Fem eksempler på fremragende offentlig innovation

4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px

Skiftende politiske krav, bureaukrati og stejle hierarkier. Offentlig innovation kan føles som at skære brød med en ske, men intet er som bekendt umuligt

Fejlslagne it-projekter i det offentlige er nærmest blevet et selvstændigt journalistisk stofområde.

Og det er muligvis én af grundene til, at mange danskere tænker, at ordene offentlig og innovation ikke umiddelbart hører til i samme sætning.

Vilkårene for innovation i det offentlige er da heller ikke helt så gunstige, som i én af de små digitale startup-virksomheder, der gang på gang bliver fremhævet med adjektivet innovativ. At skabe nye produkter og innovativ tænkning i en skov af “kreative benspænd” som silotænkning, nulfejlskultur og politiske beslutningshierakier er nemlig ikke nemt. Men det kan lade sig gøre.

Vi har samlet fem eksempler på fremragende kommunale innovationsprojekter, der viser, at innovation i det offentlige ikke er umuligt.

Papir til syge borgere

I Kolding Kommune er det blevet nemmere at være syg og på dagpenge.

Det skyldes redskabet ‘Min plan’, der bliver udleveret til alle sygemeldte borgere. ‘Min Plan’ er ganske enkelt en fysisk kalender og nogle pjecer om kommunale tilbud til sygemeldte. Det lyder måske ikke så innovativt i en digitaliseringstid, men papirløsningen var ikke desto mindre, dét borgerne havde brug for.

Dét ved kommunen med sikkerhed, fordi de har fulgt en innovationsmodel, som de indførte i 2013. Modellen rummer elementer af designtænkning, og har som et af sine bærende principper, at borgernes adfærd og behov undersøges grundigt, inden kommunen kaster sig ud i at udvikle løsninger på formodede problemer.

Andre kommuner burde lade sig inspirere af modellen. Det mener Annemette Digmann, der er tidligere forsker i innovation og ledelse med fokus på den offentlige sektor.

Læs også: Innovation må ikke blive en dem-og-os-kultur

“Efter kommunalreformen har vi fået skabt nogle meget stærke faglige miljøer. Men borgernes liv passer sjældent ind i de søjler, der er lavet i de højt specialiserede strukturer. Og mange højt specialiserede faglige medarbejdere kan godt stejle, hvis der kommer nogle borgere og fortæller, hvordan de skal gøre deres arbejde”, siger Annemette Digmann.

Ifølge hende er der netop behov for, at gøre som Kolding, og invitere borgerne indenfor og lytte til dem. For som hun siger,

“Det er en voldsom barriere, at man er nødt til at lytte. Men hvis man tager udgangspunkt i borgernes behov, som man gør med en designmodel, bliver det netop det, borgernes behov, man løser.”

Kolding Kommune har siden implementeringen af løsningen for fire år siden haft besøg af repræsentanter fra cirka 30 andre kommuner og regioner, der har været nysgerrige på at finde ud af, om man kan gøre noget lignende for at fremme innovationen hos dem selv.

Kontantløse kantiner

“Min erfaring er, at hvis noget umiddelbart er en god idé, så er det heller ikke så vanskeligt at få lov til at udføre. Bureaukrati, papirarbejde og politisk agenda eller ej. De indlysende gode ideer kan man næsten altid få udført.”

Sådan siger Annemette Digmann om betalingskortet til børn, der i 2015 blev indført i kantinerne på de 40 største skoler i Aalborg.

Kortet bruges både i skolernes kantiner og til betaling af udflugter, lejrskoler og lignende. Forældrene kan sætte penge ind på kortet digitalt, og kan samtidig holde øje med, om pengene bliver brugt til det, de skal. De kan altså også sikre sig, at pengene ikke bliver brugt på kage hver dag.

Kortet betyder farvel til turen til hæveautomaten, til tieren der er tabt på hjemvejen, bakteriebefængte metalklumper i de små håndflader, til møjsommelig pengeoptælling og kantinepersonalets tur i banken med ugens omsætning. Fordelene ved at droppe kontanterne er åbenlyse, og når resten af samfundet er på vej i den retning, er det svært at argumentere for at beholde mønter og sedler i skolegården, mener Annemette Digmann.

“Vi går jo over til MobilePay og kort, så hvorfor ikke også på det her område? Der er kontrol med det, så man kan ikke købe for tusind kroner slik,” siger hun.

Elleve andre kommuner har indtil videre selv implementeret deres svar på et betalingskort til børn i skolerne.

Læs også: Ja, man kan prototype lovgivning

Selvoptræning

Besparelser.

Det lille ord på fire stavelser kan give enhver kommunalansat subtile angstsymptomer og forhøjet hjerterytme, fordi det ofte er lig med fyringer eller mere travlhed i hverdagen.

Men ikke desto mindre er god innovation ofte lig med at løse opgaverne bedre for færre midler. Ergo lig med besparelser.

