Hvad er der egentlig galt med 37 timer?

(Foto:  U.S. National Archives and Records Administration - Wikimedia Public Domain)

Debatten om en kortere arbejdsuge er igen begyndt at røre på sig. Men hvorfor lige nu, og er ønsket om mindre arbejde overhovedet realistisk?

Hvorfor går vi på arbejde, og hvor lang tid skal vi egentlig bruge på det?

I disse år dukker spørgsmålene op flere og flere steder både i Danmark og i den store verden.

I december foreslog Enhedslisten blandt andet, at vi skærer den ugentlige arbejdstid ned til 30 timer. Flere virksomheder i Danmark og Sverige har allerede gjort forsøget. Internetgiganten Amazon har indført nedsat arbejdstid for en gruppe af deres ansatte. Og i et nyt pilotprojekt i Københavns Kommune vil sundheds- og omsorgsborgmesteren afprøve mere fleksibel og individuel arbejdstid for ansatte i plejesektoren.

Men hvorfor diskuterer vi overhovedet lavere arbejdstid, anderledes arbejdstid… ja arbejdstid overhovedet i disse år. Vi har arbejdet fra 8-16 i mange år efterhånden. Er det ikke fint nok?

Arbejder du for at leve?

Den oplagte forklaring kan man finde i undersøgelser om danskerne velfærd og arbejdsmiljø. Markant flere danskere bliver nemlig ramt af stress end for 30-40 år siden. Og det giver ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen anledning til en diskussion om fritid og arbejdstid.

“Diskussionen handler i grove træk om, om man lever for at arbejde, eller om man arbejder for at leve,” siger Henning Jørgensen.

Han har beskæftiget sig med området i mange år, og ifølge ham er diskussionen om arbejdstid som sådan ikke ny. Den har bare været sat på pause i nogle år.

“I 00’erne blev der nedsat en familie- og arbejdslivskommission, der skulle undersøge, hvordan man kunne give danskerne en mere balanceret tilværelse. Da kommissionen var færdige med deres 31 forslag i 2007, blev de knap nok diskuteret i folketingssalen. For der var finanskrisen ved at bryde ud. Så var der andre ting at tænke på,” siger Henning Jørgensen.

Læs også: Hvorfor følger vi stadig samlebåndslogik?

Men nu er det 10 år siden. Og den dér finanskrise er vist ved at være gået nogenlunde i sig selv igen. Og måske er nu, netop det helt rigtige tidspunkt, hvis danskerne skal ændre arbejdsgangene radikalt.

Ikke mindst fordi, at robotiseringen af samfundet giver helt nye muligheder, mener han.

“Robotiseringen spiller også ind. Når flere ting bliver automatiseret vil man enten stå med færre jobs, og så skal man fordele det arbejde, der er. Eller også vil man skabe nye job, som man endnu ikke kan forestille sig, hvad er. Det stiller anderledes krav til alle parter, og derfor er det absolut relevant at debattere, hvordan vores hverdag skal skrues sammen,” siger Henning Jørgensen.

Fleksibilitet, fleksibilitet, fleksibilitet


Hos HK Privat, højborgen for administrative medarbejdere, oplever de også, at arbejdstiden er til forhandling.

“Vi oplever ikke et ønske om en generel nedsættelse af arbejdstiden. Men vores medlemmer er optagede af, om de arbejder på skæve tidspunkter. Og at den tid, de har arbejdet bliver givet tilbage i tid. 1000 kroner for en ekstra dags arbejde er altså ikke kompensation nok for at arbejde en søndag. De vil hellere have en eller to fridage i stedet,” siger Simon Tøgern, formand i HK Privat.

Desuden, fortæller han, handler forhandlingerne meget om mere fleksibilitet. Fra begge sider af bordet.

“Arbejdsgiveren efterspørger fleksible medarbejdere, mens de ansatte efterspørger en fleksibel arbejdsplads. De fleste har en forestilling om, at det skal være et tovejsforhold,” siger Simon Tøgern.

Læs også: Vink farvel til 8-16-jobbet

Ganske få faktorer, har særlig stor betydning for, om HKs medlemmer føler sig trygge i hverdagen. Og “én af de faktorer er spørgsmålet, om man kan få sit familieliv til at hænge sammen, når børnene har legeaftaler og fritidsinteresser,” forklarer Simon Tøgern, da vi fanger ham i en pause fra de igangværende overenskomstforhandlinger.

