Glem silikonebrysterne, og køb dig en arm

(Foto: Jim Thurston - Wikipedia CC)

Proteser er i dag så avancerede, at flere og flere overvejer at erstatte biologiske lemmer med teknologiske alternativer. Fænomenet protesemisundelse har set dagens lys

Proteser er kommet langt siden sømandens grovskårne træben. De kunstige lemmer er ikke længere påmindelser om det, man har mistet. I stedet har proteseindustrien fået nye værktøjer til at skabe lemmer, der ikke bare ligner de oprindelige kropsdele, men også efterligner naturtro bevægelser; de såkaldte bioniske proteser.

Bioniske proteser bruger teknologi som biosensorer til at tale sammen med nerver og muskler. Det betyder, at protesen bliver integreret som en fast del af kroppen i stedet for at være et midlertidigt tilbehør. De bioniske kropsdele har samme funktionsdygtighed som de lemmer, de erstatter – og man kan endda bruge proteserne til at ‘føle’ med.

Læs også: Cyborg: Hvilke sanser vil du have?

Men hvad hvis man ikke har lyst til blot at erstatte det, man har mistet? Hvad hvis proteserne kan give dig udvidede muligheder og være en forbedring af din biologiske krop?

I takt med at proteser bliver bedre og bedre, har de affødt et nyt fænomen blandt raske: protesemisundelse. Hvor de kunstige lemmer løbende kan opdateres – og ikke mindst opgraderes – kræver optimering af egen krop intensiv træning, medfødte gode gener eller en blanding af de to. Derfor er nogle begyndt at misunde protesebærere og endda gå med overvejelser om at skaffe sig af med sine egne sunde lemmer til fordel for bioteknologiske afløsere. Det kan på sigt betyde, at ‘normale’ mennesker bliver efterladt til fordel for de teknologisk forbedrede.

Protesemisundelsen er allerede undervejs

Protesemisundelse lyder måske som en nichekultur, en lille subgruppe af mennesker, der er fascineret af teknologi og lovpriser kropslig perfektion. En slags plastikkirugi 2.0. Men i virkeligheden har fænomenet allerede sneget sig ind på den brede befolkning i form af mediedækning og debatter.

I 2012 kom diskussionen om proteser for alvor på banen, gennem Oscar ‘Blade Runner’ Pistorius. Debatten gik groft sagt ud på, at mange mente, at Pistorius’ proteseben gav OL-løberen en urimelig fordel. Der var ingen, der talte om, at den sydafrikanske løber kunne være dårligere stillet end sine konkurrenter. Den brede enighed var, at Pistorius’ blades højst sandsynligt sikrede en sejr.

Læs også: Hjerne-strøm kan gøre dig skarpere

Pistorius måtte kæmpe for at komme med i sommer-OL. Ikke fordi proteserne gjorde ham uværdig, men tværtimod fordi de gjorde ham overkvalificeret. Der var jo en grund til, at de specialfremstillede blades fik navnet ‘Cheetah’, mente man. Først efter udtømmende undersøgelser kunne Pistorius overbevise om, at hans fordel lå i at være en atlet i topklasse, ikke i hans blades.

Biohacker og implantat-pioner Amal Graafstra sagde for få år siden til BBC: “Det er en myte, at menneskelig forstærkning er noget nyt. Siden de første mennesker samlede pinde og sten op og begyndte at bruge værktøjer, har vi været i gang med at forbedre os selv.” Dybest set handler protesemisundelse om, at man gerne vil have adgang til de nyeste værktøjer.

Læs også: Cyborg: Du kan redde verden med din data

Proteser er det seneste led i en udvikling, hvor de teknologiske hjælpemidler i højere og højere grad bliver integreret i kroppen. Fra doping til pacemakers har mennesker forsøgt at opgradere kroppen i mange år – nu byder proteser på muligheden for ikke bare at genopbygge, men optimere kroppen gennem teknologi. Debatten er dog gammel: hvem kan – og får lov til – at forbedre sig? Før handlede det måske om et jetfly, cafépenge eller et nyt hjerte, nu handler det om en bionisk arm eller et ben.

