Gadgets afslører, hvordan vores husdyr egentlig har det

Takket være sensorer, dyr kan sluge eller få på, kan landmænd og kæledyrsejere få detaljeret indsigt i, hvordan dyrene går og har det. Markedet for dyredata vokser, og vi har kun set begyndelsen, mener ekspert

Jeg tror ikke, Mélinda har noget imod, at jeg nu deler noget meget personligt om hende: Hun havde svært ved at producere mælk i tiden efter, hun fik sin førstefødte. Heldigvis blev det bedre, da hun ændrede spisevaner.

Jeg har aldrig mødt Mélinda personligt. Og det kommer jeg nok heller ikke til. Hun bor ikke langt fra Quebec i Canada – jeg bor for tiden i Tokyo, Japan.

Grunden til, at jeg kender hendes problemer og kan fortælle dig intime detajler om hendes helbred, og at jeg endda ved, hvad hun spiser, er en elektronisk sensor, der sidder i hendes mave.

Hver gang Mélinda passerer et Wi-Fi-punkt, bliver data om pH niveauet i hendes mave og hendes temperatur overført til en lokal database fra sensoren, og derfra kan de blive sendt hele verden rundt.

Jeg er faktisk helt sikker på, at Mélinda er ligeglad med, at jeg deler hendes data, for hun er en Holstein-Frieser ko.

Hun er et af de konstant stigende antal brugsdyr, husdyr og vilde dyr, der bliver udstyret med enten indtagelig eller påførlig teknologi. En stor mængde af den data, der bliver genereret af den slags apparater, fører til videnskabelige opdagelser og mere proaktive tilgange til, hvordan vi behandler og interagerer med dyr.

I dataen ligger løftet om hidtil uopnåelige niveauer af gennemsigtighed og bedre forståelse af alt fra daglig mælkeproduktion og vores kæledyrs liv til træningen af væddeløbsheste og biers flyvemønstre.

Raskere dyr

En af de største fordele ved den såkaldte wearable og ingestible teknik til dyr er dens evne til at give information om dyrs tilstand, som er svært at observere på anden vis.

Et eksempel er iNOVOTEC Animal Cares løsning, som er den mavesækmåler, Mélinda er udstyret med. Det giver landmænd mulighed for at fange sygdom på et stadie, hvor der endnu ikke er nogen visuelle tegn på, at koen er syg, og det giver deres brugsdyr et sundere liv og sparer også landmændene penge i sidste ende. Samtidig måler den koens temperatur og generelle aktivitet, hvilket kan forbedre muligheden for insemination og ændre succesraten fra cirka 50 procent til næsten 90 procent.

“For landmanden er en af fordelene, at det mindsker tab. Hvis en ko bliver syg og bliver behandlet med antibiotika for eksempel, kan mælken eller kødet ikke sælges. Hvis de får foder, der er dårligt balanceret eller blandet, falder deres mælkeproduktion. Nu får vi data på de parametre på regelmæssig basis,” siger Bia Thomas, en af stifterne af iNOVOTEC

I Australien oplevede væddeløbshesten Pinker Pinker fordelene ved tech, du kan tage på – såkaldte wearables. Pinker Pinker var en lokal berømthed, der vandt $3 millioner i W. S. Cox Plate væddeløbet. Pinker Pinkers træning blev optimeret ved hjælp af en enhed fra E-Trakka, der var lokaliseret under hendes saddel, som samlede data om hendes hjerterytme, fart og skridtlængde i løbet af hver træningssession.

“Vi kombinerer data indsamling med online systemer. Man samler det og fodrer det til en central database. Vi har også udviklet et monterbart display, der kan sættes på sadlen og lader rytteren se data i realtid om hestens fart og hjerterytme,” forklarer Andrew Stuart, grundlægger af E-Trakka.

Systemet tillader bedre og mere præcis træning og forhindrer samtidig overtræning. For eksempel led en hest af en mærkbar sygdom og viste en hjerterytme på 170 slag i minuttet i en træningssession, hvor den skulle have ligget omkring 110. Når man træner en hest, mens den er syg, risikerer man at påføre dyret permanent skade. Der er sågar eksempler på væddeløbsheste, der dør pludseligt efter hård træning, hvor obduktionen efterfølgende viser, at de var syge.

En anden slags wearable blev brugt af en australsk bi, ‘Buzz Aldrin’ (mit eget navn til den), som ligesom sine søskende var udstyret med en lillebitte GPS-tracker af videnskabsfolk fra Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation – Australiens nationale videnskabsbureau.

Ved at analysere biernes flyve-rute-adfærd, var forskerne i stand til at analysere forskellige faktorers vigtighed i relation til Colony Collapse Disorder, der er en sygdom, der rammer bikolonier, og resulterer i at bier aldrig vender tilbage til bistaderne.

Hvad tænker din hund?

Men wearables til dyr er ikke kun udbredt blandt brugsdyr. De er også på vej ind i hjemmet. Du kan eksempelvis sætte en GPS-sender på dit dyrs halsbånd, så du altid kan finde dit kæledyr – eller i hvert fald så længe, det har halsbåndet på.

Andre systemer tracker dit kæledyrs bevægelse, når du ikke er hjemme, og nogle lover at analysere din hunds gøen og oversætte det til menneske-sprog. Der er endda et firma, No More Woof, der arbejder på at oversætte din hunds hjernebølger og fortælle dig præcis, hvad hunden tænker. Udstyr som dem er dog stadig på det meget eksperimenterende stadie, og i øjeblikket får det din hund til at ligne en blanding mellem Snowball fra den animerede serie Rick and Morty og en forvirret telefonsælger. Men det illustrerer dog diversiteten i produkter, og hvor banebrydende wearables til dyr egentlig er.

