Elon Musks nye boreprojekt er hverken realistisk eller smart

boringtunnels

Til trods for navnet er der intet kedeligt over Elon Musks ‘Boring Company’, der er en vision om at udgrave enorme underjordiske tunneller til et nyt matrix af veje. Men er det nu også smart? Nej, mener professor og mobilitetsforsker.

Det var en imponerende showcase, Elon Musk fremviste ved TED2017 sidst i april. I en animeret video ser man en Tesla køre ind på en platform, blive hejst ned under jorden og derefter fragtet med høj hastighed på selv samme platform gennem et tredimensionelt net af ‘baner’ i undergrunden.

Idéen fik han, da han en dag sad fast i trafikken i Los Angeles. For det var han da egentlig virkelig træt af. Og når Elon Musk får en idé, så er der ikke langt til handling – uanset hvor utopisk og umulig, den kunne synes at være.

‘The Boring Company’ blev hurtigt født og er i dette øjeblik i gang med at udgrave ‘test-tunneller’ på SpaceX’s (Musk’s rumfartsselskab) grund. Men lad os nu lige se lidt nærmere på Tesla-direktørens nyeste skud på stammen. For er det rent faktisk en god idé, han har fået?

Det korte svar er ‘nej’, hvis man spørger Ole B. Jensen, der er professor i byteori og urban design ved Aalborg Universitet og dagligt forsker i byplanlægning, mobilitetsdesign og infrastruktur. Udover at idéen virker urealistisk, så er den i virkeligheden heller ikke specielt innovativ.

“Skal man være lidt grov overfor ham, kan man sige, at det lyder som en lidt gammeldags løsning. Det kan godt være, det lyder vildt at grave det hele ned, men jeg tror, hans største problem er, at han bare vil lave en kopi af vejnettet under jorden. Hvad er det innovative ved det? Jeg ville næsten tro, det var nemmere at lave det omvendt,” siger Ole B. Jensen og henviser til motorveje i flere lag.

Elon Musk har desuden selv argumenteret for, at det underjordiske system er langt mindre skræmmende end tanken om flyvende biler over det hele.

Underjordiske udfordringer

Ole B. Jensen mener heller ikke, at Elon Musk i sin iver tager højde for, hvor besværligt det er at bygge underjordisk.

“Når man har set en by fra asfalten og opefter, så har man jo kun set halvdelen. Den anden halvdel vender nedad, og det er et kaos af rør, gasledninger og meget andet. Så at skulle lave noget under byer er utroligt svært. Og det undrer mig lidt, at han tilsyneladende ikke tænker over det,” siger han og henviser til Københavns nye metrosystem, der tager mange år at bygge, men dog er mere simpelt og på en noget mindre skala.

Læs også: Mennesker er for farlige til at sidde bag rattet

“Grunden til vi kan nøjes med nogle få rør til metroer er, at de transporterer rigtig mange mennesker ad gangen. Det han (Elon Musk, red.) vil her er bare at lægge vejen ned under jorden, og vi skal bruge ekstremt meget plads for at løse det problem – derfor er det ikke særligt realistisk. Så skal man absolut ned under jorden og lave systemer, så skal man lave dem på sådan en måde, så de flytter så mange folk som muligt, så man ikke skal lave sådan et gigantisk system.”

Ikke specielt smart

Det praktiske er dog blot én del af Elon Musks idé, og det plejer heller ikke at være noget, han lader stå i vejen for sig. Men visionen om dette nye underjordiske vejnet har et andet problem: Det er faktisk slet ikke ‘smart’.

“Manden har ret i, at der er for mange biler og for meget trafik. Men alt kan ikke bygges væk, som XL Byg påstår. Når vi udvider kapaciteten, så bliver det fyldt op igen – det er nærmest en naturlov. Min kollega har engang skrevet en artikel med titlen “The wider the road, the more cars”, og det er simpelthen rigtigt,” siger Ole B. Jensen.

Og ved at lave et nyt vejnet under jorden, skaber man egentlig bare mere kapacitet. Det vil sige, at man sandsynligvis blot flytter trafikken og de lange køer et andet sted hen, hvor man vil have de samme typer af flaskehalse. Derfor efterspørger Ole B. Jensen i stedet, at der skal tænkes smart frem for i kapacitet.

“Hvis han havde foreslået noget, der var superhurtigt, elegant og smart til den kollektive transport under jorden, så havde det været anderledes,  men det har vi jo opfundet med metroen. At lave det til privatbilen, det kan jeg ikke se pointen i,” siger han.

Læs også: Elon har en plan – og den er genial

Men i den forbindelse er det måske ikke så mærkeligt, at idéen kommer fra Elon Musk. Direktøren for Tesla. Altså milliardforretningen, der sælger verdens bedste og mest avancerede elbiler.

“Det er jo lidt ligesom, når slagteren siger, vi skal spise kød. Det er en bilproducent, der vil gøre noget for at få flere veje, så der er plads til flere biler. Hvis jeg havde hans aktieportefølje, så ville jeg også interessere mig for, at der var efterspørgsel på biler, men det kan godt være, det er en forkert vej at gå,” siger professoren.

Vigtigt med vilde idéer

Kritikken til trods mener Ole B. Jensen dog, at det er heldigt, at vi lever i en tid med modige og idérige mennesker og personligheder som Elon Musk. For det er der brug for, når vi sammen skal finde fremtidens løsninger på hele menneskehedens udfordringer.

“Det jeg dog godt kan lide ved idéen om The Boring Company, og som vi nogle gange mangler lidt i byplanlægningen, er at man tør komme med nogle vilde skud og nogle vilde idéer. At man tør være lidt drømmende, virkelig giver den gas og siger ‘hvad er det egentlig, vi mangler,’” siger han uddyber:

“I forhold til fremtiden og de udfordringer vi står overfor, er idéer som denne vigtige. Det er vigtigt, at vi ikke bare sidder og nulrer med “den gamle værktøjskasse”. Det er fint med tankeeksperimenter som dette, men rent praktisk synes jeg der ser ud til at være flere problemer end løsninger i hans model her,” slutter Ole B. Jensen.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

121

121

Chris-minh-doky-live-dudelange-2008
Chris Minh Doky live i Dudelange.
Chris-minh-doky-live-dudelange-2008
Chris Minh Doky live i Dudelange.
brød2
brød2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
(Foto: Michell Zappa - Flickr CC)
(Foto: Michell Zappa - Flickr CC)
(Foto: Gulliver Schools - Wikimedia CC)
(Foto: Gulliver Schools - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Youtube.com - Maker Faire Rome tour - Enrico Dini @D-Shape - Pisa)
(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)
(Foto: Nan Palmero - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
NASA_Super_Pressure_Balloon_Begins_Globetrotting_Journey_(27072743125)-web
NASA_Super_Pressure_Balloon_Begins_Globetrotting_Journey_(27072743125)-web