“Et samfund uden kontanter er et samfund uden nødgenerator”

(Foto: Colin Brown - Flickr CC)

Omstridt lovforslag skal udfase kontanter. Men eksperterne er uenige om, hvorvidt et samfund uden 10’ere og 20’ere overhovedet er en god idé

»På sigt vil jeg gerne have, at vi er et kontantløst samfund. Det vil give mange fordele for Danmark og borgerne i Danmark.”

Ordene kommer ikke fra en hr. Hvem-som-helst, men fra Danmarks Erhvervsminister, Brian Mikkelsen i Søndagsavisen. Han gør dermed idéen om det kontantløse samfund til en politisk ambition. Dog med det forbehold, ”at alle grupper i samfundet skal være parate til det.”

Men bliver de nogensinde det, og er der ikke brug for et forbehold mere eller to?

Enstrenget løsning

I rapporten ”kontanternes rolle i samfundet” fra 2016 angiver Betalingsrådet, et forum under Nationalbanken, hvilke potentielle slagsider et samfund uden flade 10’ere og 20’ere vil have.

Her nævnes ældre borgere, socialt udsatte, børn og handicappede som befolkningsgrupper, for hvem kontanterne stadig spiller en vigtig rolle.

I Danmark har vi, så længe det varer, en lov om, at danske mønter og sedler altid er gyldigt betalingsmiddel. Men i disse dage diskuteres det at lempe lovgivningen, så det i tidsrummet 22-06 er tilladt at afvise kontanter, som også er én af Betalingsrådets tre modeller for en eventuel lempelse.

Læs også: Digitale penge sender snart plovmanden på pension

For Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for interesseorganisationen SikkerhedsBranchen, har kontanterne langt fra udspillet sin rolle, og han har ikke meget til overs for utopien om det kontantløse samfund.

”Det er en alt for usikker og enstrenget løsning. Kontanterne er jo gode, når strømmen går, når vi pludselig er offline, eller vi en dag er trætte af at blive overvåget hele tiden. Og så er det mere sikkert,” siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Kontanter er mere sikkert

At Kasper Skov-Mikkelsen nævner sikkerheden, altså overfor økonomisk kriminalitet, taler mod Brian Mikkelsen og andre tilhængere af det kontantløse samfund. De ser tværtimod sikkerheden som en brist i kontantsystemet. Det er svært at lave væbnede røverier på en netbank, lyder argumentet.

Men den køber Kasper Skov-Mikkelsen ikke. Særligt efter indførelsen af det såkaldte SafePay-system i mange større kæder, hvor der er få penge i kassen og kasséren ikke kan komme til pengene har bredt sig til mange større kæder.

Læs også: “Hvem har brug for en bank, når pengene bliver disruptet?”

”Kontanter er langt mere sikkert end elektronisk betaling. Det er jo i hundredetusindvis af problemer, vi har om året med elektroniske betalinger. Og vi har opgraderet sikkerheden om både kontanthåndtering og -transport. Der forsvinder næsten ingen kontanter ude i butikkerne efterhånden. Slet ikke i sammenligning med, hvad der forsvinder elektronisk,” lyder vurderingen fra Kasper Skov-Mikkelsen.

Cyberkriminalitet vil ikke stige uden kontanter

Der er noget om snakken. Ifølge tal fra Finansrådet er antallet af bankrøverier faldet fra 116 i 2011 til 14 i 2015. Og på grund af den lave pengebeholdning forsvinder der ifølge Kasper Skov-Mikkelsen flere penge i cigaretter og spiritus ved butiksrøverier, end der gør i kontanter.

Professor ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, er ikke uenig, men han påpeger, at der omvendt ikke vil komme mere økonomisk kriminalitet, hvis hele vores økonomi en dag overgår til den digitale verden.

”Sådan er det jo i praksis i dag. Der er få mennesker, der har rigtig mange kontanter liggende i dag. Så hvis man som kriminel vil hente mange penge, så ligger alle store midler i samfundet i dag er på nettet,” siger Lars Bo Langsted, der forsker i økonomisk kriminalitet.