Researchfirmaet IDTechEX udsendte for nyligt en rapport om wearables til dyr i 2015-2025, der holder øje med produkter fra 141 virksomheder. Rapporten forudser en eksplosiv vækst på markedet, specielt for produkter til kæledyr.

“Wearable technology til brugsdyr udvikler sig stadig forholdsvis langsomt, men vi ser helt sikkert et større marked. Den langsomme udvikling kan skyldes kulturel konservatisme i landbruget,” siger James Hayward, analytiker hos IDTechEx.

Dyr forvandles til Big Data

Mange produkter når sofistikerede niveauer, og antallet af enheder, der bliver sendt på markedet, er så højt, at de kan producere big data. For eksempel har E-Trakka foretaget mere end 30.000 aflæsninger af heste i træning, mens iNOVOTECH har samlet og analyseret data i årevis. I løbet af den gennemsnitlige 150 dages levetid, som virksomhedens enheder har, genererer de 21.600 individuelle målinger af pH og temperatur.

Som andre industrien om forskningsområder, der for tiden befinder sig midt i en big data-revolution, bliver potentialet for fremskridt gradvist tydeligere. En opdagelse fører til nye spørgsmål og mere indsigt og nye potentielle anvendelsesmetoder til wearables.

For brugsdyr er de øjeblikkelige fordele ved big data identifikation og behandling af sygdomme. Dette inkluderer indsigt i, hvordan foder kan ændre helbredet for dyrene. Næste skridt er mere automatisering, hvor computersystemerne automatisk analyserer data og fortæller landmændene og eventuelt også dyrlæger, hvis der skal ændres i foderet, eller hvis en ko er ved at blive syg.

Derudover er der mulighed for gennemsigtighed fra gården til forbrugeren. Forestil dig en tur i supermarkedet i nærmeste fremtid, hvor du kan scanne en mælkekarton med din telefon og med det samme se detaljeret information om, hvor mælken kommer fra, helt ned til hvilken gård, der har produceret den, og hvordan det går med køernes helbred på lige præcis den gård.

“Jeg tror, vi er på et tidligt stadie i et skift, hvor service-udbydere som store mælkeproducenter bliver nødt til at levere en grad af gennemsigtighed. Teknologien bevæger sig lynhurtigt imod et punkt, hvor det faktisk er muligt,” siger Bia Thomas.

For væddeløbsheste forvandler dataen traditionelle træningsmetoder og gør dem meget mere effektive samtidig med, at de nedsætter risikoen for at skade dyret. E-Trakka arbejder på systemer, der lader trænere dele data over hele verden, og de undersøger i øjeblikket muligheden for at samarbejde med dataforskere om at lave analyser af det data, virksomheden har samlet indtil videre.

Men den data, der er genereret af “Buzz Aldrin” er muligvis det bedste eksempel på, hvordan nye veje og muligheder konstant åbner for ny teknologi og big data i forhold til dyr. GPS-senderne har nemlig givet forskere mulighed for at analysere forskellige stressfaktorers effekt på biers evne til at bestøve. Stressfaktorer som sygdom, pesticider, luftforurening, kost og ekstremt vejr.

Analysen skaber værdi i sig selv. Men det bliver endnu vildere, når man ser, hvordan det canadiske firma Bee Vectoring Technology bruger humlebier som leverandør til en slags naturlige pesticider. Metoden er mindre skadelig og meget mere effektiv, når det kommer til at sprede pesticider dér, hvor de skal være. Dog kan det være et problem præcist at måle, om bierne flyver derhen, hvor man gerne vil have dem til at flyve. Samtidig er det en udfordring at finde en måde at overbevise dem om, at de skal flyve lige præcis dér hen.

Data fra forskellige dele af økosystemet kan med andre ord give os ny, dybere indsigt i, hvordan interaktion på tværs af leddene påvirker hinanden. Det giver dermed en større forståelse af økosystemer, og hvordan menneskeracen påvirker de forskellige systemer, vi er en del af, og som vi har skabt.

 

Wearables og ingestibles

Wearable Technology er teknologi, som du kan tage på kroppen. Til mennesker er de mest kendte eksempler gadgets som Apple Watch og fitnessudstyr, der kan måle din udvikling i træningen.

Ingestable Technology er teknologi, som der sidder inde i din krop. Eksempelvis i form af en kapsel, der kan sluges, og som sender data ud fra kroppen.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 119 )

bc
bc
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: ICAPlants - Wikimedia CC)
(Foto: ICAPlants - Wikimedia CC)
(Foto: NASA - Wikimedia Public Domain)
(Foto: NASA - Wikimedia Public Domain)
NASA_Super_Pressure_Balloon_Begins_Globetrotting_Journey_(27072743125)-web
NASA_Super_Pressure_Balloon_Begins_Globetrotting_Journey_(27072743125)-web
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: indiegogo.com)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: Mirko Tobias Schaefer - Wikimedia CC)
(Foto: ibbyskibby.wordpress.com)
(Foto: ibbyskibby.wordpress.com)
(Foto: Intel Free Press - Flickr CC)
(Foto: Intel Free Press - Flickr CC)
(Foto: William Murphy - Flickr CC)
(Foto: William Murphy - Flickr CC)