Hvis du er træt af at høre om disruption, er du død

Thurmer2

Maj 2017 blev måneden, hvor Danmark fik hele to disruptionråd. Regeringens og Børsens. Så nu venter vi i spænding på, hvilke anbefalinger de to råd leverer. “Sandsynligvis nogen anbefalinger, mange af os slet ikke er klar til at høre,” vurderer 3D print-direktør, Erick Thürmer fra Børsens disruptionråd

Først kom regeringens disruptionråd, og kort tid efter lavede dagbladet Børsen også et råd, fordi de ikke var tilfredse med sammensætningen af regeringens. De to skal i det kommende år bidrage til at ruste Danmark til en fremtid, hvor teknologien med eksponentiel hast forandrer samfundet. Men hvad er det egentlig, vi kan forvente at få ud af rådene? Får vi konkrete løsningsforslag? Vi spørger Erick Thürmer, som er medlem af Børsens disruptionråd og personligt har disruptet sin egen virksomhed, Thürmer Tools. En mere end 100 år gammel familiedrevet produktionsvirksomhed, der i dag er ledende aktør inden for 3D print-teknologi:

Nu er det ved at være en måneds tid siden, at regeringen og Børsen stillede op med hver sit disruptionråd. Hvad sker der nu?
For det første er der lige sket det, at vi har fået Troels Lund Poulsen over i Børsens disruptionråd. Det synes jeg jo er virkelig positivt. For selvom vi jo stiftede rådet som en reaktion på, at vi ikke synes at regeringens disruptionråd havde de rigtige visioner og profiler, så vil vi jo stadig rigtig gerne samarbejde med regeringen. Det her emne er alt for vigtigt til ikke at samarbejde om.

Så planen er, at vi nu mødes i rådet otte gange de næste 1½ år og blandt andet skriver en masse debatindlæg om de områder, som vi hver især hovedsageligt repræsenterer. Jeg kommer selvfølgelig til at beskæftige mig med 3D print, og en person som Laila Pawlak kommer til at adressere kunstig intelligens og det paradigmeskift, det vil medføre, osv.

Vi kommer også til at behandle de ting, som regeringens disruptionråd behandler. Her kunne det jo være fedt, hvis Børsens disruptionråd kunne komme med nogen anbefalinger, som går lidt længere end regeringens. Alt, hvad der er styret af det offentlige, er jo underlagt en masse restriktioner. Det er vi ikke, og derfor kan vi tillade os at gå mere til kanten og sige tingene som de er.


Hvad det er for emner, I kommer til at adressere?
Digitaliseringen af arbejdskraften er selvfølgelig et rigtig stort emne, fordi det kommer til at have store konsekvenser for både virksomhederne, samfundet og det enkelte menneske.

Rent samfundsmæssigt er der debatten om fx beskatning af robotters arbejde, fordi staten her går glip af en indtægt. Og dernæst: Hvad skal vi egentlig gøre med alle de folk, der mister deres arbejde som konsekvens af, at robotterne erstatter dem? Skal de på overførselsindkomst, borgerløn, skal de efteruddannes?

Et aktuelt eksempel fra USA: Her skal man snart til at stemme om “project OTTO”: Selvkørende lastbiler. Hvis de lastbiler kommer på vejene, vil det gøre tre millioner amerikanske lastbilchauffører arbejdsløse i løbet af 36 måneder! Og det bliver jo ikke sidste gang, vi kommer til at se eksempler på, at teknologien udkonkurrerer os mennesker på arbejdsmarkedet. Det kommer også til at ske i langt større omfang i Danmark. Stanford og Singularity University spår om en arbejdsløshed på 12% i Danmark inden for de næste 10 år.

Et andet emne er mit eget område, 3D print, som er noget, vi kun akkurat har set begyndelsen på. Lige nu er der masser af ting, vi kan printe. I min egen virksomhed, Twentyseven, printer vi babyer og værktøj og alt muligt andet. Og vi har for ikke så længe siden indgået en aftale med MT Højgaard om at prøve at printe huse. Du kan godt forestille dig, at inden ret længe, så kan du printe nærmest alting. Også derhjemme. Alt, hvad der er på nettet, vil du kunne pakke som 3D-filer og gemme det og printe det ud. Et virkelig spændende eksempel er Will.i.am, der blandt andet printer nye ting ud af plastikaffald – cykler fx.  Hvad betyder det for producenterne? Og hvad betyder det for designrettigheder? For miljøet? For forretningsmodellerne?

