Vil du være med til at forme et spritnyt onlinemagasin om innovation, så står vi faktisk og mangler sådan én som dig. Vi er ved at skabe et nyhedssite fra bunden, som har det beskedne mål at klæde landets beslutningstagere på til at træffe begavede og fremsynede beslutninger.

Vi hedder Magasinet F5 og udkom første gang i januar 2015. I vores korte levetid har vi fået mange engagerede læsere samt skabt historier, som er kommet på dagsordenen blandt politikere og i mediebilledet. Og nu har vi brug for endnu en skribent, som kan hjælpe os med at producere redaktionelt indhold og videreudvikle vores profil.

Vi brænder for begavet journalistik med en personlig og analytisk kant, og kort fortalt beskæftiger vi os med alt det, der følger i kølvandet på den digitale udvikling – eller revolution om man vil. Så kan du se dig selv skrive om nye forretningsmodeller som Uber og Airbnb, om mobilpenge og Bitcoins, om internet of things og robotter, så kan du blive én af os.

Dine opgaver

  • Skrive nyhedsartikler, baggrundsartikler og noter til sitet, med alt hvad dertil hører
  • Skrive artikler og kronikker til kommende mediesamarbejdspartnere
  • Skrive korte artikler til F5 Networkings medlemmer
  • Rapportere fra events med danske og internationale eksperter

Dig

Du er velskrivende, passioneret og interesseret i teknologi, fremtiden, adfærd og nye tendenser. Formodentlig er du i fuld gang med en uddannelse indenfor journalistik, kommunikation, retorik eller litteratur. Og studerer du inden for en helt anden retning, men har en skribent i maven, skal du bestemt ikke tøve med at sende en ansøgning afsted.

Du har et højt personligt drive og kan arbejde selvstændigt og struktureret med opgaver, du er ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer, og du er kreativ og produktiv.

Det tilbyder vi:

Vi er et nystartet medie med et stramt budget, så vi kan ikke tilbyde løn. Endnu. Til gengæld får du muligheden for sætte dit personlige og professionelle præg på et magasin, der når ud til toppen af dansk erhvervsliv og de mest innovative vækstlag. Praktikforløbet inkluderer struktureret skrivecoaching og oplæring inden for de journalistiske grundfærdigheder.

Os

Magasinet F5 er en del af en vidensplatform, der ud over magasinet også faciliterer innovative netværk for professionelle. Netværksdelen af organisationen hedder F5 Networking. Vi arbejder derfor i et miljø med mange forskere og konsulenter indenfor innovation og forretningsudvikling, kommunikation, organisationsudvikling mm., og vi har derfor direkte adgang til den nyeste viden indenfor disse felter.

Ansøgningsfrist og info

Send din ansøgning til jesper@f5.dk – vi afholder samtaler løbende.

Forløbet starter snarest muligt, varer op til et halvt år og kan tilrettelægges efter dit studie eller jobsituation. Du er meget velkommen til at ringe til redaktør Jesper Knudsen på +45 21917695, hvis du har spørgsmål til forløbet eller behov for yderligere information.