Første skive af salamien

Nogen vil mene, at kontanternes fremmeste attribut er, at de er anonyme. Og det kan selvsagt være både en fordel og en ulempe.

Ifølge Kasper Skov-Mikkelsen er kontanternes diskrete væsen en vigtig grund til at holde fanerne højt for dem.

Læs også: Bitcoin er ikke penge

”Det forsøg, man gør lige nu fra bankernes side på at udfase kontanterne, er jo bare den første skive af salamien,” siger Kasper Skov-Mikkelsen med henvisning til den forestående lovgivning om tidsbegrænset vindue, hvor butikker må afvise kontanter i tidsrummet 22-06.

Han mener, at det er en farlig vej, at dreje ind på.

”Den næste bliver de otte timer, der går forud. Det er bare en dårlig idé, når bankerne samtidig åbent indrømmer, at de vil bruge vores data til at overvåge, hvordan vi handler. Det er stærkt bekymrende, at man ikke kan have sit forbrug i fred,” siger han.

4.000 tusinde års arbejde

For Lars Bo Langsted er den digitale økonomi primært et praktisk redskab til at udrydde sort arbejde og andre lyssky forretninger.

”Det er klart, at det er nemmere at spore pengetransaktioner, hvis man er nødt til at lave enhver form for betaling digitalt. Så det vil være ganske praktisk i kriminalitetsbekæmpelse,” vurderer han.

Men spørger man ham, er det synd at smide en teknologi væk, som vi har brugt 4.000 år på at stable på benene, og som vi til stadighed udvikler.

”Problemet er, at hvis vi udelukkende går over til digitalt, så bliver vi også helt afhængige af de digitale system, så vores infrastruktur bliver blotlagt. Det er altid godt at have alternative løsninger, og der er kontanter jo noget, som vi har arbejdet os frem imod i 4.000 år, og det er vældig praktisk at have én gangbar møntenhed,” siger Lars Bo Langsted.

Slut med at gemme pengene i madrassen

Historisk set er der da heller intet, der taler for, at kontanter helt udfases. Checken blev indført helt tilbage i 1870 af datidens A.P. Møller, C.F. Tietgen, men blev først folkeeje da bankerne opfandt checkkontoen 1960’erne. Hævekortet blev indført i 1983 og nøjedes med at bruge omkring ti år på sin udbredelse, og nu har vi altså mobile applikationer som MobilePay, der er slået igennem på rekordfart.

Brian Mikkelsens ønske om det kontantløse samfund bunder i, at det er nemmere, billigere i administration, og mere sikkert. Men Per H. Hansen, professor i økonomisk historie ved Copenhagen Business School, giver sin kollega på Aalborg Universitet ret i, at det er bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet, der er hovedgevinsten.

”Muligheden for at begrænse kriminalitet og hvidvaskning af penge. Det er det, der giver incitamentet til det kontantløse samfund,” siger han.

Nemmere at presse forbruget op


Historisk set har kontanterne været en barriere for den del af pengepolitikken, der kan presse forbruget op blandt befolkningen. Det er nemlig ineffektivt for bankerne at sætte renten til nul i forsøget på at presse kunderne til at bruge penge. For så hæver vi bare børneopsparingen.

”Så længe der er kontanter, så kan man ikke lave en negativ rente for sådan nogle som os, for så tager vi bare vores penge ud og gemmer dem i madrassen. Hvis der ikke er kontanter, vil du derimod have et større incitament til at bruge pengene til at købe en ny bil eller gå mere på restaurant, når dine penge bliver mindre værd,” forklarer Per H. Hansen.

Desuagtet hvilket motiver, der ligger bag, har Brian Mikkelsen bekendtgjort, at han i starten af marts vil forsøge at få gennemført den omstridte lovændring, der gør det muligt for butikker at afvise kontanter i tidsrummet 22-06.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 120 )

rebel
rebel
Thurmer2
Thurmer2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: Octobot)
(Foto: Octobot)
(Foto: techno-stream.net)
(Foto: techno-stream.net)
(Foto: Peter Leth - FlickrCC)
(Foto: Peter Leth - FlickrCC)