Elon har en plan – og den er genial

(Foto: Dow Jones Events - Flickr CC)

Verden har brug for folk, der vil redde den. Det mener Teslas grundlægger Elon Musk, der netop har afsløret sin geniale plan for, hvordan det amerikanske elbilmærke vil skabe mere bæredygtighed

Det er faktisk ti år siden, at Musk afslørede sin første masterplan for Tesla. Den var egentlig simpel nok, selvom det nok lød lettere, end det var. Men her kommer den, fra august 2006:

Det ville være løgn at påstå, at den plan ikke er lykkes. Tesla er nærmest et legendarisk brand i sin egen levetid og et pejlemærke for elbilens fremtid. Det begyndte med Roadsteren, som det nok ikke er alle, der kan se for sig, men derefter kom Model S og X, som i dag ses på vejene overalt – også herhjemme. Snart kommer Model 3, som bliver prisbillig og tilgængelig for familien Danmark.

Emissionsløsningen har Musk heller ikke glemt. Tesla har opført solcelle-drevne ladestationer rundt omkring i verden og udviklet hjemmebatteriet Powerwall.

For nylig postede direktøren så sin masterplan “part deux” på Teslas firmablog. Og her gør han det klart, at ja, verden har brug for at blive reddet.

Læs også: Cirkulær økonomi er det nye sort

“Bæredygtighed er ikke sådan en fjollet hippieting – det har betydning for alle. På et eller andet tidspunkt er vi nødt til at opnå en bæredygtig energiøkonomi, for ellers løber vi bare tør for fossile brændsler, og så kollapser civilisationen. Og siden vi skal skille os af med fossile brændsler alligevel, og stort set alle forskere er enige om, at det er sindssygt at øge mængden af Co2 i atmosfæren, så må man bare sige, at jo før vi opnår bæredygtighed, jo bedre,” skriver Elon Musk.

En ambitiøs fremtidsvision

Herefter præsenterer han sin step-by-step plan. Og det er ikke småting, Tesla skal præstere i de kommende år. Men hvem havde også forventet det?

Det første punkt handler om solenergi. Energiproduktion og opbevaring skal smeltes sammen. Det skal ske ved at udvikle et perfekt integreret og smukt soltag til bilen med indbygget batteri, som “bare virker”. Det skal udbredes på verdensplan og være helt problemfrit – én bestilling, én installering, én servicekontakt, én app.

Læs også: Vildere end Steve Jobs: Her er entreprenøren, der lige nu ændrer verden

Denne vision kan dog ikke lade sig gøre, så længe Tesla og selskabet SolarCity (hvor Musk sidder i bestyrelsen) er to forskellige virksomheder. Derfor skal de to fusioneres, og det er blot et historisk uheld, at de ikke allerede er forenet.

Elbilen skal udbredes og være selvkørende

Næste skridt er at skyde volumen af Teslaer i vejret, så elbilerne kan dække stort set alle former for landtransport. Og det skal ske hurtigst muligt for at accelerere den bæredygtige fremtid.

Derfor har Teslas ingeniører skiftet retning og fokuserer benhårdt på at designe maskinen, der skaber maskinen – at gøre fabrikken til et produkt i sig selv. Derudover pitcher Musk to nye typer af elbiler: Tunge lastbiler og offentlig transport med stor passagerplads. Han kommer dog ikke nærmere ind på designet af disse.

Og som Tesla allerede også er pionér for, så skal de selvkørende biler og hele den generelle idé om en “autopilot” også fylde langt mere. Det skal være muligt for alle Teslaer at køre helt af sig selv og samtidig kunne tåle, at der sker fejl i nogle af bilens systemer uden påvirkning.

Læs også: Mennesker er for farlige til at sidde bag rattet

Men selvom softwaren bag allerede er yderst højteknologisk og langt bedre end enhver menneskelig chauffør, så vil det stadig tage lang tid før selvkørende biler for alvor bliver udbredte og teknologien bliver fuldt anerkendt af myndighederne. Musk forventer, at den store internationale godkendelse vil ske, når man når en milepæl, der hedder 10 milliarder kilometer.

Og sidst men ikke mindst skal vi dele. Når biler i sandhed bliver selvkørende (og godkendte), kan enhver hidkalde sin Tesla til sig, uanset hvor man er, og hvor bilen er. Når den så endelig samler dig op, vil du kunne sove, læse og generelt gøre, hvad du vil, mens du bliver transporteret.

Samtidig vil man kunne tilføje sin bil til Teslas “dele-flåde” blot ved et tryk på en knap i en app på telefonen, hvorefter den vil kunne tjene penge til dig, mens du er på arbejde eller på ferie. Det vil kunne sænke udgiften ved ejerskab dramatisk og ned til et punkt, hvor næsten enhver vil kunne eje en Tesla. Og siden de fleste biler kun bruges mellem 5 og 10% af dagen af sin ejer, vil den økonomiske gevinst ved en selvkørende bil være mange gange større end én, der ikke er, skriver Musk.

Og så vil Tesla i større byområder køre med sin egen flåde, så man i bedste Uber-stil altid vil kunne praje en Tesla, uanset hvor man er.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

120

120

rebel
rebel
Thurmer2
Thurmer2
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
boringtunnels
boringtunnels
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: Colin Brown - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: TEDx Somerville - Flickr CC)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: Octobot)
(Foto: Octobot)
(Foto: techno-stream.net)
(Foto: techno-stream.net)