Dansk startup vil skabe tillid i deleøkonomien

(Foto: Kenneth Frantz - Wikipedia CC)

Deleøkonomien er afhængig af, at brugerne stoler på hinanden. Det vil den danske startup Deemly sikre – på tværs af deleøkonomiske platforme

Deleøkonomiske platforme stiger fortsat i popularitet. Og der kommer fortsat nye spillere på banen. Vi er vilde med at dele med hinanden. Det skyldes nok primært, at vi ved at dele lejligheder, køreture og brugte sager med hinanden både kan skåne privatøkonomien og miljøet.

Men de deleøkonomiske tjenester afhænger enormt meget af, at brugerne har tillid til hinanden. For hvis man eksempelvis skal leje sit hjem ud til en komplet fremmed, skal man kunne stole på, at de ikke ryger indenfor eller i værste fald stjæler dine værdigenstande. Og hvis man skal køre med en fremmed fra København til Aarhus på GoMore, skal man også kunne stole på, at bilisten overholder færdselsloven.

Det løser platformene ved et ratingsystem, så man kan advare andre, hvis man har en dårlig oplevelse med en bruger. Men det kan dog være en udfordring at komme i gang, hvis man ikke har ratings i forvejen.

Og det har danske Sara Green Brodersen set. For et år siden begyndte hun at arbejde på ratingtjenesten Deemly. Med Deemly vil hun samle brugernes ratings fra de deleøkonomiske sites, folk bruger. Til at starte med kan man samle sine scores fra Ebay og Airbnb. Men der er allerede mere end 30 platforme, der har vist interesse, så det er Sara Green Brodersens plan, at Deemly skal bredes ud til endnu flere tjenester på sigt.

“Vores mission er at skabe mere tillid blandt brugerne på deleøkonomiske platforme. Ved at samle de personlige ratings på tværs af platforme skaber vi højere troværdighed blandt brugerne. Og på den måde udbreder vi deleøkonomien endnu mere,” siger hun.

“Især når man starter ud, har man ikke allerede et omdømme. Det vil vi gøre mere flydende, for selvom du ikke har erfaring med at bruge det pågældende site, siger dine ratings fra andre sites stadig en del om, hvem du er. “

Gør dine køreevner dig til en god vært?

Ideen startede, da hun for to et halvt år siden skrev sit speciale om deleøkonomi. Hun interviewede en masse deleøkonomiske aktører til opgaven, og der kunne hun se, at det største problem var at skabe tillid blandt brugerne.

“Det tænkte jeg videre over og blev ved med at arbejde indenfor det felt som konsulent. For vi burde kunne gøre mere for at skabe tillid på det her felt. Der er meget snak om Uber og sort arbejde og så videre. Men jeg tror, der er meget positivt, som deleøkonomi også kan skabe både i forhold til miljø og økonomi,” siger Sara Green Brodersen.

Men kan man virkelig bruge ratings fra andre sider til noget? For hvad siger rating på eksempelvis GoMore om, hvorvidt du er en god Airbnb gæst?

“Selvom det er en forskellige oplevelser at køre i en bil og leje sin lejlighed ud, siger det stadig noget om personen, hvis du kommer til tiden, når du skal hentes af et GoMore-lift, eller hvis du efterlader en lejlighed pæn og ren. Det siger noget om din troværdighed og personlighed. Det er det udgangspunkt, vi har,” siger Sara Green Brodersen.

Hun forklarer desuden, at deres ratingsystem er tilrettelagt således, at nogle ratings vejer tungere end andre. For jo mere brugerne er i personlig kontakt med hinanden, jo mere kan man sige ud fra ratings. På Ebay er der eksempelvis sjældent meget kontakt mellem sælger og køber. Men alligevel kan man godt bruge de ratings til noget. For ifølge Sara Green Brodersen siger din evne til at sende ting til tiden, pakke rigtigt ind og være rar at handle med stadig meget om din personlighed.

“For selvom det måske ikke umiddelbart siger noget om dine evner som Airbnb-gæst, om du er god at handle med på Ebay, siger det stadig noget om din person, hvis du ikke har pakket tingen ordentlig ind, så den går i stykker på turen og om du sender venlige eller sure mails. Men på Airbnb er man meget mere i kontakt med hinanden, så derfor vejer de oplevelser højere. Der er flere indtryk,” siger hun.

Vurdér, hvad du mener

Deemly samler dog ikke bare scores sammen fra sites. De arbejder også på at gøre ratings mere nuancerede. For brugerne er ofte tilbøjelige til kun at rate meget negativt eller meget positivt. De færreste går på Yelp for at fortælle om et middelmådigt restaurantbesøg. De deleøkonomiske sites tvinger dog ofte brugerne til at rate.

“Der er en overvægt af de meget sure og de meget glade. Så folk skal forstå, at det nogle gange også er okay at give tre eller fire stjerner. Folk skal lære, at det er okay at give en middelmådig score,” siger Sara Green Brodersen.

Men hvad er Deemlys næste skridt så? I øjeblikket betatestes tjenesten i Danmark på nogle få platforme, men planen er at komme langt ud over Danmarks grænser. Og muligvis kan din samlede score ikke kun bruges på de deleøkonomiske sites. Måske kan det også bruges, hvis du skal have et lån i banken, eller hvis du swiper rundt efter en kommende ægtefælle. For hvem vil ikke gerne have en troværdig partner?

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

0

Array ( [0] => 305 )

sour
sour
Featured Video Play Icon
Featured Video Play Icon
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
Barack_Obama_playing_football_in_secretary's_office_wikimedia
2968687758_7fdd360881_o-web700px
2968687758_7fdd360881_o-web700px
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: MIKI Yoshihito - Wikimedia CC)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: Columbia SPS - youtube.com)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: woodleywonderworks - Flickr CC)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: pixabay.com)
(Foto: giphy.com)
(Foto: giphy.com)
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px
4_1170x780_digital-genoptraening-sparer-web1170px