengæld kan alle, der blot skal benytte sig af alle de nye, spændende tjenester og ydelser læne sig tilbage og smile over den enorme forbrugergevinst, der i sidste ende sandsynligvis vil komme ud af denne nye, fagre finansverden. For konsekvensen bliver som nævnt uanede muligheder for at shoppe rundt og at få de bedste, konkurrencedygtige priser og dele hele sin økonomi op i lige præcis det, der passer én bedst. Og det står EU også inde for.

Christian Visti er selv en del af rådgivningsarbejdet i EU og er dermed med til at rådgive kommissionen. Hans indtryk er, at man i EU mener, at forbrugerne har krav på alle fordelene, og at branchen blot må tilpasse sig.

“Det, jeg oplever, når jeg deltager på møder med EU-kommissionen er, at man grundlæggende er ligeglade med den traditionelle branche, altså bank A, B og C. Man er interesseret i, at de services, der er rettet mod forbrugeren, er sikre og så billige som muligt, og at der er så stor konkurrence som muligt. Når der så kommer ny teknologi, som i virkeligheden understøtter nogle af de her principper, så vil man gerne fremme det så meget som muligt. Det skaber innovation, om end EU arbejder lidt langsomt,” siger han.

Til gengæld skal forbrugere også være mere opmærksomme. For med et mere frit marked for finans, kan det også være svært at gennemskue, hvilke af de flere hundrede nye udbydere, der rent faktisk har helt styr på deres ydelse og hvilke, der måske ikke har. Har de ikke det, vil det ultimative resultat sandsynligvis være, at man kan miste sine penge.

“Det er både positivt, fordi det skaber en masse gode muligheder, men der følger også en risiko med det. Og det skal man ikke være blind for. Det er svært. Du kan have nogle udbydere af neobanking-løsninger, som ikke har styr på deres ting, og andre som højner niveauet. Det vil bare være svært at gennemskue, hvad der er hvad i begyndelsen,” siger Christian Visti.

Det kan altså være, du lige skal slå et smut forbi Trustpilot, inden du vælger neobank engang i fremtiden. Men én ting er sikkert – neobanking er et fænomen, vi kommer til at høre mere om og skulle tage stilling til.

“Jeg kan ikke se, at der i fremtiden ikke vil være mange forskellige finansielle aktører, der giver dig forskellige ydelser. Den der med at man har én bank, hvor man både har sit kreditkort, sit lån og alt det andet på det samme sted; den er død,” fastslår Christian Visti.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 120 )

rebel
rebel
Thurmer2
Thurmer2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: Octobot)
(Foto: Octobot)
(Foto: techno-stream.net)
(Foto: techno-stream.net)