Fra erstatning til add-on-kultur

Det er én ting, at proteser tildeles (eller tilkøbes af) de mennesker, der har mistet. Protesemisundelse opstår dog, i takt med at proteser bliver decideret eftertragtede objekter. Ikke bare for amputationspatienter men for en hel subkultur. Proteser er blevet designobjekt og gadget i ét; det ideelle lokkemad i en teknofetishistisk tidsalder.

Én af de helt centrale figurer indenfor proteseindustrien er Hugh Herr, der er leder af Biomechatronics ved M.I.T. Herrs selvudnævnte mål er at eliminere fysisk handicap og udvide grænserne for den teknologiske krop. Herr er selv protesebærer, efter han som 17-årig mistede begge ben under knæene i en klatreulykke.

Læs også: “Hjernedoping kan gøre danske ledere dobbelt så effektive”

Hvor de bioniske proteser forsøger at matche de tabte lemmer på udseende og funktion, fokuserer Herr på at lave proteser, der kan (om muligt) forøge funktionaliteten. Hvis man skal løbe, kan man udstyres med superfleksible blades. Hvis man skal klatre, kan man få proteser, der har særlige greb for enden. Og så videre…

I et interview med Fast Company forklarer Herr: “Når proteser ikke fungerer ordentligt, og bæreren humper rundt og er i smerter, er der ingen der føler sig truet. Men når teknologien virker, når det kan gøre dig stærkere eller hurtigere end du var, bliver det pludseligt sexet og stærkt og truende. Lige med det samme.” Det er netop blanding af fascination og frygt for være efterladt i støvet, der driver protesemisundelse.

Læs også: Drømmen er virkelig: Computerspil gør dig klogere

Protesemisundelse går allerede på, at folk føler sig dårligere stillet med biologiske kropsdele. Din egen arm er hverken lige så eksotisk, stærk eller opdatérbar som den bioniske modpart. Bioniske linser, der ser tre gange bedre end almindeligt fejlfrit syn, er allerede under udvikling. Sony har netop taget patent på kontaktlinser, der fungerer som videokamera. Det er kun et spørgsmål om tid, inden teknologien rykker fra kropsoverfladen og indad.

Hvis proteser kan gøre dig stærkere, hurtigere, klogere eller flottere – hvorfor så ikke vælge dem til?

Skal din fremtidige medarbejder have en bionisk arm?

For et arbejdsmarked, der allerede kendetegnes af hård konkurrence, kan teknologiske tilføjelser være et ekstra punkt på CV’et. Proteser kan eksempelvis minimere risikoen for arbejdsskader – metal og kulfiber er trods alt noget mere modstandsdygtigt end kød og blod. Proteser som Pistorius’ blades kan erstattes med en lang række protesetyper: ligesom Herr, der har forskellige justerbare klatreben til forskellige typer terræn.

Hvis man som medarbejder kan fungere som menneskelig schweizerkniv, åbner det også op for helt nye arbejdssituationer. Måske udstyres nye medarbejdere i fremtiden med en arbejdsarm, snarere end en arbejdstelefon og -computer. Men hvis der ikke en ‘docking station’ på kroppen, altså et sted hvor en protese kan passes ind, kommer visse mennesker måske ikke i betragtning. Derfor overvejer nogle at komme forud for bølgen og fravælge det biologiske for at gøre plads til noget nyt.

Læs også: Gadgets afslører hvordan vores husdyr egentligt har det

Spørgsmålet er, om det biologiske menneske lige så stille bliver overflødigt, hvis det teknologiske menneske er den nye norm. Længe har debatten været fokuseret på robotten, der frarøver dig dit job. Er løsningen på dén krise selv at blive robotisk? Protesemisundelsen er i hvert fald en indikator for, at vi skal blive bedre og bedre til at spille sammen med teknologien, hvis vi fortsat vil være arbejdsdygtige – og i det hele taget regnes for funktionsdygtige.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 120 )

rebel
rebel
Thurmer2
Thurmer2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: Octobot)
(Foto: Octobot)
(Foto: techno-stream.net)
(Foto: techno-stream.net)