Flere ledere holder styr på de ansatte med smarte datatjenester

(Foto: Jim Sher - Flickr CC)

Nye datatjenester kan fortælle chefen, om medarbejderne er effektive på jobbet, savner motivation eller snart søger nyt job

Overfladiske MUS-samtaler, upersonlige evalueringsskemaer fra HR-afdelingen og semiforældede LinkedIn-profiler – det har i en årrække været nogle af hovedingredienserne, når chefen skulle forsøge at danne sig et overblik over medarbejdernes aktuelle kompetencer og dokumentere deres arbejdsindsats i virksomheden.

Men i takt med at de enorme datastrømme bliver mere sofistikerede og kategoriserbare, får chefen mulighed for løbende at kunne monitorere og analysere de digitale spor, som medarbejderen sætter på arbejdspladsen.

”Virksomhederne bevæger sig i disse år fra evaluering og dokumentering til monitorering af de ansattes præstationer og arbejdsmønstre,” siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, partner i trendvirksomheden Future Navigator.

Hun kalder monitorering for en ’hård trend’, hvilket vil sige en trend, som med stor sikkerhed vil påvirke fremtidens arbejdsmarked.

”Fremtiden er jo, at man virkelig gerne vil have adgang til de her monitorerede data, fordi det betyder, at arbejdsgiverne kan komme på forkant med det, de gerne vil undgå, nemlig at de gode medarbejder forlader virksomheden,” siger hun.

Og monitoreringen er allerede begyndt.

Algoritmer forudsiger, om du søger nyt job

Et eksempel er den amerikanske datatjeneste Workday, der har etableret sig i Norden i de senere år. Den tilbyder blandt andet virksomheder at automatisere de ofte tidskrævende, personaleadministrative opgaver ved at sætte medarbejdernes data i system i ’skyen’.

Ifølge nordisk chef Mattias Bolander frigiver tjenesten dermed en masse ressourcer, da den HR-ansvarlige ikke behøver at bruge tid på manuelt at opdatere medarbejdernes attributter, når de eksempelvis har været på kursus eller efteruddannelse.

”En medarbejder ændrer sig ofte rent kvalifikationsmæssigt over årene, og en god HR-afdeling lægger mærke til det og flytter eventuelt medarbejderen over til en ny stilling, når han har opkvalificeret sig. I Workday er der et kontrolpanel, der hele tiden informerer HR-funktionen om ændringer og om, hvorvidt medarbejderne benyttes optimalt,” siger han.

Workdays monitorering og analyse af data giver også arbejdsgiverne et værktøj til at forudsige risikoen for, at en medarbejder er på vej væk for at søge nye udfordringer andetsteds.

Det sker ved at sammenholde virksomhedens interne data om en bestemt medarbejder – for eksempel hvornår medarbejderen sidst blev forfremmet eller fik en lønstigning – med offentligt tilgængelige data – for eksempel antallet af ledige stillinger i den pågældende medarbejders jobkategori. På den baggrund kan Workdays machine learning-algoritmer estimere, hvor sandsynligt det er, at medarbejderen vil søge nyt job i en anden virksomhed.

”Både internt og eksternt analyserer Workday således, hvorvidt der er jobfunktioner, som er specielt i farezonen for at skifte job. Og derved kan HR gribe ind og måske sikre, at de gode medarbejdere ikke skifter job,” skitserer Mattias Bolander og opsummerer:

”Det er yderst værdifuld viden for arbejdsgiveren. Især nøglemedarbejdere kan være svære at erstatte, og fraregner man de tabte indtægter ved at miste en vigtig medarbejder, kan virksomheden risikere at skulle bruge helt op mod 500.000 kr. i rekrutteringsomkostninger, indtil en nyansat medarbejder når op på samme produktivitetsniveau,” påpeger han.

