Er du vild med billeder, har æstetisk fingerspitzengefühl og styr på sociale medier? Så er du måske vores nye kreative redaktionspraktikant.

Vi hedder F5 og er et nystartet netmagasin om innovation. Vores mål er at blive landets sejeste netmedie om udvikling, ideer og mulige fremtider. Vi er godt på vej, men er der ikke helt endnu. Derfor har vi brug for en praktikant, som kan hjælpe med alt, hvad der har med visuel profil, stil og branding at gøre. Redaktionen er lille, så du skal turde tage selvstændige beslutninger og vide, at du dagligt kommer til at sætte et stort personligt præg på magasinet. Og så skal du elske at fortælle historier med billeder.

Dine opgaver

  • Definere og effektuere magasinets fotoprofil – du skal med andre ord finde billeder til vores artikler, redigere dem i photoshop og i visse tilfælde også selv agere fotograf.
  • Drive F5’s sociale medier – altså dele vores artikler og arrangementer på Facebook, Twitter og LinkedIn. Være til stede til festen, som man siger. Det er jo dér læserne er.
  • Samarbejde med vores marketingafdeling om branding-tiltag.
  • Evt. læse korrektur samt skrive artikler og noter

Dig

Du kan fortælle historier med billeder og har en god æstetisk forståelse. Twitterhandle, LinkedIn, Snap og PM på Facebook behøver man ikke forklare dig, hvad er. Og du ved at 140 tegn ikke har noget med astrologi eller døvesprog at gøre. Din baggrund er sandsynligvis grafisk af en eller anden art, for du kan snildt lave en infografik eller en fed illustration. Du har godt styr på basal fotoredigering. Selvfølgelig.

Det tilbyder vi

Vi er et nystartet magasin med et stramt budget, så vi kan ikke tilbyde løn. Endnu. Til gengæld får du muligheden for at sætte dit personlige og professionelle præg på et magasin, der når ud til toppen af dansk erhvervsliv og de mest innovative vækstlag. Vi gør dig gerne til en del af vores netværk, og vores inhouse multimediedesigner står klar med professionel sparring, og du får en rigtig fed opgave til dit portfolio.

Os

Networking by Innovation Lab er et søsterselskab til det velkendte innovationshus Innovation  Lab, som i over 15 år har været den toneangivende organisation for velfunderet viden inden for teknologi, brugere og forretning. Dette fokus fører vi nu videre med et nyt magasin, der har til opgave at formidle innovationsrelaterede emner til erhvervslivet og first-movers.

Ansøgningsfrist og info

Send din ansøgning til jesper@f5.dk – vi afholder samtaler løbende.

Forløbet starter snarest muligt og kan tilpasses din studie og job-situation. Vi er fleksible med arbejdstid.

Du er meget velkommen til at ringe til redaktør Jesper Knudsen på +45 21917695, hvis du har spørgsmål til forløbet eller behov for yderligere information.