Giver fænomenet “arbejdstid” overhovedet mening?


Midt i debatten om arbejdstid, er der også dem, der anfægter hele konceptet om at gøre arbejde op i timer. For giver det ikke mere mening at lønne sine medarbejdere for at løse en opgave, og så lade dem selv administrere tiden?

Det mener Jacob Storch, organisationsekspert og Ph.D., der kalder hele vores syn på arbejdstid for et levn fra industrialderen. Han mener, at mange virksomheder kan drage fordel af, at skele til it-branchen og deres metoder.

“I dag laver de fleste virksomheder en strategi for organisationen som noget af det første i stedet for at tage udgangspunkt i leverancen. Men opgaven bør definere organisationen i højere grad end tradition. Det er mere hensigtsmæssigt at spørge, hvilke opgaver man skal løse, og så lave understøttende strukturer omkring dem,” sagde Jacob Storch tidligere i et interview om digitaliseringens indflydelse på arbejdsmarkedet.

Ifølge ham kan man sammenligne den måde, IT-branchen organiserer arbejdsopgaverne med en landmands ditto. I nogle perioder, når der er frost for eksempel, skal marken ikke gødes og vandes. Til gengæld arbejder landmændene flere timer i høstsæsonen.

Er kortere arbejdsuger realistisk?


Lønmodtagernes motivation for kortere arbejdsdage er ikke svær at få øje på. Men giver konceptet overhovedet mening, når man ser det fra ledelsens stol?

Danskerne arbejdere i forvejen i kortere tid end borgerne fra de andre EU-lande. Ifølge tal fra Danmarks Statistik bruger danskerne i gennemsnit 39,5 timer om ugen på jobbet. Det er lavere end det europæiske gennemsnit på 41 timer om ugen, og samtidig to en halv time mere end 37-timers normen fra de danske overenskomster.

Læs også: Unge talenter forhandler ikke – de skrider

Er det realistisk, at vi skal nå de samme arbejdsopgaver, hvis de magelige danskere, bruger mindre tid på jobbet?

Korte dage er mere effektive


Et af argumenterne for den tidligere omtalte 30 timers arbejdsuge er, at en medarbejder, der arbejder mindre, er en mere effektiv arbejdskraft. Særligt i jobs, hvor man skal være kreativ. Ideen bag det er, at de kreative løsninger kun kommer, når hjernen får lov at hvile.

Den teori har vist sig at holde stik. I hvert fald i den svenske digitale rådgivningsvirksomhed Brath. Her har de ansatte haft seks timers arbejdsdage fem dage om ugen siden 2013.

»Vores medarbejdere når lige så meget på seks timer, som konkurrenterne når på otte og måske lidt mere, så vi mister ikke noget på det,« siger CEO Maria Bråth til Ugebrevet A4.

Hun forklarer, at en del af motivationen også er at holde på medarbejderne. For har man først én gang oplevet den perfekte balance mellem arbejdsliv og privatliv, er det ikke noget man vil undvære, lyder argumentet.

Læs også: Amazon: Effektivt er ikke godt nok

»Jeg har to børn, og inden jeg arbejdede her, så gik jeg også på halv tid, fordi jeg ikke syntes, mine børn skulle bruge al deres tid i institutioner. Jeg tror på, at når vi har tid til at spise sammen og være sammen, så bliver vi også meget bedre,« siger Maria Bråth.

Vi skal bare kigge med friske øjne


Henning Jørgensen (ham fra Aalborg Universitet) mener også, at kortere arbejdsdage kan være en god gevinst for virksomheden.

“Når vores liv ikke hænger sammen på andre planer, går det også ud over motivationen. Og det er den, der gør, at vi er effektive på jobbet,” siger han og tilføjer.

“Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at ændre på arbejdstiden? Det kræver bare en vilje til at se på tingene med friske øjne. Og det kræver, at arbejdsgiverne ændrer hele tilgangen til de ansatte. For vi vil ikke længere bare arbejde mere og mere. Vi vil have medbestemmelse på vores opgaver og dermed også vores tid.”

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

305

305

sour
sour
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px