Det er god forretning at stoppe shopaholics

(Foto: Liam Moloney - Flickr CC)

Bankernes apps eller webversioner gør intet for at tøjle forbrug. Men nye services er klare til at træde til og lære danskerne at spare

Det er blevet alt for let at være forbruger i dag, og bankerne hjælper os ikke med at passe på vores penge. Det går særligt ud over unge, som alt for ofte havner i gældsfælden. Det forklarer Sille Krukow, der er adfærdsdesigner.

“Vi siger, at vi vil uddanne ungdommen til at leve et finansielt ansvarligt liv og bruger en masse ressourcer på det. Spørger man de unge, siger 56 procent, at de godt kan håndtere deres dagligdagsøkonomi, men tallene viser, at det ikke forholder sig sådan, og mere end 10 procent er i RKI,” siger Sille Krukow, der netop har talt ved en OECD-konference om finansiel ansvarlighed.

Hun mener, at mange af ressourcerne er spildt, når det kommer til at forsøge at uddanne de unge til et mere ansvarligt forbrug. I stedet skal de bæredygtige løsninger designes.

“Vores menneskehjerner er dårlige til at omsætte viden til adfærd. Så i stedet bør vi kigge på den valgarkitektur, som strukturerer adfærd i eksempelvis apps samt online- og offlineservices.”

Sille Krukow mener, at banker med fordel kan skele til adfærdsvidenskaben, når de nye apps skal designes.

“Menneskelig adfærd er styret af to systemer. Et refleksivt og et automatisk system. Men vi kan kun bruge det refleksive system 10 procent af tiden. Resten af tiden bruger vi den automatiske tænkning, og det er der, vi ender med at swipe Dankortet og gribe noget fra hylden, selvom vi egentlig ikke har brug for det.”

Designer med henblik på vane

Den danske startup Spiir er en af de få virksomheder herhjemme, som har det som kerneforretning at lære os at spare. Virksomheden har i nogle år tilbudt sine brugere, at de kvit og frit kan få adgang til lækkert designede forbrugs- og budgetoversigter, men nu er firmaet lige på trapperne med en ny app, der har potentiale til at forvandle selv den største shopaholic til en Uncle Scrooge. I hvert fald ifølge Spiir selv.

“Hele idéen bag app’en er, at de fleste af vores handlinger foregår på vaneniveau. Vi vil gerne hjælpe folk mere på netop det niveau, end vi gør med den nuværende web-version af Spiir,” forklarer direktør Rune Mai.

“Vi tror ikke på, at det hjælper med løftede pegefingre eller mere undervisning. Unge har ikke et stort forbrug, fordi de er dårlige til renteregning, men nærmere fordi, de har lært det af deres forældre. 60 af danskerne lægger ikke budget,” siger han.

Rune Mai forklarer, at app’en er designet omkring en venlig assistent af samme type som Facebook, Google og Apple i øjeblikket satser på. Hver eneste dag præsenterer assistenten nogle enkle oplysninger for kunden. Den bliver dermed en lille hjælper i en større vaneændring.

Rune Mai er dykket ned i en del litteratur om adfærdsforskning i forbindelse med arbejdet med den nye app. Blandt andet af forfatteren Nir Eyal.

“Der er to måder, du kan bryde vaner på: Den hårde måde som eksempelvis slankekuren i januar måned, og så den stille og rolige måde, hvor du lige så stille lægger dit liv om. Spiir skal ikke være en løftet pegefinger, der fortæller folk, at de er en fiasko. Men vi vil gerne være med til at optimere folks liv.”

“I forhold til adfærd, så tror vi på, at folk gerne vil have serveret ting i små bidder, i stedet for at skulle kigge på 7 grafer. Derfor samler assistenten de interessante historier og tal for dig på en enkel måde. Det kan for eksempel være sidste uges forbrug eller en top 3 fra sidste måned. Men du vil også selv kunne påvirke den type af information, du bliver præsenteret for. Hvis du skubber et info-kort ud, bliver du introduceret for færre af den type oplysninger ligesom vi kender det fra eksempelvis Facebook.“

Banker kan blive udkonkurrerede

Sille Krukow mener allerede, at der er flere gode apps og services på markedet, der kan lære os at spare penge. Det er bare for det meste ikke bankerne, der står bag dem. Hun nævner blandt andet amerikanske Simple, som tilbyder en integreret løsning med bankapp og Visa-debitkort. I overensstemmelse med firmanavnet er hævekortet kridhvidt, ligesom der møder brugeren en mac-poleret lækker interface i app’en. Simple slår sig simpelthen op på, at den er en hjælp til den budgetbevidste forbruger – hvor normale banker viser en kontobalance, der kan være misvisende, så viser Simple, hvad der er tilbage til forbrug, når de faste udgifter er gjort op.

“Flere banker i dag har en forbrugsoversigt, og det er da fint, at de giver os den viden. Men for at vi skal kunne handle på informationen, så har vi brug for, at graferne bliver holdt op imod en hverdag. Vi får ikke nok feedback,” siger Sille Krukow.

