Smart lys skaber smarte byer

(Foto: Helene Haugaard)

Lygtepæle pumpet med kunstig intelligens er guds gave til smart cities. Det mener lysekspert, der vil sætte Danmark på det teknologiske verdenskort

“I dag køber man ikke længere blot en lygtepæl og en pære, man køber et netværk – en infrastruktur til sin by.”

Sådan siger Kim Brostrøm, teknologichef ved Danish Outdoor Lighting Lab (DOLL). Magasinet F5 møder ham på sjette sal af en sølvgrå kontorbygning i Hersted Industripark i Albertslund. Mødelokalet har et panoramisk udsyn til industriparken, der blandt andet lægger grund til over 400 lygtepæle fordelt på 12 km med 11 forskellige styringssystemer og 80 belysningstyper. Tilsammen udgør de mange forskellige LED-lys DOLL Living Lab, en showcase og testgrund for intelligent belysning.

HVIS DU ER VILD MED LYS:


Gate21, der står bag DOLL, afholder den internationale konference Greater Copenhagen Smart Solutions den 6. – 8. juni.

Konferencen sætter fokus på smart city løsninger i Danmark med nedslagspunkter, der inkluderer DOLL, EnergyLab Nordhavn og “fremtidens by”, Vinge, i Frederikssund.

Gate21 dannede Doll i 2014 i samarbejde med Albertslund Kommune og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

DOLL er sat i verden for at bistå udviklingen af og beslutningstagen om nye og bedre belysningsløsninger. Lysvidenskab, fotonik, er udnævnt til ét af EUs seks Key Enabling Technologies og spås dermed at være afgørende innovationsmiddel i de kommende år, side om side med blandt andet nanoteknologi og bioteknologi.

Kim Brostrøm er forsigtig med at sætte konkrete tal på den økonomisk fordel ved intelligent belysning, men fortæller alligevel: “Som tommelfingerregel plejer man at sige, at du kan halvere den energi, du bruger til belysning i en by ved at skifte til LED.”

“Hvis man ydermere kører en intelligent styring indover, kan man halvere de resterende 50 procent også. Så står man pludselig med en business case, hvor man kan reducere elforbruget i nærheden af de 75 procent,” uddyber han.

Men viden om intelligent LED-belysningsanlæg er stadig i sin spæde alder, og markedet flytter sig konstant. En omlægning til nye lyskilder på kommunalt- eller landsplan er desuden en enorm økonomisk investering, så har man forsknings- eller forretningsinteresse i lysteknologi, er DOLL en unik innovationsplatform. Og de er ved at sætte Danmark på det teknologiske landkort.

Smart cities, smarte infrastrukturer

Især når det kommer til såkaldte smarte byer, er lysstandere virkelig en drøm af en teknologi.

For Smart City-initiativer er oftest koncentreret rundt om fremtidens byggerier, men udviklingen mod en mere effektiv teknologisk by behøver ikke at bygges op fra nul. Kim Brostrøm forklarer, at lysmaster er perfekt egnet til at implementere en forbedret infrastruktur oven i de eksisterende netværk.

For det første, forklarer han, ejes lysmasterne oftest allerede af det offentlige – det er således allerede byerne, der har retten til at bruge disse, som de lyster. For det andet, føres der allerede strøm gennem masterne med mulighed for elektrisk spænding 24/7 til diverse intelligente tilføjelser som sensorer. Og endeligt udgør masterne allerede et fysisk kommunikationsnetværk.

De tre faktorer udgør tilsammen en god indgang for flere brugsmønstre, mener Kim Brostrøm:

“Belysning er et rigtig godt entry point, som man kan bruge til at koble eksempelvis parkeringsløsninger op på, sensorer der måler luftkvalitet eller temperaturer på vejbaner, intelligent trafiksstyring, sikkerhedsovervågning – man kan lave alt muligt mellem himmel og jord.”

Tilsammen udgør de mange brugsmuligheder, som intelligente lygtepæle ville føre med sig, DOLLs “Smart Urban Services”.

Læs også: Big data i byggebranchen er en milliardforretning

Lyset kan give dig lynhurtigt internet

Offentlig udendørsbelysning bruges allerede til andet end blot at lyse gader op, forklarer Kim Brostrøm, med et eksempel fra OL i London:

“Når folk kom ud fra en stadion-begivenhed, og man gerne ville have dem til at gå et bestemt sted hen, satte man meget lys på den ønskede rute og dæmpede lyset på sidevejene. Så gik folk automatisk af den vej, der blev lagt foran dem.”

DOLL Living Labs mange forsøg demonstrerer dog, at den ubevidste vejledning blot er toppen af isbjerget. På industrigrunden tester DOLL en lang række sensorer og lysbaserede teknologier, der byder på alt fra parkeringsløsninger til monitorering af skrald.

Læs også: “Sådan hacker jeg din virksomhed”

Blandt de mere eksperimenterende er Li-Fi, lysets svar på trådløst internet. I 2015 fik Li-Fi international presseomtale, da forskere ved Oxford University opnåede en rekordhøj hastighed på 224 Gbps. Men det skete i et laboratorium under kliniske forhold. I virkeligheden er der en lang række faktorer, der skal testes, før Li-Fi kan implementeres vidtstrakt. Og DOLL kan netop tilbyde en test i den virkelige verden.

“Dataoverførslen sker gennem lyset, så lamperne skal hele tiden være tændte. Så nu skal vi blandt andet undersøge, om sollys generer forbindelsen, og hvor langt vi kan dæmpe lyset uden at miste hastighed.” forklarer Kim Brostrøm.