Så er der blockchain og Fintech… ja, jeg kunne blive ved. For ikke at tale om de præferencer, den unge generation har, som forandrer samfundet. De gider ikke at eje noget længere. Bil og sommerhus? Næh, de vil bare have et GoMore abonnement og leje en Airbnb-lejlighed. 

Så hvis bare 20% af det alt det, jeg lige har nævnt, fortsætter med at udvikle sig med en lignende hast, så bliver der masser af emner, som vi kan og skal adressere i de to disruptionråd.


Efter alt det, du lige har nævnt, ville jeg som virksomhedsleder sidde spændt som en  fjeder lige nu med et håb om, at jeres råd vil komme med nogle anbefalinger meget snart. Kan vi forvente at få det – og hvor konkrete bliver I?
Min ambition er klart, at i hvert fald Børsens disruptionråd skal komme med nogen anbefalinger. Problemet er bare, at almindelige mennesker måske ikke helt er klar til at høre dem. Svarene på, hvordan vi tackler de forandringer, vi oplever lige nu, skal, som jeg ser det, ikke findes i de sædvanlige metoder: Vi kan ikke igen bare gøre hjemmeplejen billigere eller stramme mere op i virksomhederne. De forandringer, vi oplever nu, er ved at skabe et nyt samfund. Det kræver nye mindset, helt nye metoder.
I virkeligheden er der nok ikke nogen helt klare svar at komme med. 

Så det vigtigste ved, at vi nu har fået to disruptionråd, er ikke så meget de anbefalinger, vi kommer med. Ingen af os kan jo udrette mirakler. Det vigtigste er, at vi får sat nogle emner på dagsordenen, så vi kan forberede os sammen. Så vi kan begynde at spørge sig selv: “Er vi klar til det her?”


Men så mange kloge hoveder sammen må da kunne byde på nogle løsninger?
Ja og nej, vi står overfor en tid, hvor udviklingen går så stærkt, at vi simpelthen ikke ved, hvor vi er om 10 år.  Ingen har svaret på, hvor vi er på vej hen, så det bedste vi kan gøre er det samme, som når man sejler ind i en storm: At vi forbereder os på “det værste”. Det kan rådene bidrage til.

“Det værste”… nu lyder det måske negativt, når jeg formulerer det sådan. Sådan mener jeg det ikke. Jeg tror, det bliver spændende, og der er masser af nye muligheder. Men mange ting vil bare være radikalt anderledes allerede om 10 år. Det må man være en smule ydmyg overfor og ikke bare læne sig tilbage og sige “arh, det går jo nok”.

Jeg vil fx ikke anbefale nogen virksomhed at lave en strategi for de næste fem år og så tro på den, holder. En af grundene til den succes, min egen virksomhed har haft, er at vores strategi aldrig bliver mere end 80% færdig. Og at jeg har givet ledelsesgruppen fri til at tage deres egne beslutninger. Lige nu synes jeg, vi har flere spørgsmål end svar, men det er sgu sundt! At man vil prøve noget af uden helt at vide hvordan.  Virksomheder skal tænke nyt, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at overleve på fremtidens marked.

Det er også vigtigt, at man ikke bare holder øje med hvad konkurrenten i ens egen branche gør. Så dør man. Og så tror jeg, man skal forberede sig på, at vi kommer til at se en helt anden form for organisation og ledelse. Der bliver ikke “direktøren vs. manden på gulvet”. Man er mennesker, der arbejder sammen.

Man begynder sat høre i krogene, at nu er vi faktisk ved at være lidt trætte af at høre om disruption.
Ordet er enten misbrugt eller lidt “so last year”. Er du enig?
Jeg er enig i, at ordet er blevet brugt forkert. Det bliver ofte blandet sammen med iværksætteri og alt, hvad der bare er en ny ide. Disruption er, som jeg ser det, når du tager en ellers velfungerende virksomhed og bryder den fuldstændig ned – og genopbygger den igen.

Jeg er stærkt uenig i, at det er “so last year”. Disruption-diskussionen har aldrig været vigtigere, så det er lidt synd, hvis vi allerede er trætte af at tale om det. Der er intet, der ikke bliver påvirket af teknologi fremover. Så hvis man ikke tager det alvorligt nu, så vil jeg være fræk og sige, at så er man sandsynligvis selv ret “so last year” inden ret længe.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

120

120

rebel
rebel
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: Octobot)
(Foto: Octobot)
(Foto: techno-stream.net)
(Foto: techno-stream.net)
(Foto: Peter Leth - FlickrCC)
(Foto: Peter Leth - FlickrCC)