Hun påpeger, at der allerede nu findes en teknologi, der kan få kreditkortet til at skifte farve alt efter, hvor bugnende bankbogen er. Er farven grøn kan man shoppe igennem, men er den rød, så er det nok tid til at den med ro. Den slags veldesignede løsninger hjælper kunderne med at træffe valg og giver dem fornemmelsen af at blive servicerede, mener adfærdsdesigneren.

“Hvis bankerne forfølger det mindset, så oplever kunderne en god service, og det skaber langsigtede kunderelationer,” siger hun.

“Men hvis ikke de gør det, så vil vi komme til at se de her nye fintech-services som eksempelvis Simple komme ind og tage den del af markedet.”

Finansrådet: Banker skal hjælpe med at spare

I gamle dage, da kontanter stadig var allestedsnærværende, uddelte banker sparegrise til højre og venstre, så man kunne lægge mønter til side og på den måde en dag få råd til at udleve sine drømme. Men selvom banker tjener penge på at folk sparer op, så tjener de jo også på udlån. Så har bankerne egentlig et ansvar for, at unge ikke ender med at være lige så forgældede som Frederik Fetterlein efter en bytur i Monaco?

Louise Skjødsholm, specialkonsulent i Finanstilsynet, mener i høj grad, at det er en del af bankernes opgave at lære unge økonomisk snusfornuft.

“På den ene side lever banker af udlån, men samtidig har de også interesse i, at kunder har en fornuftig adfærd, så de kan betale tilbage. Så mange ser det som en naturlig del af bankernes opgave,” siger hun.

Louise Skjødsholm forklarer, at også Finanstilsynet tager oplysnings- og undervisningsopgaven seriøst.

“Vi har udviklet undervisningsmaterialet ‘Funny Money’,  Facebook-initiativet ‘På Røven’ og budgetappen ‘Lommebudget’, som skal hjælpe med at håndtere unges privatøkonomi,” siger hun.

‘Lommebudget’ har i skrivende stund en rating på 3.5 ud af 5 på Googles Playstore og kan hjælpe med at overholde et månedsbudget.

“Men det ville være fedt, hvis endnu flere banker lavede løsninger til de unge, som kan hjælpe i den her kolde eller varme forbrugssituation, som adfærdsforskningen snakker om.”

Bankerne er for gammeldags

Rune Mai fra Spiir har dog svært ved at se bankerne komme med reel nytænkning på området. Han mener, at deres organisationer er for stive til at kunne spytte apps og andet, der taler til tidsånden, ud. Danske Bank, der står bag it-satsninger som MobilePay og Sunday, og som har skabt en decideret it-enhed ved navn MobileLife, er den eneste undtagelse, vurderer han.

“Bankerne tilbyder jo bare en gang grafer med farvelade. Det handler ikke om at løse kundernes behov, men om at man kan bruge det i markedsføringen. Ikke engang noget så simpelt som to grafer, der viser forskellen mellem indtægt og udgift, laver man.”

“Bankerne lider, fordi de tænker, at udviklingen skal foregå i deres lukkede organisationer. De forsøger at indlemme fintech i sig selv, og dermed dræber de nytænkningen,” siger Rune Mai og uddyber:

“Bankerne kommer med den her historiske tilgang, hvor de ligesom lægen, har haft et autoritetsforhold over for kunderne, og det er altså meget svært at blive brugercentreret fra sådan et udgangspunkt.”

Rune Mai vurderer, at bankerne har lurepasset på innovationsfronten for længe. Fintech-virksomheder vil overhale dem inden om. Godt hjulpet på vej af ny EU-lovgivning, det såkaldte PSD2-regulativ, der giver andre virksomheder lov til at bruge bankkunders kontooplysninger.

“Med PSD2, der kommer rullende om halvandet år, så får de det rigtig hårdt, og det ved bankerne godt selv. Alle de her nye tjenester får lige adgang til kundernes kontooplysninger, og det kommer til at gå ud over bankerne.”

Vil ikke være for kommerciel

Selv spår han en lovende fremtid for Spiirs nye app, der fra på søndag kan hentes hos din lokale app-pusher.

“En af grundene til, at Spiir ikke har tjent så mange penge tidligere, er at vi ikke er så kommercielle og fokuserede på rå markedsføring. I stedet for bare at kigge på en grå masse af markedssegmenter prøver vi at kigge på personen bag ved og skabe sunde relationer med vores kunder,” siger Rune Mai.

Han forklarer, at Spiir dog vil være i stand til at tjene penge på at lære folk at spare. Det vil man gøre ved at give gode tilbud til app’ens brugere. Tilbud som brugeren netop gerne vil have.

“Hvis du nu i forvejen køber kaffe hos Baresso ti gange i løbet af en måned, så vil du gerne have et tilbud fra netop dem. Det er den retning, vi går i.”

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 305 )

sour
sour
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px