“Li-Fi er ikke en teknologi, der kommer til at overtage de andre teknologier. Men det kan bruges i nogle situationer, hvor du har nogle specielle behov.”

Han uddyber, “Det kan vise sig at blive brugt meget hyppigere i hjemmet. Man kan for eksempel downloade Star Wars-sagaens seks film i high-definition til sin smartphone på 30 sekunder. Det er jo meget rart.”

Foruden Li-Fi er der en lang række eksperimenter, der tager sit udgangspunkt i de offentlige myndigheders daglige udfordringer. Alt fra automatiseret rapportering om trafikuheld (gennem lydsensorer og kameraer) til smart saltning (gennem GPS-teknologi, der taler sammen med strategisk placerede temperaturmålere) tænkes ind som anvendelsesmuligheder for netværket af lygtepæle.

Læs også: Din el-pære kan være en it-trussel

Industrial Internet of Things tager tid

De mange projekter, som DOLL går og roder med, hører ind under fænomenet Internet of Things.

“Det, som IoT (Internet of Things, red.) i virkeligheden gør, er at give os informationer om alle de ting, vi har ude i det urbane rum. Det kommer til at ændre rigtig meget i vores samfund, når vi på et tidspunkt kan monitorere vejr, skrald, trafik, luftforurening og så videre, gennem intelligente netværk,” siger Kim Brostrøm og fortsætter.

“IoT har muligvis en endnu større indvirkning på vores samfund, end internettet havde. Lige nu, siger man, kommer der 100.000 nye enheder på nettet i timen globalt.”

De kæmpemæssige netværk af enheder, der spænder over alt fra tablets og smartphones til wearables og offentlige sensorer, kan integreres som en del af det altomfattende Internet of Things, forklarer han. Ligesom de mange forskellige typer sensorer kan integreres i lysmasterne og mere lokalt, i lygtepæle.

At gøre IoT til IIoT (Industrial Internet of Things) er dog lettere sagt end gjort. “Det er en kæmpe omlægning, der vil ændre de kommunale services. Men det er jo ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden,” medgiver Kim Brostrøm, og fortsætter, “Det er en lang udvikling. Men Danmark er relativt omstillingsparat, og vi har et ret lavt beslutningshierarki.”

Læs også: 5 fantastiske smart cities

Disruption driver innovationen

Noget af det, der gør DOLL Living Lab særligt unikt, er, hvor mange konkurrerende udbydere, der står side om side. Man kunne frygte, at virksomhederne ville hugge ideer på kryds og tværs, men i virkeligheden sker det modsatte, fortæller Kim Brostrøm:

“For bare nogle ganske få år siden sad virksomhederne og beskyttede deres vidensafdelinger. Problemstillingen i dag – som jeg tror IoT har en ret stor aktie i – er dog, at udviklingen foregår vanvittigt hurtigt. Hvis du sidder i din egen udviklingsafdeling og ikke åbner op, ikke får de kompetencer ind, men prøver at lære dem alene, så udvikler du for langsomt. Og så bliver du overhalet.”

Kim Brostrøm peger på disruption som afgørende faktor for erhvervslivet i dag og siger:

“Disruption ændrer den måde virksomhederne må tænke på; de bliver nødt til at åbne op og lave samarbejder og deltage i økosystemer.”

“Som sloganet efterhånden lyder,” fortsætter han, “Hvis du ikke disrupter dig selv, skal nogle andre nok gøre det.”

Derfor bruger virksomhederne DOLL som platform til at komme i kontakt på tværs af kompetencer, forklarer Kim Brostrøm. Det leder i sidste ende til nye løsninger og produkter, der netop drives frem af de nye samarbejder.

Læs også: Torben Kjær: Disruption er altid rundt om hjørnet

Triple helix model til international inspiration

DOLLs Living Lab trækker international opmærksomhed og byder på utallige delegationsbesøg.

Et påbegyndt samarbejde med Singapore har til mål at føre en to-vejet vidensudveksling med sig og fungere som trædesten for danske virksomheder. Det er tydeligt, at det særligt er DOLLs bagvedliggende organisation – samarbejdet mellem Albertslund Kommune, DTU og Gate21 – der vækker interesse, mener Kim Brostrøm.

“Hvis man med de kommuner, der har driftspengene og en efterspørgsel af smart services, kan inddrage industrien – som har evnen til at producere, og universiteterne, som har evnen til at nytænke, så har man pludselig en rigtig stærk triple helix struktur.”

Triple helix modellen skaleres så op, forklarer han, når København udadtil skal sælges som et liveable city. “I virkeligheden er det byerne, der konkurrerer med hinanden. Så hvis vi skal konkurrere med Stockholm og Hamburg, bliver vi nødt til at have en vis størrelse.”

Derfor er Greater Copenhagen-samarbejdet opstået, et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Sydsverige.

“Det er et stærkt brand. Vi bliver pludselig 3,8 millioner mennesker med 11 universiteter. Greater Copenhagen skaber både et interessant marked, men er også en størrelse, der sætter Danmark på landkortet.”

Læs også: Verdens vildeste virksomheder vil forandre verden

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 121 )

Chris-minh-doky-live-dudelange-2008
Chris Minh Doky live i Dudelange.
Chris-minh-doky-live-dudelange-2008
Chris Minh Doky live i Dudelange.
brød2
brød2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: Michell Zappa - Flickr CC)
(Foto: Michell Zappa - Flickr CC)
(Foto: Gulliver Schools - Wikimedia CC)
(Foto: Gulliver Schools - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)
(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)