Du skal tale til den indre abe

Featured Video Play Icon

Drop at tale til fornuften. Mennesker er er 98,6 procent aber, irrationelle og skal hjælpes til at træffe de rigtige valg. Det sagde Mikkel Holm Sørensen under F5 box

Mennesker står op hver dag omkring klokken syv og begynder at gøre rigtig, rigtig dumme ting.

Derfor valgte Mikkel Holm Sørensen for fem år siden at kalde sit nyoprettede adfærdsdesignbureau for Kl.7. Virksomhedens mission er nemlig at redde os fra vores egne dårlige valg. Og  fortællinger er ét af flere nyttige redskaber på den mission.

“Vi arbejder med adfærd i syv niveauer. Fra det helt basale kropslige: Op er godt, ned er dårligt, kulde, varme. Den slags. Senere kommer vi så op tog taler til det sproglige og refleksive niveau,” forklarer han.

Nu er fortællinger ok igen

I mange år var alt det sproglige faktisk bandlyst i Mikkel Holm Sørensens adfærdsinterventioner. For selvom vi har en stærkt tradition for at tale til det rationelle i mennesket, virker det enormt dårligt, hvis man vil have folk til at ændre adfærd.

“Vi kan faktisk godt forstå, at det ikke er en god  idé at være sammen med naboens kone. Det kan man godt forstå, når man læser de ti bud. Det er først i det tilfælde, at man er til havefest og er liderlig, at man ikke forstår det,” eksemplificerer han.

Men for nylig gik det så pludselig op for Mikkel Holm Sørensen, at nogle af hans ansatte faktisk brugte aktantmodellen og framing-teorier i deres rådgivningsarbejde. Og han fik øjnene op for, at det sproglige også kan have en berettigelse i adfærdsdesign.

Mennesker har brug for støttepædagog

Men er det ikke formynderisk at snyde folk til at træffe bestemte valg, hvad enten man bruger design eller fortællinger? Det mener Mikkel Holm Sørensen ikke.

“Vi mennesker er sjældent rationelle. Jo, i helt særlige situationer, når vi er totalt ustressede, ikke er sultne og beslutningerne er nemme,” siger han og fortsætter,

“Vi har 98,6 procent af vores gener tilfælles med chimpanser. Evolutionært arbejder vi utroligt langsomt. Det software vi render rundt med er millioner år gammelt, og vores kultur, hvor vi ikke skal slås med vilde dyr, er kun få tusind år gammel. Vi render altså rundt i en verden, som vi ikke er helt evolutionært tilpassede endnu. For hundrede år siden skyldtes 10 procent af vores dødsårsager vores egne dårlige valg. I dag er det tal i hvert fald 50 procent. Vi har brug for støttepædagog.”

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

387

387

Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon