Her laver de ansatte, hvad de vil

(Foto: Barry Pousman - Flickr CC)

Programmørerne hos den amerikanske brilleproducent Warby Parker bestemmer selv, hvilke opgaver de vil løse. Og ordningen er åbenbart en stor succes

Hvad sker der, hvis man i stedet for at lade lederne fordele arbejdsopgaverne, lader det være op til medarbejderne selv, hvad de vel lave? Hos den amerikanske brillevirksomhed Warby Parker har de haft succes med netop det. Det skriver Quartz.

Samtlige af virksomhedens 800 ansatte kan indsende forslag til, hvad de synes, programmørerne skal bruge deres tid på. Medarbejderne nominerer programmeringsprojekter, som så efterfølgende bliver sat i et pointsystem af ledelsen.

Når en manager eksempelvis giver et “upvote”, kan det give op til fem point til et projekt. Når øverste ledelse gør det samme, giver det 10, 20 eller 30 point. Når programmørerne skal i gang med nye projekter, kan de så vælge frit. De kan vælge den opgave, de har mest lyst til at løse. Men vælger de den opgave, som giver flest point, kan de opnå en belønning i sidste ende.

Ledelsen kan på den måde styre processen, men ikke kontrollere den. Dog vil managerne fra tid til anden uddelegere opgaver, der har høj prioritet, men som ingen frivilligt har taget. De holder også øje med, at de ingeniører, der påtager sig en opgave, har eller hurtigt kan lære de kvalifikationer, det kræver at løse den enkelte opgave.

Læs også: Kontorer hører fortiden til

I hold af computeringeniører dyster de mod hinanden, og hvert kvartal bliver det hold, der har samlet flest point sammen, belønnet. Warby Parker taler derfor også til de ansattes konkurrencegen.

“Programmørerne er meget gladere”

Warby Parker kalder pointsystemet for Warbles, og det har eksisteret i cirka to år nu. Opgaverne, der kommer ind gennem Warbles er alt fra små opgaver som at rette grammatiske fejl på hjemmesiden til mere komplekse opgaver som at bygge et omnichannel system, som lader kunder vælge briller online, som de efterfølgende kan prøve i en fysisk butik.

Om Warbles-modellen siger David Gilboa, der er co-CEO i Warby Parker blandt andet, at “Warbles sikrer, at vi får meget værdi ud af vores tech-team. Vores ingeniører er meget gladere. De elsker ideen om, at de kan være autonome og vælge de ideer, de finder mest interessante.”

David Gilboa fortæller desuden til Quartz, at Warby Parker pønser på at udbrede konceptet til andre afdelinger end IT. Og endda udbyde systemet til andre virksomheder gratis.

Læs også: Vink farvel til 8-16 jobbet

Det er et eksempel på, hvordan amerikanske virksomheder er på vej væk fra en kultur, hvor ledelsen blot fortæller, hvad medarbejderne skal gøre.

Væk med managers

Eksempelvis har webshoppen Zappos forsøgt sig med at fjerne hierarkiet i deres virksomhed og erstattet det med såkaldt “Holocracy”. Manager-rollen findes eksempelvis ikke hos Zappos. Og hos Google definerer medarbejderne selv deres jobbeskrivelse.

Også revisions- og konsulentvirksomheden PwC har en autonom tilgang til visse opgaver. Her er det de medarbejdere, der er i direkte kontakt med klienterne.

“Hvis du har en dygtig arbejdsstyrke, tror jeg ikke, at kommando og kontrol-tilgangen virker,” siger formanden for PwC’s amerikanske afdeling, Tim Ryan til Quartz.

David Gilboa fortæller desuden til Quartz, at Warby Parker pønser på at udbrede konceptet til andre afdelinger end IT. Og endda udbyde systemet til andre virksomheder gratis.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

305

305

sour
sour
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px