Vi har altid fortalt historier

Featured Video Play Icon

Ask Agger fortæller om de tre generationer af fortællinger. Og hvordan passer Pokemon Go egentlig ind her?

Ask Agger har altid været vild med historier. For et stykke tid siden oplevede han en episode, hvor han for alvor studsede over, hvordan fortællingen, om hvem vi er, har ændret sig gennem årene.

Han var til barnedåb i familien med sin søn Storm. Efter de havde været i kirken spurgte sønnen:

“Far kan man  både tro på Thor og på Jesus”

Ask Agger svarede uden at tænke over det: “Hvad synes du selv? Hvis du har lyst.”

Men efterfølgende gik det op for ham, at man aldrig havde hørt det spørgsmål for bare 100 år siden.

“Senere slog det mig, hvor fantastisk et spørgsmål, det egentlig er. For går vi bare ganske få generationer tilbage, var det utænkeligt, at man – især som barn – overhovedet kunne tage stilling til det, at man kunne overveje, at man havde frihed til at vælge selv.”

For vi har altid søgt svar på, hvem vi er. Hvem er jeg som menneske? Hvem er vi som familie? Og hvem er vi som befolkningsgruppe?

Den første generation var den store, totalitære historie. Det var det nære sammenhold, kampen mod de andre. Helt tilbage til stenalderen.

“Senere kom religionen som fortælling. Jeg er, fordi jeg er kristen, muslim eller buddhist. I middelalderen vågnede hver eneste dag i en kendt, sikker verden. Uanset, hvad man grublede over, kunne man gå i kirken og så kunne man spørge præsten om, hvordan det er. Han kunne læse i den store bog, som man ikke selv kunne læse, fordi den var på latin,” siger Ask Agger.

For man definerede sig efter sit ophav. Man var sin fars søn, og deraf efternavne som Andersen, Nielsen og Hansen.

“Det var en kætterisk tanke at betvivle det verdensbillede, vi var en del af,” siger han.

Senere kom ideologierne ind som en fortælling. Kommunister, socialdemokrater, fascismen eller nationalismen.

“Det, historier gør, er, at forsimlpe verdens kompleksitet, så noget er så enkelt, at vi kan forstå og navigere i det,” siger Ask Agger.

Det er nemlig ikke altid så nemt, som man gør det ud for. Velfærdsstaten angriber ideologierne. Videnskabsmænd angriber religionerne.

Den næste generation er de mange aspekter, som er med til at forme ens verdensbillede. Vi har en frihed til at vælge en masse fragmenter, som definerer vores historie. Det kaldes det postmoderne kaos.

“I dag sammensætter vi selv historierne af bittesmå fragmenter. Hvis jeg skal fortælle, hvem Ask er, er det ikke nok at sige, at jeg er socialdemokrat,” siger Ask Agger.

Men den store frihed kommer med et stort ansvar. Vi vælger selv vores uddannelse, job og fremtid. Men hvad hvis man vælger forkert? For alle de valg har vi ikke som menneskehed været sat overfor altid.

Men det betyder også, at vi har behov for at samle en masse små fortællinger sammen. Samtidig er vi blevet hurtige til at samle dem sammen. Vi vil ikke have historierne serveret længere. Vi vil være med til at skabe historierne.

“Et eksempel er Pokemon Go. Det er et fantastisk spil. Det er ikke lanceret med en masse markedsføring. Det er faktisk svært at gå til, der er ikke en udførlig forklaring. Vi skal kæmpe for at sætte os ind i det undervejs,” siger Ask Agger.

Den tredje generation af fortællinger handler derfor om at engagere folk og skifte dynamik.

“I stedet for at komme med de rigtige svar, skal vi nu finde de rigtige spørgsmål,” siger Ask Agger.

Du vil måske også synes, disse artikler er relevante for dig

387

387

brød2
brød2
Owner af billede
Owner af billede
(Foto: pixabay)
(Foto: pixabay)
gen-y-worldbankphotocollection-1-2
gen-y-worldbankphotocollection-1-2