Hvad skal du med min lommelygte-data?

(Foto: David - Flickr CC)

Hvorfor skal en lommelygte kende din lokalitet? Virksomheder logger enormt meget data, men det skaber utryghed, hvis brugerne ikke kan gennemskue, hvorfor deres data bliver lagret

Din vaskemaskine er gået i stykker, så du googler dig frem til, om du skal have en ny, om det kan fixes, og hvad der bedst kan betale sig. Bagefter tjekker du Facebook, og pludselig kommer der reklamer op for netop vaskemaskiner.

Dagen efter kigger du måske efter løbesko. Og vupti, så er det løbesko, der popper frem i dit feed. Måske endda lige netop dét par, du klikkede ind på, men som du ikke købte, muligvis fordi din størrelse var udsolgt.

Og sandsynligheden for, at reklamer for datingsites begynder at komme frem, når du ændrer din civilstatus fra “i et forhold” til “single” på Facebook, er ligeledes ganske stor.

Facebook samler nemlig ikke bare data (cookies) ind fra din ageren på det sociale medie, men også på din generelle adfærd på nettet.

Og som nogle fejlagtigt har troet, kan man ikke framelde sig denne brug af data ved at kopiere en juridisk klingende tekst ind på sin væg. Men man kan faktisk godt ændre sine privatlivsindstillinger, hvis man ikke vil have sin data brugt til at målrette reklamer.

Det nyeste på Facebook-fronten er dog, at den sociale medie-kæmpe ikke længere nøjes med at indsamle data om sine brugere. For nu behøver du tilsyneladende ikke længere have en profil, før Facebook ved, hvem du er, og hvad du foretager dig på nettet.

Lyder det lidt creepy? I så fald er du absolut ikke ene om at synes det. For selvom folk bliver mere og mere bevidste om de digitale fodspor, de efterlader, kommer det stadig bag på mange, at alle google-søgninger og generelle adfærd på nettet bliver registreret og gemt – selvom de selv siger ‘ja tak’ til cookies.

Vi hader cookies, men gør intet

En undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen og Ingeniørforeningen sidste år viste, at over halvdelen af danskerne synes, at cookies er irriterende, mens det dog er langt de færreste, der rent faktisk blokerer for dem. Og kun syv procent synes, at det er godt, hvis virksomheder holder øje med, hvad vi foretager os på nettet.

Samtidig har Erhvervsstyrelsen og Ingeniørforeningen undersøgt danskernes holdning til brug af cookies. Og det er langt fra alle, der synes, at cookies bør bruges til at målrette reklamer.

Ifølge Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik, er det derfor en balancegang for virksomhederne, når de vil bruge den data, de indsamler.

“Det handler i høj grad om gennemsigtighed. Og så handler det selvfølgelig også om at overholde persondataloven,” siger hun.

Hun forklarer, at hun med gennemsigtighed mener, at det skal være klart, hvorfor en app eller en side har behov for at lagre din data.

“Hvis jeg har downloadet en lommelygte-app eksempelvis. Hvorfor skal den så kende min lokation? Det giver jo ikke mening.”

Men samtidig er der et enormt potentiale i den data, der bliver lagret. Og hvis man bruger den info, man opsamler, rigtigt, kan det give enorm værdi til virksomheden. Blandt andet i markedsføringsøjemed. For ved at opsamle data fra kundernes adfærd på dit site, kan du blandt andet skaffe potentielle kunder til salgsafdelingen og måle på, hvilke typer markedsføring der fungerer.

Læs også: Big data i byggebranchen er en milliardforretning

Anonymitet er vejen frem

Virksomheder kan dog slippe af sted med at bruge enormt meget data. Hvis de dog gør det på en gennemsigtig og sikker måde og ved at anonymisere persondata.

Den portugisiske startup MOVVO registrerer eksempelvis vores færden i byer og butikker. De anonymiserer dog al den data, de får ind, og sælger mønstrene videre. De har fået certificeringen Europrise for at sikre uafhængig tjek af, at de anonymiserer tilstrækkeligt.

“De ved for eksempel ikke, at jeg er Pernille Tranberg, og at det er Pernille Tranberg, der nu går på den og den vej. På den måde bryder de ikke persondataloven, og de kan indsamle enormt og analysere meget data og videresælge mønstre, fordi de gør det anonymt,” siger Pernille Tranberg.

Pernille Tranberg har desuden været med til at udvikle privacykompasset for Erhvervsstyrelsen. Her kan virksomheder tjekke, hvad de må, og hvad de ikke må med folks data. Og overholder de gældende lovgivning?

Læs også: Service: Nu kan du trække din privatlivspolitik i en automat

“De fleste danske virksomheder er lige nu på et stadie, hvor de tror, de kan gøre som Google og Facebook og kapitaliserer vildt på big data. Og det kan de, når det drejer sig om ikke-persondata. Men når det gælder persondata, er der mange risici, som kræver omtanke og ressourcer,” siger Pernille Tranberg.

Hvad er data værd?

For nogle måneder siden mødte Magasinet F5 Chris Dancy, der er verdens mest opkoblede mand. Han lagrer så meget data om sig selv som overhovedet muligt. Han har 700 sensorer til at måle hjerterytme, stressniveau, kalorieindtag, underholdningsforbrug, omgivelsernes luftfugtighed, bilens hastighed, belysning, optager reallyd og billeder konstant. Med andre ord overvåger han sig selv – og alle aspekter af sit liv.

Derfor har han naturligvis en masse holdninger til dataforbrug og dataetik.

Læs også: Cyborg: Du kan redde verden med din data

“Digital tillid stammer fra certifikater, som vi udsteder til hinanden, ligesom et webcertifikat, når du går på et website. (…) Jeg kan eksempelvis pakke min data ind, så jeg kan give dig mine data i dag, men du kan aldrig se, at det er fra mig personligt. Du kan kun se min adfærd, og den kan du bruge lige præcis, som du vil,” siger han.

Han tror desuden, at vi i fremtiden kommer til at sælge vores data, så data bliver en form for valuta. Vi skal bare blive bevidste om vores datas værdi.

“I øjeblikket giver vi den væk gratis. Vi giver den ikke en høj nok værdi. Det handler i øjeblikket om rabatter. Facebook er fx gratis, fordi vi forærer dem vores data,” siger han.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 375 )

(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
pexels-photo-131262
pexels-photo-131262
(Foto: Abffw - Wikimedia CC)
(Foto: Abffw - Wikimedia CC)
(Foto: wikimedia)
(Foto: wikimedia)
(Foto: Karoline Spenner)
(Foto: Karoline Spenner)
(Foto: Dina Goldstein - In The Dollhouse)
(Foto: Dina Goldstein - In The Dollhouse)