Et vellykket eksempel er et tværkommunalt samarbejde mellem Gentofte, Gladsaxe, Lyngby Taarbæk og Rudersdal Kommune.

Her har kommunerne sparet cirka 18 procent af udgifterne til genoptræning af knæ- og hofteopererede. Tidligere blev patienterne typisk tilbudt et forløb på seks uger med holdtræning to gange ugentligt. Samtidig fik de udleveret en folder med hjemmetræningsøvelser, der desværre ikke havde den store effekt, fordi ingen vidste, hvor mange af patienterne der rent faktisk trænede.

Det lavede kommunerne om på, så nu bliver borgerne i stedet introduceret til en række øvelser og får de en kuffert med hjem med elastikbind med sensorere og en smartphone med en app, der både kan vise øvelserne og registrere, om de er udført korrekt. Behandleren kan følge træningen på afstand, og kun afholde meget få holdtræninger.

Helt konkret sparer kommunen i gennemsnit 350 kroner, hver gang en borger ikke skal tur/retur til et behandlingssted. Udgiften til selve fysioterapien er også reduceret med cirka 200 kroner pr. borger.

“Det er et godt eksempel på, at både et borger behov og et systembehov bliver løst. I min verden er god innovation netop det. Det er let at sige, at man skal have flere ressourcer. Det er sværere at sige, at man skal gøre tingene bedre for færre ressourcer, men det lyder som det, de har gjort her”, siger Annemette Digmann.

Det er jo ret åbenlyst, men grunden til at det til tider fejler i praksis, skal findes hos personalets forhold til det lille ord besparelser.

“Et problem for den her slags ting kan ofte være, at personalet stejler. For de kan jo godt se, at der måske ikke er brug for ligeså mange ansatte, hvis innovationen bliver til realitet. Det, der forhindrer telemedicin i at slå igennem, det er faktisk ofte de fagprofessionelle, for de vil have fysisk kontakt med borgerne. Og man kan godt forestille sig, at nogen tænker, hvad så med mit job?”.

Borgervågning

Kører du over et hul i vejen, opdager du et væltet træ eller et hul i et offentligt hegn? En række kommuner har i fællesskab udviklet en app, Rapport Fra Stedet, der gør det nemt for borgerne at slå alarm, hvis de ser noget i kommunen, der ikke er, som det skal være.

Via app’en kan borgerne rapportere sted og skade og tilføje et foto. Tidligere kunne de, udfylde en formular online hjemme fra computeren. En noget mere omstændig proces. Løsningen har givet flere indrapporteringer og sparer tid i kommunen, fordi park- og vej medarbejderne nu kan bruge mindre tid på overvågning.

Læs også: Drop dit industrielle mindset

“God idé at gøre det let for borgeren at indrapportere. Det er en civilsamfundsløsning. Det er ikke kun ansatte, der kører rundt og tjekker, men det involverer også borgerne. Det er jo også i deres interesse, hvis de kan se, at det hurtigt bliver fikset”, siger Annemette Digmann og opfordrer,

“Brug de borgere, som kører rundt derude. Det kræver så bare, at der bliver gjort noget ved det, når det bliver rapporteret.”

Park- og vejviser

Når man er en by, der i høj grad lever af turister, er der også brug for nogen, der kan pege i den rigtige retning. Det har Billund Kommune indset. Ofte blev byens park- og vejmedarbejdere standset i deres arbejde, fordi turister ikke kunne finde vej til Legoland. Det var både en udfordring, fordi det tog tid fra de ansattes egentlige arbejde. Og så kan det desuden svært for den gennemsnitlige medarbejder at vise den rigtige vej på alverdens fremmedsprog.

Løsningen er simpel. I dag er Billunds park- og vejmedarbejdere også blevet turistguider.

De 50 ansatte har fået udleveret turist- og visitkort, så de nemt kan tegne en rute ind på kortet, så Legoland eller lufthavnen kan blive fundet uden problemer. Desuden har visitkortene kontaktinfo på en medarbejder, der kan give mere information, hvis turisterne har behov for det.

En oplagt løsning, mener Annemetter Digmann, og opfordrer til at tage den skridtet længere.

“Det minder om noget, jeg kender fra andre byer, som for eksempel Aarhus i forbindelse med at blive kulturby. Her inddrog man dog hele civilsamfundet. Og måske er det endda en opgave, som alle borgere i Billund kan blive inddraget i? For eksempel pensionister. Men så længe det ikke går ud over plejen af de offentlige arealer, at de ansatte render rundt og viser vej, er det jo oplagt, at de kan have lidt ekstra info til turister i baglommen. Men hvorfor stoppe dér?”

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

305

305

sour
sour
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: Open Data Institute Knowledge for Everyone - Flickr CC)
(Foto: Open Data Institute Knowledge for Everyone - Flickr CC)