Medier: Microsofts nye fremtidsbriller er “utrolige” og “magiske”

Microsoft-HoloLens

De første medier har fået lov at kigge bag kulisserne hos Microsoft’s HoloLens-projekt. Og anmelderne er begejstrede

IT-giganten Microsoft præsenterede for nylig deres bud på en wearable computing-løsning, da de løftede sløret for de holografiske briller HoloLens. Og hvis man skal tro udvalgte repræsentanter fra teknologipressen, der allerede har været heldige nok til at få et smugkig på produktet, er der noget at glæde sig til.

HoloLens, der af mange bliver set som en konkurrent til produkter som Occulus Rift og Google Glass, er i første omgang blevet fremvist som prototype for medier som Wired, Ars Technica og The Verge, der alle beskriver brillerne i vendinger som ‘utrolige’, ‘magiske’ og ‘Microsoft, når de er allermest ambitiøse’.

Projektet udspringer af bevægelsessensoren Kinect, der i dag er velkendt udstyr til Xbox-maskiner over hele verden, og brillerne er blevet udviklet over fem år i nogle af Microsofts mest hemmelige laboratorier. Det er også her, de særligt udvalgte journalister får et første kig på HoloLens.

Fjern-reparationer og Marsekspeditioner i dagligstuen

Gennem en række forskellige brugsscenarier præsenterer Microsoft deres vision for, hvordan den virtuelle verden i fremtiden vil smelte sammen med virkeligheden. Bogstavelig talt lige for øjnene af brugeren.

Blandt andet fik journalisterne besked på at skifte en elkontakt, mens en elektriker kunne følge med i hele processen og vejlede direkte fra øjenkrogen. Et andet scenarie gav dem mulighed for at spille Minecraft i det fysiske rum, så spillets blev en del af sofaer, borde og vægge.

Og endelig blev de sendt ud på en Marsekspedition, hvor størstedelen af synsfeltet var forflyttet til den røde planet, og et Marskøretøj kunne styres virtuelt rundt i landskabet. Scenariet er en prototype udviklet i tæt fællesskab med NASA, og havde produktet været færdigudviklet, ville man kunne bevæge sig rundt på planeten og indsamle prøver, som hvis man selv havde været ombord på køretøjet.

Microsoft HoloLens i brug.

HoloLens lægger et virtuelt lag over den fysiske verden.

Ligner noget fra Total Recall

Selvom både scenarierne og hardwaren er på prototypestadiet, er forsøgskaninerne samstemmigt imponerede over oplevelsen. HoloLens får “det ufattelige til at føles virkeligt”, skriver Wired’s udsendte og bemærker, hvor robust teknologien virker allerede nu.

Oplevelsen giver også Ars Technica associationer til fiktionen, når HoloLens minder dem scener i scifi-klassikere som Star Wars og Total Recall. Bare endnu mere overbevisende.

Og selvom The Verge har enkelte forbehold over for måderne at interagere med systemet på, kalder de alligevel HoloLens for Microsofts mest fascinerende produkt i årevis.

Om HoloLens kan overbevise forbrugere og erhvervsliv om fordelene ved augmented reality, står hen i det uvisse. Der er endnu ingen dato for lanceringen af systemet, og alt tyder på, at konkurrenter som Meta og det Google-støttede Magic Leap arbejder på højtryk for at komme Microsoft i forkøbet.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

121

121

Chris-minh-doky-live-dudelange-2008
Chris Minh Doky live i Dudelange.
Chris-minh-doky-live-dudelange-2008
Chris Minh Doky live i Dudelange.
brød2
brød2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: Michell Zappa - Flickr CC)
(Foto: Michell Zappa - Flickr CC)
(Foto: Gulliver Schools - Wikimedia CC)
(Foto: Gulliver Schools - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)
(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)