Vi overvåger gerne vores egen produktivitet

Det er dog ikke kun chefen, der får noget ud af de digitale datatjenester. Også for medarbejderen selv kan tjenesterne have fordele, siger Anne Skare Nielsen fra Future Navigator.

”Hos os bruger vi blandt andet det værktøj, der hedder MeisterTask, hvor man kan slå til og fra, hvornår man arbejder og holder pause samt evaluere sin egen arbejdsindsats i forhold til, hvad man gerne ville gøre bedre,” pointerer hun.

Fremtidsforskeren nævner også app’en Howdy, som den danske virksomhed Worklife Barometer har udviklet i samarbejde med en række forskere.

”Med den kan man som medarbejder monitorere sig selv og dele sine data med sin chef og med HR-afdelingen, sådan at virksomheden får mulighed for at guide, træne og kuratere indhold omkring den enkelte medarbejder, så det øger vedkommendes produktivitet og trivsel på arbejdspladsen og balancen mellem de to parametre,” forklarer Anne Skare Nielsen.

Øget transparens er vejen frem

Hun fremhæver dog, at det er nødvendigt med transparens, når man bruger monitoreringstjenester som Workday, MeisterTask og Howdy.

”Medarbejderne skal være orienterede om tjenesternes formål og føle, at det er til fælles fordel og ikke bare et top-down ledelsesværktøj til at forbedre forretningen. Ellers vil medarbejderne på et eller andet tidspunkt sætte hælene i. Specielt her i Danmark, hvor vi er notorisk gode til selvledelse, vil jeg tro, at medarbejderne vil lytte mere til og blive mere motiveret af en digital form for guide eller træner i stedet for en autoritær mellemleder, der fortæller os, hvad vi skal forbedre,” siger hun.

Anne Skare Nielsen sammenligner det med et system, hun på et tidspunkt havde i sin bil, der hed EcoDrive.

”Det var sådan en digital køretræner, der gav en karakter, hver gang jeg havde kørt i min bil. Den monitorerede ud fra, om jeg overholdt hastighedsbegrænsningerne, om jeg kørte benzinen effektivt, og om jeg høvlede for meget på koblingen. Og det fede ved det var, at det faktisk var brugbart at få den der karakter, for i bund og grund ville jeg jo gerne være en bedre bilist. Men hvis det var min mand, der havde sagt det, så havde jeg jo ikke villet lytte et sekund til ham,” fortæller hun med et smil.

Hos Workday er Mattias Bolander enig i, at øget transparens er vejen frem. Han understreger, at tjenesten ikke giver indsigt i individuelle data.

”Jeg tror, at mange medarbejdere kan føle sig overset i en stor virksomhed, og de kan mangle klarhed over, hvilken rolle de spiller i organisationen. En tjeneste som Workday giver flere medarbejdere mulighed for at få løn efter deres performance, ligesom en større indsigt i medarbejdernes kompetencer giver virksomheden mulighed for at rekruttere flere positioner internt i stedet for at skulle lede eksternt,” siger han.

FAKTABOKS:

Seks monitoreringstjenester til arbejdspladsen

Workday: Algoritmer sammenholder interne og offentligt tilgængelige data og kan forudsige risikoen for, om en medarbejder søger nyt job andetsteds.

Howdy: Medarbejderne indtaster selv data omkring produktivitet og trivsel i en app, som arbejdsgiveren kan bruge til at skabe en god balance mellem de to parametre.

MeisterTask: Medarbejderen kan slå til og fra, hvornår vedkommende arbejder og holder pause samt evaluere sin egen arbejdsindsats i forhold til, hvordan man gerne vil forbedre sig.

Humanyze: Ligesom MeisterTask.

Worksnaps: Arbejdsgivere, som har medarbejdere siddende ude i verden, modtager screenshots af de ansattes skærme og data omkring deres arbejdstider.

Hitachi: Med en chip i lommen på medarbejderne kan tjenesten kortlægge deres bevægelsesmønstre og optimere arbejdsgangene.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

305

305

sour
sour
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px